Byens beskyttelsesrum er ikke klar: »Der er mange andre trusler, som vi prioriterer«

Aarhus har på stående fod 233 beskyttelsesrum. Men som avisen skrev i sidste måned, er de ikke klar til brug.

»Ingen af beskyttelsesrummene kan bruges. Det har ikke været en prioritering siden Den Kolde Krig. Der er ingen af rummene, som kan bruges til noget som helst,« fortalte Kasper Sønderdahl, der er beredskabsdirektør hos Østjyllands Brandvæsen, i den forbindelse.

Byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen (DD) er skeptisk over, at ingen af beskyttelsesrummene er klar til brug. I en såkaldt ”10-dages forespørgsel” har han derfor spurgt, hvorfor der bliver nedlagt flere beskyttelsesrum rundt omkring i Aarhus i takt med byudviklingen.

»Der er ikke ressourcer inden for Østjyllands Brandvæsen nuværende økonomiske ramme til at foretage besigtigelse af de eksisterende beskyttelsesrum,« lyder det i beredskabsdirektørens svar til Danmarksdemokraten.

Andre trusler vækker bekymring

Derimod mener Kasper Sønderdahl, at der er en specifik trussel, som bør have et langt større fokus end andre.

»Vi ser lige nu på cyberområdet, at trusselsniveauet er hævet fra lav til middel. I forhold til det udsættes Aarhus Kommune og tilhørende virksomheder for tusindvis af cyberangreb hver eneste dag,« skriver han.

Dernæst fremgår det af beredskabsdirektørens svar på ”10-dages forespørgsel”, at terrortruslen fortsat er »alvorlig.«

Aarhus, Skanderborg, Odder og Samsø Kommune har tilsammen investeret fem millioner kroner i etablering af et terrorberedskab hos Østjyllands Brandvæsen.

»Set i lyset af det aktuelle trusselsbillede er det min beredskabsfaglige vurdering, at det er vigtigst at prioritere krisestyringsfaciliteter, nødstrømsanlæg, kommunikationskanaler, mad- og vandforsyning, cybersikkerhed og hverdagsberedskabet,« skriver han.

Svaret gør dog ikke Jakob Søgaard Clausen mindre bekymret for, om forberedelserne er gode nok.

»Det er sigende, at vi står overfor andre trusler, som er større. Der er trusler, jeg slet ikke ser, at vi er forberedte på i Aarhus. Det synes jeg, at vi som byråd er nødt til at tage alvorligt,« siger han og fortsætter:

»Det er især vigtigt, at vi bliver forberedte på cybertruslen og strømsvigt. Vi bliver nødt til at styrke Østjyllands Brandvæsen ved, at de skal have flere medarbejdere og endnu flere ressourcer.«

Der bliver investeret og prioriteret

Hos Socialdemokratiet er man dog ikke enig i, at Aarhus Kommune skal bruge ressourcer på beskyttelsesrum, lyder det fra politisk ordfører Jesper Kjeldsen.

»Der er mange andre trusler, som vi prioriterer. Det er svært, at man ikke kan lægge sin svedige håndflade på de tiltag, der kan laves mod cyberangreb, på samme måde som man kan med et beskyttelsesrum. Vi er dog nødt til at prioritere andet end det, da andre trusler er større,« siger han og fortsætter:

»Vi har investeret massivt i det område. Blandt andet har vi indkøbt ekstra mad og vand til udsatte borgere. Østjyllands Brandvæsen har gjort klar til at indsætte 1.800 mennesker i idrætshaller. Men af sikkerhedsmæssige årsager kan jeg ikke uddybe yderligere.«

Han mener, at det er mere realistisk, at der sker noget som i Spanien og Portugal, hvor der var strømsvigt for nyligt.

»Der er noget, som har ændret sig, men der er ikke en forværring i sikkerhedsbilledet mod Danmark. Jeg ved med sikkerhed, at hvis anbefalingerne ændrer sig, står myndighederne 100 procent klar til at reagere.«

Også Venstre peger, at det er andet end beskyttelsesrum, som kommunen skal prioritere.

»Vi har meget opmærksomhed på cybersikkerhed, hvor der kan komme nogle russere og gøre, at vi ikke kan gå på internettet. Strømmen kan gå, som vi har set det i sidste uge i Spanien. Det kan gøre os enormt sårbare,« siger Christian Budde (V) til avisen.

Han pointerer, at Aarhus Kommune som en af de første kommuner i Danmark har indført konceptet 3-dages beredskab.

»Det handler om, at udsatte borgere skal kunne klare sig i op til tre døgn uden hjælp. Derfor er kommunen i gang med at købe mad og vand til tre dage til udsatte borgere. Det er vigtigt, at de kan klare sig selv i en krise,« siger han og afslutter:

»I 2025 er der andre trusler, end dem beskyttelsesrum kan hjælpe på. Vi er i gang med at kigge på flere initiativer, som kan forberede os på kriser.«