»Mit kamera er mit tredje øje«

Jeg har altid godt kunnet lide at tage billeder. Jeg har en stor interesse for at tage billeder af brandbiler, og jeg har været ude på mange brandstationer og tage billeder, og jeg tager også billeder, når de kommer kørende med udrykning.

I 2024 var jeg i Afrika med min morfar, hvor vi var på fototur i Uganda. Det var fra 2.-16 september. Her startede min interesse for at tage billeder af andet end brandbiler. Jeg ville også gerne fotografere naturen og bybilleder. Nu har jeg mit kamera med mig overalt, så jeg kan fotografere alt det, jeg møder på min vej.

For mig er kameraet lidt som mit tredje øje. Det hjælper mig med at se tingene og med at huske dem bagefter.

Min interesse for postkasser startede i marts 2025, da PostNord meddelte, at de ville stoppe brevomdeling og derfor nedtage alle postkasserne. Så fik jeg den idé at tage billeder af postkasserne, så jeg begyndte at fotografere alle postkasserne i Virum og Lyngby, hvor jeg bor.
Så udviklede det sig til, at jeg også begyndte at fotografere i København og andre steder i landet, hvor jeg nu kom. På den måde fik jeg en stor interesse for de røde postkasser. Jeg begyndte at tænke på dem hele tiden. Nærmest som om jeg blev forelsket i dem. Jeg har også drømt om dem om natten. Nogle gange har det været lidt irriterende, at jeg har tænkt på dem hele tiden. Særligt når jeg har drømt om dem og tænkt på postkasser om natten.

Jeg tror, at det der tiltrækker mig ved dem er, at det er noget, der forsvinder. Det kan jeg godt lide at fotografere. Det føles som om, jeg gemmer en del af historien. Hvis nogen på et tidspunkt om nogle år efterspørger billeder af de røde postkasser, så har jeg i hvert fald mange. 37 forskellige har jeg taget billeder af.

Jeg ville også gerne tage billeder af folk, der puttede breve i postkassen. Så brugte jeg et kort på PostNords hjemmeside, hvor man kan se, hvor der er postkasser, og så cyklede jeg derud og ventede. Der skulle jeg have god tålmodighed, for der er ikke så mange, der sender breve længere.

Når der kom nogen, spurgte jeg, om jeg måtte tage et billede af dem. Nogen sagde, at det må jeg selvfølgelig gerne og var rigtig flinke. Andre sagde nej. Og så var der én person, der spurgte, om jeg var bindegal. Det sagde jeg ikke noget til.

Før i tiden har jeg haft det rigtig svært med at tale med fremmede. Det har jeg ikke rigtig mere. Det startede faktisk med min anden interesse for brandbiler, for når jeg kom ud til brandstationerne, så skulle jeg jo tale med brandfolkene. Der lærte jeg at tale med fremmede, så jeg syntes ikke det var så svært at spørge fremmede, om jeg måtte tage et billede af dem ved postkasserne. Man kan sige, at min interesse faktisk hjulpet mig meget.

Da postkasserne blev sat til salg i december 2025, håbede jeg, at jeg kunne få fat i en. Det lykkedes ikke, fordi der var så mange inde på hjemmesiden samtidig.

Min mor lavede et opslag på Den Blå Avis om, at hun gerne ville købe en for 3000 kroner til mig. Min mor fik også en del henvendelser, men der var også nogle, som ville have ret mange penge for dem. Jeg troede faktisk ikke, det ville lykkes.

Så sendte jeg sammen med min kontaktlærer en video ind til Anders Hemmingsen omkring mit ønske om en postkasse. Efter nogle dage kom der en hel masse henvendelser fra folk, der ville hjælpe mig. Og så var det, at Kolind Skole skrev, at de havde en, de gerne ville give mig.

Det er en rigtig flot en, som jeg hentede 16. januar.

Nu har jeg den på mit værelse derhjemme. Der skal den op og hænge. Jeg skal ikke bruge den til noget særligt. Jeg skal bare kigge på den, og så kan den hænge der og pynte. Lidt ligesom et maleri.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg nu skal fotografere. Måske bare brandbiler. Eller naturbilleder. Måske med den grønne trepart og fotografere nogle af de steder, hvor der skal laves noget om. Jeg kan jo godt lide at fotografere noget , der måske forsvinder eller forandrer sig. Det synes jeg, der er spændende.