A. Enggaard angribes efter ny rapport om Jaka-grund

Sagen, eller sagaen, om Jaka-grunden i Højriisparken minder lidt om den gamle tv-serie ”Dallas”. Der er store følelser på spil, en kompliceret forhistorie og ret bred enighed om, hvem skurken er.

I Brabrand-udgaven af ”Dallas” spilles den skruppelløse og hovedrige oliemagnat J.R. Ewing i manges øjne af entreprenørvirksomheden A. Enggaard, og virksomheden får ikke mere kærlighed, fordi den nu kan fremvise en ny rapport, der taler for at nedrive fabriksbygningen.

Det er nemlig det, mener mange, A. Enggaard hele tiden har planlagt, uagtet at en lokalplan fra 2017 understreger, at den oprindelige fabriksbygning på Høiriisgårdsvej i hvert fald delvist skal bevares. I 2018 lovede A. Enggaard også områdets beboere at bygge et kulturhus, men det er aldrig blevet til noget.

Nu ønsker A. Enggaard ifølge projektudvikler Lars Thesmer Sørensen at bygge op mod 70 lejligheder til et købestærkt publikum på 50+.

»Den udmelding overrasker mig ikke. Det havde jeg og adskillige andre borgere forudset for længe siden. Det viser en skamløshed over for de borgere, der har købt boliger i området. Man har simpelthen snydt folk. Når man laver så stort et område som Høiriisparken og sælger drømmen til så mange mennesker med det her kulturhus som omdrejningspunkt, skal man levere varen,« siger Jesper Kjeldsen (S), byrådsmedlem og medlem af Teknisk Udvalg i Aarhus Kommune.

Store muskler

I snart seks år er der ikke sket noget på Jaka-grunden, udover at A. Enggaard har fjernet alle facader på den bevaringsværdige fabriksbygning, så kun skelettet står tilbage.

»Jeg synes, det er tragisk, for hele ønsket har været at bevare bygningen, og det virker sandsynligt, om tilstanden er konsekvensen af, at man har ladet det stå,« siger byrådsmedlem og medlem af Teknisk Udvalg Jakob Søgaard Clausen (DD).

Peter Randorff Larsen, der bor på Høiriisgårdsvej, formulerede det 25. februar i år lidt mere direkte til dette medie.

»Man har ladet bygningen gå i forfald, så man kan rive den ned, så man kan bygge noget nyt og tjene nogle penge. De (A. Enggaard, red.) vil gerne maksimere profitten, og jeg kunne forestille mig, at de vil smække nogle lejligheder op og få nogle høje huslejer ind på det,« lød det.

Ifølge A. Enggaard er kulturhuset forblevet en drøm, fordi »hovedattraktionen« Brabrand IF trak sig fra projektet i slutningen af 2019.

Brabrand IF kan dog ikke være afgørende for, om et kulturhus bliver til noget, mener Jesper Kjeldsen.

»Det er direkte useriøst, at en virksomhed, der sidste år havde et overskud på over 250.000.000 kr., tilsyneladende har bundet økonomien i projektet op på en lokal idrætsforening,« siger han.

Ej heller Jakob Søgaard Clausen giver meget for A. Enggaards sang om, at man er blevet forladt.

»Det er dem, der er bygherre, og det er dem, der har de store muskler, og det taler for, at det burde kunne lykkes med et projekt. Jeg tror, det handler om noget andet for A. Enggaard, nemlig at man skal have nogle penge i kassen. Jeg synes, de fralægger sig ansvaret,« siger han.

»Hvad er det, han vil have os til?«

Jaka-bygningen har stået tom siden 2008, og ifølge projektudvikler Lars Thesmer Sørensen fra A. Enggaard var bygningen i ringe stand, inden virksomheden kom ind i billedet i 2017.

»Selvfølgelig er bygningens tilstand blevet værre i den tid, vi har haft den, men de største skader skete, før vi kom. Bygningen har stået uopvarmet siden 2008, og mellem 2008 og 2015 har der været brand i taget, og vinduerne er blevet knust. Når det sker, kommer der vand ind, og det vand kan trænge ind i konstruktionen og give frostsprængninger. Det kan føre til åben adgang til armeringen, der er lavet af jern, og jern kan ruste og blive nedbrudt,« siger han.

Der er også risiko for, at der tidligere er brugt kloridholdige rengøringsmidler, der nedbryder betonbygningens armering, lyder det.

Ifølge et internt notat fra A. Enggaard besigtigede Teknologisk Institut i juli 2020 fabriksbygningen. Her lød vurderingen, at »der minimum skal bruges et tocifret millionbeløb i den høje ende for blot at genskabe de bærende konstruktioners bæreevne (...) Hertil kommer et stort beløb til betonfinish og udbedring af frostskader på det bærende murværk, som omgrænser hele midterskibet.«

Den nye rapport, A. Engaard har bestilt, er fra marts i år og lavet af det rådgivende ingeniørfirma Sweco. Den viser, at Jaka-bygningen er nedrivningsmoden, lyder det.

»Rapporten taler et sprog, som man i hvert fald fagligt er nødt til at forholde sig til,« siger Lars Thesmer Sørensen.

Han er ikke begejstret for Jesper Kjeldsens udsagn om, at »det er direkte useriøst«, at en virksomhed med et stort økonomisk overskud har bundet økonomien i kulturhusprojektet op på en lokal idrætsforening.

»Hvad er det, han vil have os til? Vi kan godt bygge en tom bygning, men det kommer der ikke et kulturhus ud af. Brabrand IF var hovedattraktionen og ankerlejeren. Det var på grund af deres springhal, at det gav mening, at der kunne være en fysioterapeut og en café. I indkøbscentre er det dagligvarebutikker, der trækker folk til, og her var det en springhal, der skulle have skabt et kontinuerligt flow af mennesker,« siger Lars Thesmer Sørensen og fortsætter:

»Det er rigtigt, at vi havde et stort overskud sidste år, og det er vi stolte af, og vi betaler skat og bidrager med arbejdspladser. Det handler ikke bare om at sparke bolden over på den anden halvdel. Vi er lutter åbne ører, men vi er bundet af realiteterne, og vi kan ikke lave noget for vores blå øjnes skyld eller substituere noget for evigt. Hvis politikerne har nogle konkrete idéer, vil vi meget gerne høre fra dem. I de her fem år er der ikke nogen, der er kommet med noget, som konkret er bæredygtigt.«

Ovre på den anden halvdel kommer bolden dog alligevel.

»Aarhus Kommune var en stor aktør, da vi snakkede om kulturhuset i 2017, og hvis Aarhus Kommune ikke vil prioritere et kulturhus i Aarhus, så forstår jeg ikke, at en bygherre skal gøre det. Kunst og kultur er blevet nedprioriteret i de seneste sparerunder, og det lugter af, at man gerne vil have det private til at betale for de kulturelle aktører og aktiviteter, kommunen ikke selv vil støtte,« siger Lars Thesmer Sørensen.

Skurk eller ej?

Ifølge Lars Thesmer Sørensen har A. Enggaard »kæmpet med næb og kløer« for at bevare bygningen og skabe et kulturhus.

»Vi føler os ikke som skurken (...) Det er summen af mange ting, der har umuliggjort projektet. Vi er ramt af en perfekt storm,« har Lars Thesmer Sørensen tidligere sagt til avisen.

For Jesper Kjeldsen er der dog ingen tvivl om, at A. Enggaard, for nu at vende tilbage til Dallas-metaforen, er J.R. Ewing i sagaen om Jaka-grunden og Højriisparken.

»Jeg forstår ikke, A. Enggaard vil være det bekendt. Jeg er meget, meget skuffet over dens ageren, og jeg synes, det er enormt synd for de borgere, der bor i området. For mig er A. Enggaard skurken i det her, og jeg synes, den skylder folk en undskyldning. Det er ikke projektudvikleren fra A. Enggaard, der skal bo i området,« siger han og tilføjer:

»Hvis det står til Socialdemokratiet, kommer der aldrig til at være andet end et kulturhus på den grund. Man tager ikke en hel bydel ved næsen, uden at vi kommer til at reagere på det.«

I Jakob Søgaard Clausens optik »ligger bolden 100 procent« hos A. Enggard.

»Man skal holde, hvad man lover, og hvis man kommer med noget andet, skal det være bedre end det, man lovede. Her er det dårligere. Det er dem, der har fremsendt et ønske om at lave det her store projekt, og i det projekt var der et løfte om at bygge et kulturhus, og byrådet har godkendt en lokalplan med det løfte,« siger han.

Rådmand for Teknik og Miljø Nicolaj Bang (K) ønsker aktuelt ikke at kommentere sagen. Det skyldes, at Teknik og Miljø afventer en analyse, som magistratsafdelingen har bestilt ved et eksternt firma. Analysen vedrører tilstanden på betonen i Jaka-bygningen, og indtil rådmanden har læst rapporten, ønsker han ikke at udtale sig.

A. Enggaard har ikke fået tilladelse til at skabe et bofællesskab for målgruppen 50+ på Jaka-grunden.