Fortsæt til indhold

Oversvømmelser truer Aarhus: »Vi har ingen buffer, hvis der kommer et skybrud«

Byens forsvar mod klimakatastrofer blev stresstestet i 2023. Var der faldet få centimeter regn mere, ville oversvømmelser have været uundgåelige, lyder det fra kommunechef.

Politik

»Håb er ikke en strategi.«

Sådan lyder parolen fra flere selvhjælpsbøger og senest statsministeriets departementschef, da hun kritiserede sundhedsmyndighedernes forberedelser på corona-pandemien.

Alligevel er håb tæt på det eneste, Aarhus Kommune kan klamre sig til i vintersæsonen for at undgå oversvømmelser.

»Alle magasiner er fyldt med vand. Hver eneste ekstra dråbe, der kommer, er der ikke plads til,« konstaterer Simon Grünfeld chef for Natur og Miljø i Aarhus Kommune.

Erkendelsen kommer ovenpå, at 2023 var det vådeste år målt i danmarkshistorien. Klimakrisen sætter sine klare spor i kommunen.

Flere gange over efteråret er Brabrand Sø og Årslev Engsø løbet over deres breder. For første gang var man nødt til at lukke slusen for at undgå oversvømmelse af midtbyen. Flere aarhusianere måtte konstatere, at kældre, hjem og forretninger stod under vand efter absurde regnmængder.

»Jamen, der er ingen tvivl om, at vi er presset, og vi har travlt,« siger rådmanden for Teknik og Miljø Nicolaj Bang (K).

Meldingen fra DMI og Miljøministeriet lyder, at det ikke bliver lettere fremover.

Varmt og vådt

For første gang nogensinde overgår temperaturen alle dage i et år det præ-industrielle niveau med 1°C.

Det lyder måske ikke skelsættende, men en temperaturstigning på en grad er Miljøministeriets mildeste scenarie for vejret om 50 år.

Danmark har altså allerede ramt det mildeste scenarie 50 år før tid.

Stormfloder og skybrud kommer til at ske langt oftere, fordi temperaturstigningerne fører til mere ekstremt vejr.

»Vi har ingen buffer, hvis der kommer et skybrud, eller hvis der kommer meget regn senere i vinteren, så har vi oversvømmelser igen,« siger Simon Grünfeld.

Mit spørgsmål er måske provokerende, men det lyder, som om Aarhus’ strategi for ikke at blive oversvømmet er at håbe på, at det ikke regner. Er det rigtigt?

»Vi har etableret mange tiltag som for eksempel engsøerne. Men i en situation, hvor der kommer et alvorligt skybrud samtidig med, at det har regnet gennem lang tid, oplever vi, at alle lavninger, søer og åer er fyldt op,« forklarer Natur og Miljø-chefen.

Aarhus går lige nu på en tynd line, der skal ikke meget til, før det går helt galt.

»Det er en situation, hvor vi har et beredskab, vi har strategier for, hvordan vi håndterer det, men vi er også klar over, at vi kan stå i situationer, hvor det bliver svært, som det ser ud nu,« siger Nicolaj Bang.

Gennemsnitstemperaturen for 1981-2010 var 8,3 grader. Prognose. Miljøministeriet

Fremtiden

Prognoserne peger på, at hvad der førhen hed 20-års hændelser angående stormflod, kommer til at ske hvert tredje år på grund af temperaturstigningerne. Aarhus kan se frem til cirka fire skybrud om året, viser data, som Din Avis Aarhus har modtaget fra DMI.

Selv om fremtiden ser våd ud, pointerer Simon Grünfeld, at løbet ikke er kørt. Der kan stadig handles for at stoppe de største katastrofer.

»Derfor kommer jeg med en klimatilpasningsstrategi til sommer, som jeg håber, politikerne vil drøfte alvorligt. Strategien vil skitsere nogle løsninger på, hvad man kan gøre de næste ti år. Vi skal forberede os og arbejde proaktivt inden næste stormflod eller skybrud,« mener han.

Klimatilpasningsplanen er fuldstændig central for, at Aarhus kan håndtere vejret fremover.

»Vi har grundvand, der stiger, vi har vand, der kommer ind fra havet, og vi har mere regn, så vi bliver ramt fra alle sider,« konstaterer Nicolaj Bang.

»Jeg mener, at vi skal være klar over, at vi bor i en by, hvor vandet har formet landskabet gennem tusindvis af år. Og nu stiger vandet lidt. Det betyder, at vi er nødt til at leve sammen med vandet. Vi kan ikke bare fjerne det eller flytte det. Så det kræver en ny måde at tænke på,« fortsætter rådmanden.

Om den nye måde at tænke på inkluderer eksproprieringer, kan han ikke afvise, men Nicolaj Bang understreger, at det langt fra er den fortrukne løsning på de stigende vandmængder.