Landmænd truer med exit: »Jeg synes, det er utidigt og ukollegialt«

Støt op eller smut.

Det er i grove træk den opfordring en gruppe landmænd i Norddjurs Kommune kommer med, efter at det tirsdag 27. august kom frem, at en række af Danish Crowns største andelshavere truer med at melde sig ud af selskabet og trække to mio. grise med sig.

De norddjurske landmænd mener, at det er på tide, at der kommer ro i rækkerne, så topledelsen i Danish Crown kan få fred til at arbejde sig ud af den nuværende krise.

For der er krise i Danish Crown.

Og den eneste måde at vende udviklingen er ved at finde tilbage til andelsbevægelsens kerneværdi og stå sammen.

Nemt at være bagklog

Danish Crowns konkurrenceevne er helt i bund.

Det kommer særligt til udtryk ved, at andelshaverne får en lavere svinekødsafregning en hos koncernens europæiske konkurrenter.

Dele af ejerkredsen har den seneste tid rettet en hård kritik mod selskabet, som 2. september får ny adm. direktør i form af Niels Duedahl.

Samtidig skal Danish Crown have ny formand til december, hvor da Asger Krogsgaard trækker sig fra formandsposten.

En gruppe utilfredse andelshavere anført af Martin Lund Madsen kræver dog omgående handling fra Danish Crowns bestyrelse. De vil ikke vente til december før der sker forandringer.

Derfor truer de nu med at forlade Danish Crown og tage deres samlet set ca. to mio. grise med.

Det vil selvsagt være et stort slag for koncernen, der slagtede omkring 10,7 mio. danske grise i 2023 og samtidig har lukket to store slagterier i hhv. Sæby og Ringsted inden for det seneste halvandet år.

I Norddjurs Kommune er flere lokale svineavlere dog ikke særligt imponerede over de utilfredse andelshavere.

»Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte. Vi kan allesammen godt blive enige om, at Danish Crown har underpræsteret de seneste år, men jeg synes der sker alt for mange ting på en gang lige nu, og det hjælper ikke, at folk råber og skriger i medierne,« siger 38-årige Simon Wulff Sørensen, der driver et svinebrug i Kristiansminde uden for Grenaa. Her er han ansat hos sin far, der er andelshaver i Danish Crown.

»Man kan jo være enig eller uenig i, hvordan ledelsen har gjort det, men er man uenig, må man selv stille op. Det er altid nemt at stå at være bagklog.«

Da Erik Bredholt efter voldsom intern debat valgte at gå af som bestyrelsesformand sidste år, handlede det om at skabe ro i geledderne og få tid til at arbejde.

Den ro er aldrig kommet.

»Man kan godt få opfattelsen af, at det kun går ud på at splitte det hele ad og køre hver for sig. Andelstanken er ved at gå lidt af det.«

Tiderne skifter

En stor del af problematikken lige nu handler om den notering eller svinekødsafregning, som Danish Crown udbetaler til andelshaverne for deres leverancer af grise.

De seneste to år har den været 2,5 kr. lavere pr. kg end afregningen fra den gruppe af europæiske konkurrenter, selskabet måler sig imod.

Simon Wulff Sørensen sælger slagtegrise til Danish Crown.

Grisene køber han lidt længere nede af vejen hos griseproducent Peter Hjort Jensen, der har søerne.

Sådan har det været i 25 år.

»Vi har altid kørt efter den notering, der bliver udstukket fra Danish Crown. Den afspejler jo det billede, man har herhjemme. Den bliver så forstyrret af den tyske notering kan man sige. Så ja, det ville måske være mere profitabelt for Peter at sælge sine grise til Tyskland, men han kan jo også huske, hvordan det tidligere været, hvor man har eksporteret med tab.«

Og den betragtning er Peter Hjort Jensen helt enig i.

Ligesom Simon Wulff Sørensen medgiver han dog, at der er krisestemning i Danish Crown lige nu.

»Det er der, fordi det nu er så lang en periode, hvor det har været bedre at eksportere. Det er lidt ekstremt lige nu. Det må jeg medgive. Men jeg har været med i 25 år og det svinger altid. Lige nu vender det forkert, og det giver os noget at tænke over.«

Han fremhæver dog, at han stoler på de forklaringer han får fra Danish Crown og på den strategi, der bliver lagt.

»Jeg har haft samme aftager i 25 år – Simon og hans far. Vi har haft en strategi om at levere til Danish Crowns notering. Jeg mener, det er kortsigtet at svinge mellem at eksportere og sælge til Danish Crown . Når det har været godt at eksportere, har man tømt staldene, og når det så er blevet skidt, har man solgt til Danish Crown igen. Og så er det jo umuligt at holde styr på, hvor mange grise man får ind på et år.

Han bliver bakket op af Simon Wulff Sørensen.

»Det med at folk hopper ind og ud. Når noteringen er god herhjemme, så er man her, når den er god ude, så er man der. Hvem kan regne ud, hvad prisen er om tre måneder? I vores forretning kører vi altid med grise hver uge, måned, år til Peter. Det gør jo, at over tid jævnes tingene ud. Når folk skifter på den måde, så er det rigtig svært for slagterierne at regne ud, om der er 14 mio. grise til slagtning næste år eller 9 mio. Men lur mig om ikke det vender igen.«

Hårdt for hele branchen

Nogle kilometer østpå sidder Jimmi Mark Sørensen.

I 14 år var han havde han – ligesom Peter Hjort Jensen - søer.

Det stoppede han med i 2021, og siden da har han haft slagtegrise, som efterhånden har karakter af et fritidslandbrug.

Han er derfor i høj grad berørt af situationen.

»Det er jo dybt frustrerende, at Danmark i to år har betalt markant lavere afregningspris end alle producenter. Problemet er, at den danske landmand, der leverer til Danmark, der har afregningen været så lav, at han ikke har kunne betale det samme som f.eks. tyske landmænd.«

Det betyder, at de tyske landmænd de sidste to år haft en højere afregningspris på deres slagterier og er kørt til Danmark for at købe grise.

»Derfor er sådan en som mig blevet opsagt. Ham der sælger til mig, går andre steder hen, fordi de kan give mere. Derfor er vi ufrivilligt presset ud i en situation, hvor vi ikke har flere grise. Det er selvfølgelig ret katastrofalt. Det kan vende, men lige nu er det meget skidt.«

Hele ulykken skyldes i ifølge Jimmi Mark Sørensen netop, at Danish Crown i lang tid ikke har været konkurrencedygtige på afregningsprisen.

Det presser ikke kun landmændene, men hele branchen.

»Det er jo slet ikke gået som man håbede, og jeg er selv lidt rystet. Jeg er stadig meget engageret og følger med og meget bekymret for hvad der sker med Danish Crown. Hvis jeg ikke kan have grise bare på hobbyplan, hvordan skal nogen så kunne leve af det?«

Bak op eller smut

Selvom situationen lige nu er ulykkelig i Danish Crown, så mener Jimmi Mark Sørensen umiddelbart ikke, at det gør noget godt for situationen, at en stor gruppe andelshavere nu truer med at melde sig ud.

»Jeg tror man skal blive derinde, men det er enormt svært, når man begynder at regne på det. For det er ubegribeligt, at der er opstået den prisforskel. Så jeg mener samtidig, at der er mange, der næsten ikke kan gøre andet. Danish Crown er ved at kvæle sine egne ejere. Det er en mærkelig situation. Jeg har svært ved at begribe hvordan det er gået så galt.«

Tilbage i Kristiansminde mener Simon Wulff Sørensen er det, der er mest behov for nu, er ro og rene linjer.

»Jeg tror ikke personligt selv på, at det har gjort noget godt, at der har været så mange udskiftninger i topledelsen på så kort tid. Jeg synes derimod det giver enormt meget uro. I mit hoved koster det penge, hver eneste gang man skifter direktionen ud.«

Og når det kommer til trusler om at springe fra projektet, er holdning helt klar.

»Så meld jer dog ud, så vi andre kan få fred! Det kan godt lyde lidt hårdt, men nu må folk også melde ud, om de med eller ej. Hvis der bliver ved med at være færre og færre grise, så bliver slagterierne ved med at lukke. Så kan vi lige så godt finde ud af det nu og tage den derfra.«

Den betragtning er Peter Hjort Jensen i store træk enig i.

»Jeg synes, det er utidigt og ukollegialt. Mange af de folk har været med helt tæt på processerne, og nu virker det som om, at man er blevet sur over, at de andre ikke vil det samme, men sådan er det jo i et demokratisk forum. At man ikke respekterer det og går i pressen, det synes jeg er kritisabelt.«

I sidste ende håber de tre landmænd bare, at der er lys for enden af tunnellen.

»Jeg ved ikke, om jeg er bekymret, men det bliver spændende, hvad udfaldet det er . Det er jo ikke nemt at få arbejdsro for en bestyrelse, når svingdøren er i gang. Så det kan jeg godt være en smule bekymret for, men jeg håber da, at Danish Crown overlever og vi kommer ud på den anden side. Der skal ikke herske tvivl om, at vi ikke er nogle, der stadig støtter op. Der er masser af os, man hører os bare ikke så meget,« siger Simon Wulff Sørensen afslutningsvist.