Kommune: De små havne er blevet behandlet som et stedbarn

Selv om formanden i Udbyhøj Lystbådehavn Lindy Nielsen ikke decideret ønsker at skyde på Norddjurs Kommune i forhold til havnens forfald, så er vej- og ejendomschef Kim T. Jensen ikke bleg for at erkende, at det er et kommunalt ansvar, at der venter en millionregning forude for Norddjurs Kommune, når der skal laves en ny kaj.

»De maritime anlæg har lidt været et stedbarn for kommunen. Der kan sagtens gå 10-20 år uden problemer, og så bliver de let glemt i den årlige prioritering. Når der så endelig sker noget, er det en stor og dyr operation.«

»Tidligere har der ikke været nogen systematik omkring havnene. De har levet deres eget liv, og når der opstod problemer, vendte man sig mod kommunen. Men der har aldrig været faste tilsyn. Først sidste år fik vi en skriftlig aftale på plads, så vi ved, hvem der har ansvaret,« fortæller Kim T. Jensen.

Fortidens efterladenskaber

Det er samme aftale, som Lindy Nielsen henviser til.

Sagen om Udbyhøj Havn er ifølge Kim T. Jensen således en reminiscens fra før kommunesammenlægningen i 2007.

Udbyhøj Havn er bygget i 1986 i det daværende Rougsø Kommune. Efter færdiggørelsen blev havnen imidlertid aldrig tinglyst, og siden dengang har aftaler om blandt andet vedligehold ifølge både havneformanden og vej- og ejendomschefen ofte været baseret på mundtlige aftaler.

Det er først ved en anden kommunal opgave i området forrige år, at Norddjurs Kommune bliver opmærksom på, at ejerforholdene ikke er klarlagte, og en tinglysning er nødvendig, for at man kan udføre den opgave.

Først her begyndte forvaltningen at presse på for, at der fra politisk side vedtages, at der skal arbejdes systematisk med de maritime anlæg, så der kan udarbejdes en prioriteret liste over, hvilke steder der kræver vedligehold.

»Der kan man nok godt sige, at ja, det burde vi i forvaltningen have gjort for 10 eller 20 år siden. Man vil blive overrasket over, hvor mange af den her slags gamle mundtlige aftaler, der ligger, og det er nok en opgave, der aldrig bliver afsluttet at rydde op i, men Udbyhøj er en af de sager, hvor vi kunne se, at vi havde brug for at starte forfra og ridset op, hvem der har ansvar for hvad og hvilke områder har man ret og pligt til,« siger Kim T. Jensen.

Milliondyrt at være fattig

Samtidig mener han, at det manglende vedligehold også skal ses ind i den kontekst, som Norddjurs Kommune har befundet sig i med en en kassebeholdning, der tidligere ikke ligefrem har bugnet.

»Det er dyrt at være fattig, og det gælder også for kommunale ejendomme, hvor der tidligere har været en kultur af at være brandslukker, når problemerne opstår fremfor at lave forebyggende vedligehold, selv om vi godt ved, at det sidste er det bedste,« noterer vej- og ejndomschefen.

Derfor arbejdes der nu med et øget fokus på de små maritime anlæg som i eksempelvis Voer, Bønnerup og også på marinaen i Grenaa.

Der skal nu udføres årlige tilsyn med havnene af kommunens egne folk i samarbejde med eksterne maritime eksperter.

Hvert femte år sendes desuden dykkere i vandet for at lave et grundigere tjek af konstruktionerne under vandlinjen.

»Det betyder, at vi fremover bedre kan forudse udgifterne og undgå de pludselige millionregninger som i Udbyhøj,« siger Kim T. Jensen.