Vejarbejde på omstridt torv trækker ud – busserne standser først til august
Arbejdet på Vesterbro Torv kommer til at tage længere tid end forventet.
Vejarbejdet ved Vesterbro Torv trækker ud.
Det betyder, at busserne desværre ikke stopper ved torvet før til august. Det er dog muligt at gå langs bygningerne og bruge butikkerne på sydsiden af Vesterbro Torv
Det oplyser Aarhus Kommune.
Kommer du på den tohjulede, er der ingen vej uden om; du skal hoppe af og trække over torvet.
Ifølge Aarhus Kommune er det blandt andet det hårde vintervejr i starten af året og en ukendt kloakledning, der har forsinket arbejdet
»Når vi er færdige, har vi lavet en ny cykelsti, fortov, klimatilpasning og belægning,« lyder det.
Kommer du forbi torvet vil du se, at entreprenøren blandt andet er i gang med opbygningen af de kommende regnvandsbede, der skal opsamle en del af regnvandet, der strømmer ned fra både gaderne og tagflader ud mod torvet.
Støttemure og kanter på bassinerne er genbrug fra den gamle p-kælder, der før lå under torvet.