Aarhusianer var i læsegruppe med kronprins Frederik: »En lidt speciel oplevelse at komme hjem til ham«

7. september 1990 er en dag, Steffen Damborg sent vil glemme.

En uge efter den dengang 20-årige aarhusianer var begyndt på statskundskabsstudiets hold 7 på Aarhus Universitet, dukkede der helt ud af det blå en særdeles kendt person op i skikkelse af kronprins Frederik.

Københavneren havde valgt at forlænge sit universitetsophold i smilets by, og fordi kronprinsen kun havde taget nogle enkelte fag i sit første studieår, manglede han halvdelen af de fag, man skulle have i introåret, hvis man ville læse videre.

»I samråd med instituttet valgte han at tage de fag med en ny årgang, og det blev så min,« erindrer Steffen Damborg, der kom meget tæt på tronarvingen i de følgende år på studiet.

»Vi var fire drenge, der havde fundet sammen i vores introuge, hvor kronprinsen ikke havde været med, og aftalt at lave en læsegruppe. Og så spurgte Frederik, om han ikke måtte være med i den. Det måtte han selvfølgelig gerne. Det er klart, at det var noget særligt, at Danmarks kommende konge spurgte, om han måtte være med i ens læsegruppe. Generelt ligger det i ånden sådan et sted, at alle skal have en gruppe. Der er ikke nogen, der ikke kan være med, såfremt de leverer en indsats og byder ind. Og det må jeg sige, at Frederik gjorde,« fortæller Steffen Damborg.

Derfor tilbragte han mange timer sammen med kronprins Frederik.

»Vi kom ind i en vane, hvor vi sad på bibliotekets læsepladser på instituttet. Vi mødte ind om morgenen og læste, drak formiddagskaffe sammen, spiste frokost sammen og gik til lektioner sammen,« husker Damborg.

Der var tale om et helt regulært studieliv, men hvor kronprinsen ikke lige altid kunne være til stede, fordi han havde officielle forpligtelser.

»Kronprins Frederik havde på sin vis haft et mere presset skema end mange af os andre. Til gengæld var han så ikke nødt til at tage et rengøringsjob for at supplere sin SU som os andre,« siger Steffen Damborg med et efterfølgende smil.

I læsegruppen kørte der en almindelig turnus med at mødes på skift hjemme hos hinanden.

»Det var da en lidt speciel oplevelse at komme hjem til ham i Kavalerhuset ved siden af Marselisborg Slot, hvor Frederik havde installeret sig i en fin lejlighed. Især første gang. Herefter var det ganske afslappet. Han havde PET-folk, som boede i den samme bygning men med en anden indgang. Det havde den fordel, at vi altid havde transport ind til byen i en kongeblå Ford Scorpio med et par hærdebrede PET-folk.«

Steffen Damborg boede selv på kollegie - Grundtvigs Hus Kollegiet i Aarhus Nord - i sin studietid.

»Det var også helt afslappet at have besøg af Frederik under mere ydmyge forhold hos os andre studerende. Vi fortalte aldrig nogen om det, når han kom på besøg. Det var en af de ting, som kronprinsen satte pris på: At man ikke gik og informerede nogen om, hvis han skulle komme. Også ud fra et sikkerhedshensyn. Vi holdt i det hele taget utrolig lav profil om, at Frederik var en del af vores omgangskreds. Og det nytter ikke noget at være ’starstrucked’ i sådan en relation. Så bliver det ikke ligeværdigt. Han var jo speciel, og det kunne man ikke se bort fra, men i princippet gjorde alle sig umage med at behandle ham på samme måde, som man ville behandle alle andre,« fastslår kronprinsens studiekammerat og fortsætter:

»Det er også en af grundene til, at jeg ikke ejer et foto af ham og mig. Det var før mobiltelefonens tid, og man havde ikke lige et kamera i lommen. Men det ville også være det modsatte af en ligeværdig relation, hvis jeg havde stået og taget billeder af ham for at kunne dokumentere, at jeg havde hængt ud med kronprinsen. Det gjorde vi bare ikke.«

Byture med opmærksomhed

Det var ikke kun inde bag universitetets gule mure, der blev tilbragt tid sammen:

»Vi havde rigtig meget sammen socialt, hvor vi stiftede en hockeyklub og spillede hver lørdag i Frydenlundskolens gymnastiksal. Vi gik også meget i byen på Den Sidste, Casablanca og Café Jorden. Kronprinsen fik selvfølgelig meget opmærksomhed, og der var mange, som gerne ville tale med ham. Men det var mit indtryk, at det var mere stille og roligt end i København. Jeg tror også, det var derfor, at Aarhus bekom ham vel, fordi han i højere grad kunne få fred, og at han ikke blev behandlet anderledes end andre studerende,« forklarer Steffen Damborg og tilføjer:

»Som jeg har forstået det, så var der en uskreven regel mellem kongehuset og medierne om, at man ikke fulgte ham tæt i Aarhus. Det vil sige, at når vi var på universitetet eller vi gik i byen, så kunne han gå i fred for journalister. Jeg har aldrig set en journalist opsøge ham på universitetet, og jeg har trods alt læst med ham i flere år.«

Royale fester

Læsegruppen fra 1990’erne udviklede sig til nogle længerevarende relationer.

»Da Frederik skulle giftes med Mary, blev vi inviteret til en fest, der var arrangeret et par dage inden brylluppet på Vega med flere af de udenlandske prinser og prinsesser. Jeg har også været med til kronprinsens forsinkede 30 års fødselsdag i 1998 til kostumebal på Marselisborg Slot. Det har været mega sjovt,« siger Steffen Damborg, der kun har lovord til overs for den kommende konge.

»Jeg vil sige, at Frederik i private sammenhænge er meget velformuleret, meget behagelig og meget varm at tale med. Han var præcis lige så dygtig som alle andre, når det kom til det faglige. Han fik ikke noget forærende. Han er bestemt en værdig kandidat fra statskundskab i Aarhus.«

Efter bryllupsfesten i 2004 er det begrænset, hvor meget Steffen Damborg har hængt ud med Danmarks kommende konge.

»Det ville være forkert at sige, at jeg har en tæt kontakt til ham i dag. Jeg tror, jeg har truffet ham en håndfuld gange siden studietiden, og så har vi mailet lidt sammen. Han skulle for eksempel have tvillinger på det tidspunkt, hvor jeg lige havde fået tvillinger, så det skrev vi lidt sammen om,« fortæller Steffen Damborg, som i lighed med mange danskere blev overrasket over dronningens nytårstale, da tronskiftet blev offentliggjort:

»Jeg sendte kronprinsen nogle varme tanker nytårsaften. Det er jo det her, hans liv har været rettet imod. Nu skal han så frem i forreste række, og det bliver spændende at se, hvordan min gamle læsegruppe-makker kommer til at udfylde den rolle. Jeg er slet ikke i tvivl om, at han sammen med den kommende dronning finder vej fremad i at modernisere kongehuset. Det er en spændende udfordring for ham, og jeg er sikker på, at han nok skal klare det fint og blive en skattet konge,« siger Steffen Damborg.