»Vi bønder har betalt regningen«

Nyheden om, at en stor gruppe andelshavere truer med at forlade Danish Crown, øger varmen under den gryde af uro, der har boblet i koncernen gennem flere år og nu nærmer sig kogepunktet.

Hvis gruppen af andelshavere anført af Martin Lund Madsen smutter, tager de samtidig ca. 2 mio. grise med sig.

Det vil selvsagt være et hårdt slag for selskabet, der slagtede omkring 10 mio. grise sidste år.

En af dem, der for længst er sprunget fra, er svineproducent Per Høgh fra Grenaa.

Han meldte sig ud af Danish Crown for tre år siden. Alligevel holder han stadig meget af koncernen, og han er meget bekymret for situationen lige nu.

»Jeg har ikke været medlem i mange år, fordi jeg mener, der er taget alt, alt for mange dårlige beslutninger.«

Ifølge Per Høgh var det ikke med hans gode vilje, at han i sin tid brød med koncernen. Han kunne dog ikke se anden udvej.

»Du kan jo bare se på vores gæld i selskabet. Nu lukkede vi slagteriet i Sæby, og så var det Ringsted, og tro mig, om et år lukker vi også Herning. Og det er jo fint nok, man gør noget for at sænke omkostningerne. Problemet er bare, at gælden ikke bliver afskrevet.«

Sidste udkald

Ifølge Danish Crowns årsregnskaber var koncernens nettorentebærende gæld 12,6 mia. kr. i 2010.

Sidste år lød den på 13,1 mia. kr.

I samme periode er slagtningerne i Danmark faldet fra 21,4 mio. i 2007 til 17,8 mio. i 2022 og 10,7 mio. sidste år.

»Gælden er den samme, og nu skal den dækkes af et markant lavere antal grise. Det, jeg helst ville, var at have søer og levere slagtesvin i Danmark, men for 15 år siden indkaldte vi til møde i Følle. Dengang var ledelsen overhovedet ikke lydhør. Hvis vi ikke kunne acceptere vilkårene, kunne vi smutte. Dengang begyndte jeg at skære ned på mine svin.«

Dengang leverede Per Høgh ifølge eget udsagn 33.000 grise til Danish Crown.

I dag eksporterer han i stedet 85.000 grise og leverer omkring 3.000-4.000 grise til privatslagterier i Danmark.

Danish Crown vedtog i 2016 et strategisk mål om at øge sit indtjeningsmæssige forspring til konkurrenterne med 60 øre pr. kilo svinekød. Da målet blev vedtaget, var Danish Crown 23 øre foran konkurrenterne.

»Sidste år var de 2,5 kr. bagefter konkurrenterne. De 2,5 kr. per gris er jo dem, vi skal leve af, servicere gæld for osv. De penge mangler vi.«

Nu truer en stor gruppe andelshavere som nævnt også med at bryde med Danish Crown.

Det kommer ikke bag på Per Høgh.

»Det sidste år er der tre-fire storleverandører, der har ringet til mig for at høre, hvordan det går med at eksportere grise. De har jo været bekymrede i lang tid. Med så mange faresignaler så forstår jeg simpelthen ikke, hvorfor de bliver ved med at køre ved. Der skal gøres noget nu. Det er ikke 11. time – det er 12. time!«

Ærgerlig og trist

En af årsagerne til problemerne er ifølge Per Høgh, at landmænd ikke har indsigt i, hvordan man driver en virksomhed med slagteridrift.

»Jeg har forstand på at drive søer, og det, tror jeg, er et generelt problem. Hvordan skulle vi kunne gennemskue det? Vi er ikke dygtige nok til at komme med løsninger.«

Han tror samtidig ikke på forklaringen om, at der er bestemte udfordringer ved at drive fødevarevirksomhed i Danmark.

»Vi har jo altid fået at vide, at dansk var bedre end andet. Problemet er bare, at Arla ligger i toppen af Europa, når det kommer til indtjening. De bor også i Danmark, så det kan jo godt lade sig gøre at have en sund forretning.«

Han mener samtidig, at det er fuldstændig forfejlet, at man internt har udkonkurreret hinanden.

»Vi bønder har betalt regningen for, at det ikke er blevet administreret godt nok.«

Selvom Per Høgh brød med Danish Crown for flere år siden, så taler han stadig om koncernen som ”os”.

Han holder nemlig stadig meget af selskabet.

»Problemet er bare, at jeg ikke kan se, hvordan det skal komme på rette spor igen. Det har jeg ikke kunnet i mange år. Jeg ærgrer mig over det her – frygteligt.«