Millionerne rækker ikke: Rådmand håber på statslig hjælp til voldsomt vejr

»Det vi arbejder allermest med, er at forsinke vandet, men her mangler vi virkelig midler,« siger Simon Grünfeld chef for Natur og Miljø i magistraten for Teknik og Miljø.

Chefen referer til klimatilpasning. Hvad ordet dækker over er blandt meget andet det dige, der skal bygges nord-vest for Aarhus og holde store mængder vand væk fra byen, som avisen tidligere har beskrevet.

Klokkerparken i Hasle og midterrabatten på Risvangen er også eksempler på tilpasninger, som holder områderne sikre, når det regner, men kan bruges til rekreative formål, når der er tørt.

Tørken i juni, det massive regnvejr aarhusianerne fik i oktober, og den kontinuerlige regn vi oplever for øjeblikket, får flere politikere til at kalde på løsninger.

Drukner i skal-opgaver

En af dem er rådmanden for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (K), som håber på større fokus på området. På grund af de massive vandmængder i løbet af efteråret, regner han ikke med, at det bliver svært at få klimatilpasningerne på dagsordenen.

»Det, der er sket nu, kaldes bevillingsgivende regn. Nogle gange, skal man have det vist med store bogstaver, før man bliver opmærksom på, hvor alvorligt det faktisk er,« siger rådmanden.

Alt i alt er der afsat to millioner kroner til klimatilpasning i budgettet for 2024. I budgettet for 2023 er ordet overhovedet ikke nævnt, men blot refereret til.

Politikerne har dog i budgettet for i år afsat 35 millioner til opkøb af jorde, »der er egnede til at indgå i kommende grundvandsparker«, står der i aftalen.

»Det er helt oplagt, at aarhusianerne vil se større beløb afsat til klimatilpasninger i fremtiden. Jeg vil tage nogle forslag med til det kommende budgetforlig,« siger Nicolaj Bang.

At få nok penge til projekterne er noget, som fylder for politikerne, for midlerne er små for øjeblikket, og beløbene til klimatilpasninger kan hurtigt løbe op.

Derfor håber rådmanden ikke, at Aarhus skal stå alene med regningen.

»Jeg håber selvfølgelig meget på, at der er statslig velvilje til at lave de her projekter. For det er ikke kun Aarhus Kommune, der taber penge, hvis der kommer oversvømmelser. Det gør hele samfundet. Det er vores opgave at komme med konkrete løsningsforslag, men jeg synes også, at det er en statslig opgave at sørge for, at vi faktisk kan løse det uden at skære ned på alle de andre skal-opgaver, som kommunen har,« fastslår den konservative rådmand.

Plan klar til sommer

Når solen igen bager ned over Smilets By og gaderne endnu en gang summer af liv, er det forventningen, at kommunens klimatilpasnings-strategi vil være klar.

Spørger man DMI, så er det særligt vandet, der skal have opmærksomhed. Instituttets analyse er, at sommeren ikke ændrer sig alt for meget, men de tre andre sæsoner vil i fremtiden blive langt vådere.

Seniorforsker hos Aarhus Universitet, Toke Emil Panduro, har rost kommunens proaktive tilgang til klimatilpasning, men han advarer om, at politikere har det med at glemme vigtigheden af emner, når de kommer på afstand. Når klimatilpasnings-strategien skal lægges, husker politikerne så stadig konsekvenserne fra den våde tid?

»Jeg kan kun love for mig selv. Men jeg er også formand for Østjyllands Beredskab, så jeg har været informationsmæssigt tæt på, hvad der er foregået. Det bliver ikke noget, jeg glemmer,« forsikrer Nicolaj Bang og fortsætter:

»Men nu står vi i en situation, hvor vi kan se konsekvenserne. Derfor tror jeg også, at vi har et byråd, der godt er klar over, at vi er nødt til at investere i klimatilpasninger. Ellers bliver det meget, meget dyrere.«

Med de konsekvenser, vi står med lige nu, er det så fair, at aarhusianerne skal vente helt til sommer med en strategi?

»Når man laver tilpasninger, skal man gøre det med hovedet og ikke med hjertet. Når vi analyserer vandets veje, finder vi ud af, hvor tilpasningerne er mest effektive. Derfor har vi brug for avancerede analyser. Jeg vil være ked af at sætte gang i et stort projekt, hvis det ikke er gennemtænkt,« siger rådmanden.

Siden oktober har kommunen været i højeste alarmberedskab for at få bugt med forhøjede vandstande.

Prognoserne viser, at aarhusianerne kan forvente mere regn i den kommende tid. Og der skal ikke meget vand til, før 2023 bliver det vådeste år, siden Danmark startede med at måle nedbør i 1874.