Frivillige bekæmper madspild og ensomhed på én og samme gang

»Er der nogen, der har tid til at lægge de her i et fad og putte noget stanniol på?«

Ordene kommer fra en af de 10, som denne mandag aften er mødtes for frivilligt at lave mad.

Snart er kyllingelårene godt gemt under stanniol, og alle arbejder videre med hver sit, mens snakken går, og et enkelt glas vin nydes.

De er frivillige i Madspildspensionatet. Et tilbud i Syddjurs Kommune, som ved hjælp af overskudsmad fra dagligvarebutikker tilbyder gratis fællesspisning til alle, der har lyst.

Det skriver Adresseavisen Syddjurs.

Det foregår hen over en uge en gang om måneden på seks forskellige lokationer i byerne Hornslet, Ebeltoft, Thorsager, Kolind og Mørke.

Denne aften er det Maltfabrikken i Ebeltoft, der lægger rammer til, og de frivillige er i fuld gang med at forberede middagen, som de kun for en time siden kendte ingredienserne til.

Maden, grøntsager i alle regnbuens farver, krabbekløer, kød, brød, ris og meget mere, er leveret af seks dagligvarebutikker i Rønde, Ryomgård, Hornslet og Pindstrup.

»Det er aldrig til at vide, hvad der er i kasserne. Vi kigger lige hurtigt på sagerne, og så går vi ellers bare i gang. Det svære er at fordele kødet, det gælder det om at være hurtig. Mange af os har lavet mad i flere år, så vi får altid tryllet et eller andet frem, og det plejer da at glide ned,« siger 79-årige Fritz Suter, som har været med siden starten.

Kedelig single-mad

Det hele begyndte for seks år siden i kommunalt regi med Projekt Nye Veje, der havde fokus på at tilbyde ensomme og udsatte fællesskaber i forskellige former. Siden er Nye Veje blevet nedlagt, men Madspildspensionatet boblede videre og er i dag 100 pct. båret af frivillige.

En af dem er Allan Kartin, som netop er blevet valgt til formand for foreningen efter at have været tovholder på arrangementerne i Ebeltoft i to år.

»Jeg er single, og jeg syntes, det var bøvlet og kedeligt at lave mad til én person hver aften. Så opdagede jeg, at man kunne spise gratis og lækkert her, og de første mange gange kom jeg til alle arrangementerne i alle byerne. På et tidspunkt manglede de et bestyrelsesmedlem, og da det jo er en bæredygtig og socialt god sag, så ville jeg gerne bakke op om det.«

En anden frivillig er Henrik Jensen. Han giver den som chauffør og kører rundt og henter den mad, som ellers bare skulle være smidt ud.

»Det er da helt vidunderligt, at alle de her gode varer ikke ender i en container.«

Han har ellers ikke sådan gjort sig i frivilligt arbejde, men den her sag rørte noget i ham.

»Jeg møder kun ene gode mennesker. I køkkenet og rundt om bordene opstår der samvær og gode oplevelser, og det samler virkelig mange forskellige mennesker. Både unge og gamle.«

96.000 ton

En dansk gennemsnitlig familie smider 20 pct. af deres indkøb ud.

Samlet ender 814.000 ton fødevarer i Danmark hvert år som madspild.

Det vil sige fødevarer, som kunne være blevet spist. 96.000 af de ton kommer fra dagligvarebutikkerne ifølge Danmarks Naturfredningsforening.

På verdensplan smides hvert år 1,3 mia. ton mad ud, og det udleder tilsammen 3,3 gigaton CO₂ i atmosfæren, oplyser Miljøstyrelsen, FAO og organisationen One/Third.

Ifølge FN’s verdensmål skal madspildet hos forbrugerne og i detailleddet halveres inden 2030.

Flere humanitære organisationer i Danmark arrangerer også fællesspisninger for at sætte fokus på madspild. Ikke mindst i dagene omkring 29. september, som er FN’s internationale madspildsdag.

Men i Syddjurs nøjes de altså ikke med at gøre det en gang om året. De gør det hele året rundt.

De uger, der ikke er fællesspisninger, henter madspildsinitiativet stadig overskudsmad fra butikkerne. I bilen, som er sponsoreret af Syddjurs Kommune, kører frivillige ud til afhentningssteder i forskellige byer, hvor interesserede kvit og frit kan hente maden.

Resten får hønsene

Denne aften i Ebeltoft ender holdet efter et par timers arbejde med at servere flere salater, krabbelækkerier, skipperlabskovs, fiskefrikadeller, kartofler, kylling og frugtsalat til de 35 munde, der er mødt op for at blive mætte af både mad og socialt samvær.

»Det er første gang, jeg er her. Jeg er for nylig flyttet til byen, og jeg tænkte, det kunne være en god måde at lære nogle nye at kende på,« siger Maria Rasmussen, inden hun sætter sig til bordet og hurtigt falder i snak med en anden, som også er mødt op for første gang. Andre af gæsterne er kommet siden begyndelsen.

Initiativet er ikke længere kun for ensomme og udsatte. Nu kan alle, der har lyst, melde sig til. Men som regel bliver de gratis billetter revet væk.

Lokalet på Maltfabrikken er et af de mindste af de seks lokationer. Andre steder, for eksempel i Knebel på Mols, kommer der tit omkring 60 spisende gæster til et gratis måltid overskudsmad.

»Konceptet er, at alle hjælper til. Alle kan komme og lave maden, og dem, der spiser her, giver en hånd med oprydningen bagefter,« siger Henrik Jensen.

Hvis der stadig er madvarer i overskud, når aftenen er omme, kan folk kvit og frit tage det med hjem. Er der noget tilbage, snupper Allan Kartin det med hjem til sine høns.

»De har aldrig lagt så mange æg, som de gør lige nu,« siger han og slukker lyset bag sig. Men han er ikke med i Madspildspensionatet for sine høns skyld.

»Det giver både god samvittighed og masser af gode snakke. Der er ikke noget så socialt som at dele et måltid mad. Det ser i hvert fald ud til at gøre en forskel for dem, der kommer her,« bemærker han.