Fortsæt til indhold

Aarhus Airport må se potentiel investor falde over målstregen

Efter et års indsats står Aarhus Airport A/S stadig uden nødvendig privat investering.

Samfund

Efter et års intensivt arbejde står Aarhus Airport A/S stadig uden den nødvendige private investering på minimum 90 millioner kroner.

På trods af målrettet indsats fra lufthavnens side og samarbejde med Deloitte, er den potentielle investor, som blev diskuteret på byrådsmødet i Aarhus Byråd i december 2023, sprunget fra.

Dette fremgår af et notat udarbejdet udarbejdet af borgmester Jacob Bundsgaards (A) sekretariat.

Trods dettetilbageslag fastholder Aarhus Airport A/S og ejerkredsen deres optimisme.

Fordi dialogen med den nævnte investor er blevet afsluttet uden det ønskede resultat, tvinger det Aarhus Airport A/S og dets ejerkreds til at udforske alternative spor og scenarier for at sikre den nødvendige kapital til lufthavnens fortsatte udvikling.

Dog er detaljerne om disse alternative tilgange fortrolige, idet man ønsker at bevare den bedst mulige forhandlingssituation, fremgår det af notatet.

Det er der intet overraskende i.

Optimisme trods hindringer

Det er heller ikke overraskende, at Aarhus Airport A/S og dets ejerkreds fastholder en optimistisk tilgang og en tyrkertro på, at det vil lykkes at finde en privat investor.

De peger fortsat på lufthavnens attraktive renoveringer og stigende passagertal som tegn på et produkt i vækst.

Derudover er værtskabet for den europæiske luftfartskonference Routes Europe 2024 i april markeret som en strategisk mulighed for at tiltrække nye investorer og ruter til Aarhus Airport A/S.

Aarhus Byråd - og Norddjurs og Syddjurs Kommuner, som tilsammen ejer 9,98 pct. af aktiekapitalen - vil få en ny opdatering om situationen senest medio 2024, loves det i notatet.

Lokalavisen følger op med kommentarer fra både Norddjurs og Syddjurs politikere. Flere har spurgt til, hvad der skal ske, hvis Aarhus Airports likviditet er i bund mod slutningen af 2024?