Vil I acceptere tvangsflytning af familier, kære lokalpolitikere?
Manden med leen truer Kolindsund: Vil I acceptere den enorme indgriben i jeres liv, spørger tidligere byrådsmedlem Ebba Grethe Møgelvang, henvendt til de 52 nuværende lokalpolitikere på Djursland.
»Lad mig understrege, at jeg intet har imod, at nogle markområder er blevet omdannet til vådområder. Men disse er sket med velvilje fra de enkelte jordbesidderes tilsagn om ekspropriation. Det gør mig trist og ked af det med byrådets nyeste påfund, som har indgribende virkning på så mange menneskers liv.
Kolindsund området er et sted, hvor mange familier har levet af jordens udkomme i 3-4 generationer, og det er desuden også særlig god landbrugsjord. Jeg mener derfor, at en ekspropriation til en sø er alt for gennemgribende et overgreb på alle disse familiers levevis og ejendomsret. Hvis man ser på området samlet set er det i forvejen et naturskønt område som det ser ud i dag, og kommunes forslag om ekspropriation efter Planlovens & 47 er en indgriben i ejers grundlovssikrede rettigheder jf. Pfg 73.
(Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen tilpligtes at afstå sin ejendom uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og, mod fuld erstatning.)
Hvad jeg undres særligt over i dette idégrundlag er, at et parti som Konservative går med i forslaget. Et borgerligt parti, der altid har arbejdet for erhvervslivets interesserer. Men lige netop her, deltager man helt bevidst i at smadre adskillige landmænd og deres familiers erhverv og levevej. Jeg er nødt til at sige det klart og tydeligt, det forslag kommer ikke til at høste DF stemmer. Jeg er som sagt ikke imod frivilliges bidrag til vådområder, ved marker, enge og åer. Men decideret lave overgreb på vores borgeres grundlovsrettigheder, og i så kæmpestort et område, ønsker vi lokalt ikke at være en del af.
For at lave ekspropriation af området kræves der formelt at der er lovhjemmel til indgrebet, at der er tungtvejende samfundsmæssige hensyn, der godtgør, at ekspropriation er nødvendigt, at der udbetales fuld erstatning for ekspropriationen. Og det er så her man må kigge på, at hele Kolindsund er godt landbrugsjord, som naturligvis har en stor værdi.
Som Syddjurs-borger stiller jeg mig undrende og uforstående overfor, hvordan man kan igangsætte store udgifter i kommunens budget (...)
Med byrådets forslag nr. 607 28. august 2024 erkender man i teksten at hele området er privatejet. Man ønsker at kommunen begynder et projektarbejde med kontakt til lodsejerne og kontakt med de statslige myndigheder.
Desuden også dialog med Norddjurs Kommune. Hvad man slet ikke har med i disse overvejelser er, at alle disse tiltag også vil koste både kommunerne og staten X antal kroner og meget tidskrævende arbejde for at komme i mål.
Som Syddjurs-borger stiller jeg mig undrende og uforstående overfor, hvordan man kan igangsætte store udgifter i kommunens budget, i en kommune der i forvejen er kendt for at bruge få kroner på for eksempel deres ældre og socialområde, børne og handicap område, vores veje er fyldte med huller rundt omkring, gader og stræder, landeveje og andet skriger på vedligeholdelse, græsslåning og pasning.
Alt imens dele af de 27 politikere i byrådet ønsker at bruge skatteborgernes penge på et projekt som nærmest fra start kan betegnes som næsten umuligt at komme i mål med.
Ambitioner er gode, men politiske ambitioner kan være skræmmende, og jeg ville ønske man skelede til områderne Termestrup Enge og Ådalen, hvor det lykkedes at komme i mål med vådområder ved hjælp af landmænds frivillige bidrag til at inddrage deres marker.
Kolindsund blev omdannet i 1870. Samme år ejede min Tipoldefar Jens Nielsen Møgelvang, Klode Mølle i Kragelund sogn, i 1872 solgte han møllen og jorden der omkring for 10.000 Rigsdaler til et Interessentskab som dernæst dannede Bølling Sø. Men- i modsætning til min tipoldefars salg af jord, så var dette jord udyrket hede landskab og lidt dyrket jord samt mølleområdet, ingen andre end ham og familien blev berørt af denne nye sø. Kolindsund vil skabe meget ravage i adskillige mennesker liv og nærmest tvangs forflytte dem, fra et sted de har boet og dyrket i generationer.
EU’s vanddirektiv pålægger staten at sørge for kvælstof regulering, men hvem siger det lige skal være alle de familier som bor i Kolindsund, der skal afstå deres hjem og levevej for, at staten kan komme i mål med kvælstofregulering. Jeg er sikker på, at der må kunne findes andre og lige så nyttige steder til opgaven.
Et sted man bliver nødt til at kigge på først er, hvordan Skjern Enge området fra 2009 egentlig har medvirket til forbedring af CO2 regnskab og klima, natur, Flora og Fauna området. Inden man søsætter et projekt som oversvømmelse af Kolindsund.
Lad mig til slut spørge: vil i byrådspolitikere som går ind for dette her, pr automatik også fraflytte jeres eget hjem, hvis byrådet kom med ”Leen og slog det ihjel”?
Jeg synes dette scenarie - skal man som politiker selv kigge indad, og forestille sig, hvordan man vil have det, hvis det var en selv med vores familier, der blev påduttet sådanne beslutninger.«