Fortsæt til indhold

Dao vil gøre det mere sikkert at sende breve med røde postkasser

Nye brevkasser på Djursland skal gøre det mere sikkert at sende pakker med Dao.

Samfund

De traditionelle røde postkasser i Danmark er en historie blot, men Dao opsætter nu 36 røde brevkasser på Djursland.

Det sker som en del af en national indsats, hvor der i alt opsættes 1.600 brevkasser i DaoShops.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Hidtil har DaoShops haft en rød brevkasse af plast, men den erstattes nu med en aflåst metalbrevkasse.

»Fremover er det afsenderen selv, der lægger brevet i brevkassen, og det er kun Daos chauffører, som har nøgle til den. Så det bliver på mange måder, som det var i gamle dage,« siger retailchef i Dao, Jette Brandstrup, i pressemeddelelsen.

De nye Dao-brevkasser kommer til at stå indendørs i samtlige af landets DaoShops. Det vil ifølge Jette Brandstrup højne sikkerheden, fordi der altid er personale til stede. Samtidig satser Dao på i højere grad at undgå hærværk.

»Det at sende et brev er ofte en personlig ting, for eksempel en invitation til et bryllup, en prøve til et hospital eller en hilsen til en ven, og der er det vigtigt, at der er et sted i nærheden at sende brevet trygt afsted fra,« siger Jette Brandstrup.

De første nye brevkasser fra Dao blev sat op den 24. juni, og det forventes, at alle DaoShops har fået en brevkasse inden udgangen af august i år.

Se video: