Fortsæt til indhold

Oversvømmede veje og sundhedsfarligt badevand: Ekspert mener Aarhus er heldig

Nedrivning af broer, omlægning af marker og andre klima-tricks skal tages i brug for, at Aarhus undgår massive ødelæggelser fra nutidens vejr.

Aarhus

Stormvejret 3. oktober og de mange efterfølgende regnvejrsdage den seneste måneds tid har haft konsekvenser for mange aarhusianere. Veje er blevet afspærret, flere har oplevet vand i huset eller i kælderen, og de store mængder vand har skabt trafik-kaos flere steder i Aarhus.

»Vi går alle sammen og taler om 100-års-, 50-års- og 20-års-hændelser, som noget, der sker om 20, 50 eller 100 år. Alle tre har vi nu oplevet på en måned,« siger Simon Grünfeld, områdechef hos Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Inden interviewet med Din Avis Aarhus brugte områdechefen hele formiddagen på forskellige tv-kanaler, hvor han fortalte om den bro ved Viby Renseanlæg, som kommunen valgte at fjerne af sikkerhedsmæssige årsager.

Hvis åen går over sine bredder, vil konsekvenserne for oversvømmelsen af renseanlægget nemlig være katastrofale. Både for mennesker og naturen. Store mængder forurenet vand vil fosse ud hvert sekund i vandløb, byen og havet.

Risikoen for, at Aarhus ender i sådan et scenarie, er desværre ikke lille.

»Vi oplevede et skybrud, der førte til de stigende vandmængder, som vi står med lige nu. Ligesom vi også oplevede i 2020. Ingen regner jo med, at den slags skal ske hvert år. Nu sker det bare hvert år, og det kommer måske til at ske igen i år,« advarer Simon Grünfeld.

Dele af Hejredalsvej i Brabrand og en af stierne i Riis skov er blevet ødelagt som følge af massiv regn i Aarhus den 3. oktober. Arkivfoto: Emilie Toldam Futtrup

Hvordan undgår vi det?

Aarhus Kommune bryster sig af en proaktiv tilgang til problemstillingen. Kommunen fjerner elementer, der udgør en trussel for byens sikkerhed.

Såsom broen ved renseanlægget. Dermed skaber man plads til vandet og køber tid til at reagere på katastroferne, inden de rammer byen. Samtidig skaber kommunen områder, hvor vandet skal løbe hen, hvis der sker oversvømmelser.

»Det vil sige at finde områder langs vores vandløb. Hvor vi kan parkere vandet. Og skabe noget natur, så vi samtidig kan parkere noget CO2,« forklarer Simon Grünfeld.

Han fremhæver Risvangens Allé, hvor det gamle kloaksystem bruges til at holde vand tilbage ved store mængder af regn. Planen er, at løsningerne skal blive til »rekreative områder« - grønne parker og skovområder.

Løsningerne skal give borgerne en »blå-grøn by,« som på overfladen kan ligne en smuk bypark, men i praksis er kommunens våben mod oversvømmelser.

Tilgangen roses af Toke Emil Panduro, seniorforsker ved Aarhus Universitet, der blandt andet forsker i, hvordan byer undgår oversvømmelser.

»Det er helt bestemt en fornuftig tilgang. Vi må forvente, at det er en tilgang, som kommuner og forsyningsselskaber tager i fællesskab. Det er super fornuftigt at udnytte byen på den måde,« mener seniorforskeren.

Privatvideo

Meget dyrt, men meget billigt

For at indsatsen lykkes, bliver Aarhus nødt til at ekspropriere arealer fra lodsejere. Infrastruktur skal fjernes, så vandet har mere plads. Og der skal laves nedgravede områder, der kan oversvømmes, så vandet ikke rammer midtbyen.

»Det koster selvfølgelig nogle anlægskroner. Men konsekvenserne ved en oversvømmelse af midtbyen koster meget mere. At være proaktiv er en rigtig, rigtig, rigtig god investering,« fastslår områdechefen Simon Grünfeld.

Oversvømmelser på Søskovvej ved Byledet i Brabrand ved Aarhus lørdag den 28. oktober 2023. Foto: Helle Arensbak/Scanpix

Prisen for omlægningerne kommer til at blive høj, men det er ikke kun kroner og ører, der skal ofres for at undgå ødelæggelser. Nogle borgere bliver nødt til at finde et andet sted at bo. Lige nu følger kommunen en ”klimatilpasningsstrategi” - en plan, der fortæller, hvad der helt konkret skal ændres i byen. Samtidig arbejder kommunen også på en ”tilbagetrækningsstrategi”.

»Vi er faktisk begyndt at kigge på områder, hvor man slet ikke skal bo længere. Det skal vi drøfte med politikerne. Det er en større ting, og det er jo ikke noget, vi kan gøre fra den ene dag til den anden,« siger Simon Grünfeld.

At flytte borgere er stadig ikke af højeste prioritet. Klimatilpasningerne er hovedfokus for at sikre byen.

»Det, vi arbejder allermest konkret med, som vi virkelig mangler midler til, er at forsinke vandet. Vi har brug for tid og plads til vandet.«

På trods af, at indsatsen stadig mangler midler, konkluderer seniorforskeren, at aarhusianerne er heldige.

Faktisk er Aarhus Kommunes indsats i kampen mod oversvømmelser en af de bedste i landet.

»Det mener jeg helt bestemt. Borgerne i Aarhus er heldigere stillet, end i mange andre kommuner,« siger Toke Emil Panduro.