DH Norddjurs: »Jo flere vi er, jo mere tyngde har vores stemme«

DH Norddjurs (Danske Handicaporganisationer Norddjurs, red.) arbejder i øjeblikket på at få flere patientforeninger til at melde sig ind. Organisationen er talerør for patientforeningerne i Norddjurs Kommune og giver input til Handicaprådet, som rådgiver kommunen i handicappolitiske spørgsmål. Ofte er DH Norddjurs også i dialog med politikerne.

Kun otte patientforeninger er repræsenteret i DH Norddjurs, og der kunne være langt flere, lyder det fra formand Kåre Laursen. Han fortæller, at der i moderorganisationen DH er 38 patientorganisationer. Kåre Laursen peger på, at både store og små patientorganisationer er vigtige i DH Norddjurs’ arbejde.

»Vi har jo vanskeligt ved at tale deres sag overfor politikerne, når vi ikke har detailkendskab til deres specifikke udfordringer. Med en større bredde kan DH Norddjurs fremstå med en større tyngde,« forklarer han.

»Vi har brug for flere stemmer.«

De otte patientforeninger i DH Norddjurs er Muskelsvindfonden, Scleroseforeningen, LEV, Autismeforeningen, Autisme- og Aspergerforeningen, Osteoporoseforeningen, Dansk Handicap Forbund og Dansk Blindesamfund.

Høringssvar og direkte henvendelser

DH Norddjurs afgiver høringssvar til kommunens budgetforslag og påpeger konsekvenser af de spareforslag, der måtte ligge. DH Norddjurs følger også med i udvalgsdagsordener og tager kontakt til kommunen med en redegørelse for konsekvenser, hvis man kan se, at der er en uhensigtsmæssig beslutning på vej.

»Når vi snakker med de enkelte udvalg med deltagelse af hele DH Norddjurs’ bestyrelse, er det selvfølgelig en fordel for det konkrete handicap, at det bliver fremlagt af en borger med den specifikke lidelse eller en pårørende.«

Kåre Laursen peger eksempelvis på lidelsen ADHD, som ikke er repræsenteret i DH Norddjurs:

»Hvis vi skal sidde og gøre os kloge på børn, der eventuelt ikke får den støtte, som de har brug for og som kan få konsekvenser for fremtidig uddannelse og job, så er det vigtigt, at vi har en person med, der kan understøtte det.«

Søger synlighed

DH Norddjurs har gjort flere tiltag for at få flere patientforeninger repræsenteret. For at blive mere synlige har man blandt andet deltaget ved messer i Grenaa, ved julemarked og med opslag på Facebook. En artikel i Din Avis op imod kommunalvalget i november om tilgængelighed var også med til at skabe opmærksomhed om handicap. Ved at lade politikere færdes i kørestol, få bind for øjnene med mere ville man demonstrere de udfordringer, handicappede kan møde i det offentlige rum.

Det gjorde indtryk på de medvirkende politikere. En af dem foreslog, at også den kommunale forvaltning kunne prøve de samme udfordringer.

»Med det kan man eventuelt afværge, at planlægning bliver for fremskreden og derved sværere at ændre, eller at anlægget faktisk opføres. Det bliver dyrt at ændre.«

Arbejdet med at skabe synlighed for DH Norddjurs i 2025 resulterede i øvrigt i 2-3 nye bestyrelsesmedlemmer på områder, hvor man hidtil har stået svagt, blandt andet et medlem, som har et handicappet barn.

»Det er meget værdifuldt for os, at hun kan bidrage med historier og oplevelser fra deres hverdag.«

Det virker

Kåre Laursen har flere eksempler, hvor DH Norddjurs har haft en gavnlig indflydelse. Sammen med Handicaprådet har man eksempelvis gjort en stor indsats for igen at opnå repræsentation i forhold til bruger-/pårørenderåd, hvilket nu er lykkedes. Handicaprådet er fra 1. januar 2026 igen repræsenteret i de tre bruger-/pårørenderåd på Socialområdet samt i Djurslandsskolens bestyrelse. De fire repræsentanter skal alle findes blandt DH’s medlemmer i Handicaprådet.

Med hensyn til beskæftigelsesindsatsen er der også nyt.

DH Norddjurs og Handicaprådet har hver en repræsentant i Norddjurs Beskæftigelsesråd og har i den sammenhæng fået et godt samarbejde med Arbejdsmarkedsforvaltningen samt med erhvervslivets og uddannelsesinstitutionernes repræsentanter i rådet.

»Dette samarbejde forventes i det nye år at resultere i, at vi sammen får skabt grundlag for, at overgangen for især ressourcesvage unge fra ungdomsuddannelserne til job eller uddannelser bliver mindre udfordrende,« forklarer Kåre Laursen.

Han oplyser, at aktuelt er mere end 60 procent af unge mellem 16-24 år med handicap hverken i job eller uddannelse.

Et andet eksempel er en sag, som man har arbejdet på i flere år og som man i DH Norddjurs forventer vil bære frugt en dag, nemlig ansættelse af en pårørende- og handicaprådgiver, som kan hjælpe borgerne med at finde rundt i den kommunale forvaltning. Kåre Laursen har kendskab til et forældrepar til et handicappet barn, som på samme tid havde otte forskellige sagsbehandlere.

»Så kan det være svært at holde rede på alle sager og aftaler. Især hvis nogle af sagerne er forbundet med konflikter og eventuelt medfører klager, som kan være vanskelige at formulere uden hjælp.«

»Det er ofte det lange, seje træk, der gør forskellen,« slutter Kåre Laursen.