Bolværket, der tidligere var kendt som Mokajen eller Randers Streetfood, er nu åbnet igen i denne sæson.
Forpagter Silvio Comanescu har fundet helt nye ejere af madboderne og præsenterer nye retter. Størstedelen er retter, som Randers ikke kunne tilbyde i forvejen.
Du kan finde mad og desserter i syv boder i alt. De er placeret som førhen langs siderne, mens bordene ud mod Gudenåen står klar med rødternede duge til at huse masser af gæster i Bolværket, der ligger mellem Havnegade og Gudenåen og bliver et centralt sted, når den nye bydel Flodbyen engang bliver til virkelighed.
»Vi har forsøgt at finde mad, som du ikke kan opleve andre steder i byen. Og så vil vi gerne tiltrække flere yngre kunder gennem livemusik og dj’s,« fortæller Silvio Comanescu, der har været med lige siden starten, da det hed Mokajen.
Priserne for maden ligger på et fornuftigt leje. Du kan finde retter helt ned til 45 kroner og op til lidt over 100 kroner.
Her er hvad de nye boder disker op med.
Markus fra Grækeren serverer græske frikadeller med salat og tzatziki og fladbrød og hvidløgsmarineret kylling. Foto: Kian JohansenMihai fra El Churro Loco serverer american diner milkshake og mexicanske churros med is. Foto: Kian JohansenCrepelicious serverer pandekage med crispy kylling og blandt andet champignon og cheddar. Foto: Kian JohansenBandit Burger serverer blandt andet deres Bandit Burger med oksekød, cheddar, grilled løg og bacon og spejlæg. Foto: Kian JohansenRødbede vaffel fra Frisk. Foto: Kian JohansenPanini med falafel fra Frisk. Foto: Kian JohansenTac'Oh serverer burritos. Og der er med garanti ikke noget grønt i dem, lover Silvio Comanescu. Foto: Kian JohansenPita'N ice serverer is anrettet i hjemmebagt pitabrød med hasselnødder og vanilje i.Pita'N ice serverer Is burger, hvor der er en lun donut og kugle is indeni. Foto: Kian JohansenDer er også tænkt nye drikkevarer ind i konceptet. Ud over sodavand, limonade, færdiglavede drinks og de mange øl fra fad er der også alkoholfrie øl og forpagteren drømmer om at kunne servere alkoholfrie drinks. .Foto: Kian Johansen