Politikere fik våde fødder og åbne øjne

Selv om de prøvede livet som blinde og synshandicappede, fik en håndfuld af kandidater til det kommende kommunalvalg i Norddjurs alligevel åbnet øjnene, da de deltog i et arrangement efter invitation fra Danske Handicaporganisationer Norddjurs.

For rundt i Grenaas gader kunne man onsdag eftermiddag se politikere famle sig frem, køre lidt zigzag med rollatoren, sidde fast i kørestol eller ramme skævt med blindestokken.

De var på byvandring for at opleve Grenaa med et handicap på egen krop. At være tvunget til at sidde i en kørestol og mærke bump og forhindringer, som vi andre ikke tænker over i dagligdagen, men blot nyder synet af brosten, fliser og fortovskanter, som gør livet svært for en handicappet.

Med på turen var konservative Benny Hammer, Ulf Harbo fra Natur- og Velfærdslisten, Sebastian Halkjær-Grauert (LA), Kasper Vindbjerg (SF), Rikke Albæk Jørgensen fra Venstre og Karoline Bergkvist Søgaard fra Socialdemokratiet.

To handicap hver

Politikerne havde mulighed for at prøve to handicap hver - blindhed, svagtsyn, rollator og kørestol. Første stop var ved letbanen, som der ikke er let adgang til, da sporet skal krydses.

Hjulene sidder meget let fast i skinnerne - så hvis det havde været alvor, og man i det øsende regnvejr, som onsdagen bød på, ville vente på toget i ventesalen for så at tage turen til toget, da det ankom, var det ikke alle, der ville være kommet med, inden det kørte igen.

Gennem gågaden på vej til rådhuset, skulle man være vågen for at forcere skilte og gadevarer. Og på Grenaa Rådhus gik det op for politikerne, at det handicaptoilet, som blev etableret for omkring seks år siden, slet ikke lever op til kravene til et handicaptoilet. Det er nærmest umuligt at lukke døren, hvis man sidder i en kørestol, så man kan blive tvunget til at gå på toilet for åbne døre. Dertil kommer, at rummets udformning ikke giver mulighed for at manøvrere kørestolen på gulvet - og helt galt er det, at lyset slukker automatisk efter kort tid, uanset om man bevæger sig eller ej. Det kan godt være, at man sparer strøm ved det, men for en handicappet betyder det efter den korte tændingstid et toiletbesøg i mørke.

Meget lærerigt

For socialdemokraten Karoline Bergkvist Søgaard var det en lærerig oplevelse at færdes i Grenaa i kørestol og med blindestok.

»Når vi fremover skal renovere eller planlægge nyt i vores byrum, skal tilgængelighed tænkes ind fra start - og her bør mennesker med handicap altid inddrages i planlægningen. Jeg vil varmt anbefale, at både Teknik- og Miljøudvalget og kommunens medarbejdere får samme oplevelse, for det gør en kæmpe forskel at mærke barriererne på egen krop. At mærke de mange humpler, som skal forceres. For mig var det værst at være blind, fordi blindestokken gik i alle ujævnheder, og der var ikke nogen ledelinje, så jeg anede ikke, om jeg var på rette vej eller på vej i springvandet. Der var også så mange blade at gå på, at jeg nogle gange troede, at jeg gik på en græsplæne,« siger hun.

Og du nåede aldrig ind i letbanetoget, så det var du ikke kommet med?

»Nej. Så skulle jeg være på plads på perronen, da det kom ind på stationen. Men jeg tror slet ikke, at jeg selv kunne være kommet op i toget. Dertil var forhindringen for stor. Det kom også bag på mig, at man skal gå over sporet her i Grenaa for at komme ind i letbanetoget. Man tænker jo nok, at når ventesalen er på den her side og det sjasker ned som i dag, så kan man godt vente her, men så når man aldrig sit tog, hvis man sidder i kørestol.«

Selv om han ved det kommende kommunalvalg stiller op for Danmarksdemokraterne, deltog Jens Holst i arrangementet som kørestolsbruger gennem mange år og formand for Handicaprådet i kommunen, så for ham var det slet ikke noget nyt at færdes i byen som handicappet. Tidligere har han kørt Danmark rundt i kørestolen, ligesom han har dyrket sporten kørestolsrugby. For ham har det altid været hjerteblod, at handicappede skal have akkurat samme muligheder som andre.

»Jeg har siddet i kørestol i 25 år, så jeg ved, hvad jeg taler om,« siger han.

Hvor er det værst i Grenaa at komme rundt, når man sidder i en kørestol?

«Det er lige galt over det hele. Se bare de mange steder, hvor belægningen er ujævn. Mange steder skyldes det dårlig vedligeholdelse, og hvis man ikke er opmærksom på det, så kan man komme rigtig galt afsted. Vi har Europas mest handicapvenlige ferieby ved Grenaa Strand, og det synes jeg burde forpligte en by som Grenaa til at gøre det bedre. Det burde smitte af på resten af byen, men det gør det ikke,« siger Jens.

Tilfreds formand

Vel tilbage i ventesalen på Grenaa Trafikterminal kunne en tilfreds formand for DH Norddjurs, Kåre Laursen, gøre status. Det var første gang, man i Grenaa havde inviteret politikere til at prøve kræfter med livet som handicappet.

»Nu ved I, hvordan det er at bevæge sig rundt i Grenaa i regnvejr, så jeg håber, at I vil tage jeres erfaringer med videre i den kommende kommunalbestyrelse, hvis der er nogen af jer, der bliver valgt. Vi har jo prøvet jer af, der går efter genvalg,« sagde Kåre Laursen med et glimt i øjet.

En af dem, der håber på en ny periode i kommunalbestyrelsen er Ulf Harbo, der efter at være ekskluderet fra Enhedslisten nu har stiftet sin egen Natur- og Velfærdsliste.

»Det var meget lærerigt det her. Og jeg må sige, at jeg finder det meget mærkeligt, at et nyetableret handicaptoilet på rådhuset ikke overholder reglerne på området. Det må der være nogen i kommunen, som kunne tage ansvar for,« sagde han.

Jens Holst supplerede med at nævne, at hvis han har en handicapmedhjælper ansat, så er han arbejdsgiver og skal overholde arbejdsloven - og det er ikke muligt på handicaptoilettet. Kommer hjælperen til skade, er han ansvarlig.

»Det kan godt være, at man på rådhuset mener, at handicaptoilettet er godt nok, men det lever ikke op til de krav, der stilles, og det er da et problem. Men hvis jeg hørte rigtigt på turen gennem byen, så får vi ikke svært ved at få ansøgninger og bevillinger igennem efter det her,« sagde han.

Kasper Vindbjerg fra SF gjorde sine erfaringer op således: »Noget af det, jeg har taget mest med mig som læring efter i dag er, at når vi har et projekt og skal tænke tilgængelighed ind, så skal vi da have dem, det rammer, med i lokalet, når vi træffer beslutninger. Det havde nok været godt, da handicaptoilettet på rådhuset blev etableret, hvis man havde haft en handicappet med i beslutningsprocessen.«