Chokerende rapport: Lystbådehavnen er ved at styrte i vandet

Der er trukket afspærringstape op mellem røde kegler langs kajkanten, som markerer, at det er her sikkerhedsrisikoen er størst, og i tilstandsrapporten står det sort på hvidt, at det står ret galt fat med Udbyhøj Lystbådehavn.

Anvendelse: Kaj.
Tilstand: Kritisk, skal genoprettes.
Forventet restlevetid: 0 år.

Den lille lystbådehavn i det nordvestligste hjørne af Norddjurs Kommune er med andre ord ved at falde i vandet, viser den tilstandsrapport, som ingeniørvirksomheden A1 Consult, der har speciale i maritime miljøer, lavede før sommer i år.

Det var lettere rystende læsning, at den snart 40-årige havn er i så ringe forfatning, fortæller formand for Udbyhøj Lystbådehavn Lindy Nielsen.

»Vi vidste godt, at det så skidt ud, fordi vi kunne se, at det flere steder begyndte at stå skævt. Vi troede, at det bare var et hjørne af kajen, der var ved at skride ud, men det er det ikke. Det er det hele,« beretter Lindy Nielsen.

»Der er ikke noget, der holder længere, og det er under vandlinjen, og det er over vandlinjen. Det er vi sådan set ret chokerede over,« understreger han.

Hold jer fra molen

Lindy Nielsen viser, hvordan trækonstruktionerne på kajen har arbejdet sig både vinde og skæve, fordi der ikke længere er noget til at holde det på plads.
Det er opløst af vand, vind og vejr. Og tid.

Det samme er det yderste stykke af molen. Her holdes en samling store kampesten sammen af brede metalbånd, men rusten har tæret sig så meget igennem båndene, at det ganske enkelt er blevet for forlagt at bevæge sig derud.
Også her er der sat afspærring op.

»Hvis jernbåndene knækker, så ryger stenene direkte i vandet, og står der nogen derude, så ryger de med. Kommer man ned under sådan en sten, så kommer man ikke op igen, før vi får en kran ud og løfte stenen op,« forklarer Lindy Nielsen faren i at bevæge sig ud på stenmolen.

Lindy Nielsen understreger dog også, at der ikke er fare ved at opholde og bevæge sig rundt på havnen, så længe man respekterer de opsatte afspærringer.

Det er også stadig fuldt forsvarligt at lægge sin båd til, ligesom kabelfærgen fortsat er i fuld drift.

Bådebroerne på havnen har således ikke akut brug for vedligeholdelse.

Ifølge rapporten kan de klare mellem 10-20 år mere.

Det er Sejlklubben Udbyhøj Syd og Lystbådehavnen, som har ansvaret for bådebroerne, mens de områder på havnen, hvor en øjeblikkelig indsats er påkrævet, er kommunens ansvar.

Formanden understreger igen, at han ikke har intentioner om at skyde på kommunens andel i, at havnen lige nu er ved at falde fra hinanden.

»Vi vil ikke hænge nogen ud, for vi har et godt samarbejde med kommunen, og de gør, hvad de kan. Men det var først sidste år, vi fik lavet en formel lejeaftale med kommunen, og der blev det aftalt, at der skulle lave en klar vedligeholdelsesplan, fordi der jo aldrig rigtig er blevet ført tilsyn med havnen,« fortæller Lindy Nielsen.

Millionregning i vente

For selv om Udbyhøj Lystbådehavn er fra 1986, var det først i august sidste år, Norddjurs Kommune indgik en decideret lejeaftale med brugerne af havnen - altså sejlklubben og foreningen for lystbådehavnen - hvori det blev nedfældet, hvem der har ansvar for hvad på havnen.

I mellemtiden er de bærende elementer af de to områder på havnen altså blevet ædt op af naturelementerne. Ifølge rapporten fra A1 Consult betyder det en regning på 1,2 millioner kroner for at udbedre og bygge en ny kaj på Udbyhøj Havn.

De samlede omkostninger til vedligehold over de næste fem år for havnen lyder på cirka 9,1 millioner kroner eksklusiv moms.

Det svarer til omkring 1,8 millioner kroner om året. Eksklusiv moms.

Heldigvis er det netop nu sæson for budgetforhandlinger, og Lindy Nielsen håber således på, at den lille havn bliver tilgodeset, når kommunens penge for de kommende år skal fordeles.

Ikke mindst, fordi der faktisk er masser af planer i støbeskeen for at gøre Udbyhøj Lystbådehavn til et mere attraktiv sted at besøge og opholde sig.

Blandt andet er der allerede fremskredne planer for, hvordan hele havneområdet kan gøre mere handicapvenligt, så blandt andet folk i kørestol kan køre tæt på vandet og nyde udsigten eller smide en snøre i vandet.

»Jeg har indhentet tilbud på, hvad det vil koste, men lige nu er alt udviklingsarbejde sat på pause. De handicapvenlige adgangsforhold ville vi egentlig gerne i gang med hurtigst muligt, men vi tør ikke investere i noget, der risikerer at falde i vandet, eller som måske skal fjernes igen. Det vil bare være spild af penge,« fastslår Lindy Nielsen.