Endnu en vej lukker efter oversvømmelse
Vej mellem Brabrand og Stavtrup lukker af for trafik.
ksa
Som konsekvens af smeltet sne og regn bliver flere veje nu spærret af i kommunen, hvor der flere steder er forhøjet vandstand.
Senest er Byleddet/Søskovvej mellem Brabrand og Stavtrup blevet lukket af for trafik.
Det skete onsdag morgen, oplyser Aarhus Kommune på Facebook.
»Vi lukkede Byleddet/Søskovvej tidligere i morges grundet vand på vejen,« står der.
Det er ikke første gang, at vejen er blevet spærret af på grund af oversvømmelse. Det skete senest i efteråret 2023.