Fortsæt til indhold

Medier: Hommelhoff-koncernen betalte millionhonorar til rockerselskab

"Faktura nr. 1001" kan sætte den hovedrige filantrop Claus Hommelhoff i et dårligt lys.

Samfund
sb

Et selskab ejet af den aarhusianske rigmand Claus Hommelhoff sendte et tocifret millionhonorar til et selskab med rockerforbindelser.

Det skriver EjendomsWatch og FinansWatch på baggrund af interne dokumenter og oplysninger fra kilder tæt på sagen.

Mere præcist skal rockeren Bo »Pølse-Bo« Blom, der stod i spidsen for selskabet BBTP, i 2021 være blevet betalt millioner for at formidle kontakt til sælger i forbindelse med en omstridt ejendomshandel på Amager.

Under betegnelsen Faktura nr. 1001 blev der ifølge Finanswatch overført 32 millioner kroner fra 67-årige Claus Hommelhoffs ejendomsselskab Domis til en bankkonto, som det nu konkursramte selskab BBTP havde oprettet.

I et skriftligt svar til EjendomsWatch placerer direktør for aktieselskabet CBH, øverste selskab for Claus Hommelhoffs investeringer, Nemanja Stankovic, ansvaret for transaktionen hos »to tidligere ledende medarbejdere.«

»Vi er efterfølgende blevet bekendt med en række uregelmæssige forhold relateret til transaktionen,” skriver Nemanja Stankovic, adm. direktør i Hommelhoff Group, i en mail til FinansWatch og EjendomsWatch, hvori det ikke fremgår, hvad disse uregelmæssigheder konkret består i.« lyder svaret til Ejendomswatch.

Selskabet BBTP er siden 2021 gået konkurs.

Avisen har forsøgt at få en kommentar fra Claus Hommelhoff, der indtil videre ikke er vendt tilbage.