Lille museum har haft en imponerende sommer: Gæsterne strømmer til

Hver gang en gæst træder ind ad døren til Bundgarnsmuseet i Fjellerup, bliver der sat en lille streg i en bog. Optælling på den gode gammeldags manér.

Og denne sommer er stregerne kommet hurtigere end normalt.

For selv om det lille Bundgarnsmuseum i Fjellerup lever en lidt mere stilfærdig tilværelse end de store østjyske turistattraktioner, så har det frivilligt drevne museum haft en ualmindeligt god sommer.

Her midtvejs i august har Bundgarnsmuseet registreret knap 3200 besøgende, og bidrager således til fortællingen om en rigtig god sommer i det østjyske.

»Vi havde også selv fornemmelsen af, at der var rigtig mange. Derfor begyndte jeg at skrive på Facebook, at folk strømmede til Bundgarnsmuseet,« fortæller museets formand, Bent Sølyst.

Det er ham, der stiftede det lille museum i 2014.

I den første sæson registrerede Bundgarnsmuseet 1600 gæster. Nu lyder det aktuelle mål at nå op på 4000 besøgende i løbet af sæsonen.
Det vil ifølge formanden være et ganske flot resultat for et museum, der kun holder åbent i et begrænset antal timer hen over sommeren.

»Vi er selv imponerede over, at der kommer så mange,« siger han.

Seje Sild styrer skattejagten

Det officielle besøgstal fortæller endda ikke hele historien. Kun gæster, der træder ind på museet i åbningstiden, bliver talt med.
Også uden for åbningstiden lægger mange vejen forbi for at se og gå om bord på den gamle fiskekutter ’Kapduen’ samt de øvrige udendørs dele af museet.

»Der kommer mange gæster, som ikke bliver registreret, fordi de bare går forbi, men lige går herover og kigger. Det er jo også en del af museet,« fortæller Bent Sølyst.

En del af forklaringen på sommerens fremgang kan være den fiskeskattejagt, som Fjellerups Seje Sild har etableret.

Det er nemlig også den lokale strikke- og hækleforening, som sørger for den daglige åbning og personlige tilstedeværelse på Bundgarnsmuseet.

Langs en rute gennem Fjellerup er der placeret fisk med bogstaver, som deltagerne skal finde.
Turen begynder ved kirken, går gennem skoven og slutter ved Bundgarnsmuseet. Det har blandt andet været med til at lokke flere børnefamilier ned til museet.

Men hvad gæsterne helt præcist kommer for at se, er ikke altid til at afgøre.

For side om side med fortællingen om Fjellerups gamle fiskermiljø står et stort udvalg af trøjer, figurer og andre strikkede produkter, som Fjellerups Seje Sild fremstiller og sælger.

»Når folk kommer, ved vi jo ikke, om de kommer for at se museumstingene, eller om de kommer for at se det, der bliver strikket. Det betyder også mindre, for det, vi er mest interesserede i, er, at der er noget for turisterne at komme og se på. Det synes jeg, der er vigtigt,« siger Bent Sølyst.

Win-win

Museet og strikkeforeningen er på den måde vokset tæt sammen –altså ud over at Bent Sølysts kone er én af de Seje Sild – men de lokale strikkeentusiaster manglede et fast sted, hvor foreningen kunne udstille og sælge sine produkter. Samtidig havde museet brug for frivillige, der kunne bemande udstillingen.

Løsningen blev en byttehandel: De Seje Sild fik plads til deres strikvarer, mod at foreningens medlemmer passede museet i åbningstiden.

»Jeg skulle have nogen til at passe det. Samtidig havde min kone gået og snakket om, at det var træls, fordi de ikke havde noget sted at udstille og sælge deres ting. Så blev det en win-win-situation,« fortæller Bent Sølyst med et grin.

Samarbejdet har siden udviklet sig til en succes for begge parter.
Salget tiltrækker gæster til museet, mens de historiske omgivelser giver Fjellerups Seje Sild et udstillingsvindue midt i et område, hvor mange turister og sommerhusgæster færdes.

Indtægterne fra strikketøjet går efter udgifter til gode formål. Gennem 13 år har Fjellerups Seje Sild uddelt omkring 730.000 kroner, og foreningen forventer, at årets salg kan bringe det samlede beløb op omkring 800.000 kroner.

Pengene er blandt andet gået til lokale formål, museet, legepladsen og initiativer i forbindelse med kampen mod kræft.
Foreningen fremstiller desuden en række strikkede produkter, der gives direkte til velgørende formål, såsom huer og tæpper til sorggrupper til nyfødte på Odense Universitetshospital, bamser til Julemærkehjemmet i Hobro og håndledsvarmere til kræftpatienter i Vejle.

En meget lille del af overskuddet hos Fjellerups Seje Sild går til Bundgarnsmuseet, men ellers holdes museet kørende ved hjælp af medlemskontingenter og frivillige donationer.
Bundgarnsmuseets Venner har omkring 50 medlemmer, der hver betaler 100 kroner om året.

Selve driften og bemandingen hviler på frivillige kræfter.

Museet har tidligere fået støtte fra fonde til blandt andet at renovere og lægge nyt tag på bygningen.
Derimod modtager museet ikke et fast kommunalt driftstilskud, selv om Bundgarnsmuseet dog ligger på kommunal jord, hvor museet har en 10-årig lånekontrakt.

»Ellers er det ren frivillig basis,« understreger Bent Sølyst.

Det var ham, der i sin tid tog initiativet til at skabe Bundgarnsmuseet.

Historien er i live

Det voksede ud af en række foredrag, han holdt om fiskeriet ved Fjellerup Strand. Her deltog flere af områdets gamle fiskere, og undervejs dukkede den ene fortælling efter den anden op.

»Der kom rigtig mange sjove historier frem. Så tænkte jeg: Hvor er det synd, hvis de går tabt,« fortæller Bent Sølyst.

Behovet for at bevare historierne blev endnu tydeligere, da de gamle tjæregryder skulle renoveres. Igen blev tidligere fiskere inviteret med for at forklare, hvordan anlægget havde været brugt, når fiskerne skulle vedligeholde deres garn og sikre dem mod råd i vandet.

»Der kom igen masser af historier. Jeg tænkte, at de her historier skulle bevares. Men hvordan skulle man bevare dem? Hvis jeg bare satte mig ned og skrev dem og puttede dem i et hæfte, havde jeg jo ikke noget sted til dem,« husker Bent Sølyst..

Løsningen viste sig at ligge lige ved hånden. Folkene bag museet fik adgang til et gammelt arbejds- og depotrum, som i årtier havde været brugt til opbevaring af garn og redskaber.

»Det var ligesom at træde ind i et museum. Der lå det, som var blevet indrettet som arbejdsrum og depotrum. Det hele lå der, og det var fyldt op med garn. Så tænkte jeg: Her kan jeg få min historie,« fortæller Bent Sølyst.

Udstillingen blev bygget op omkring de familier, der gennem tiden havde været knyttet til fiskeriet i Fjellerup.

Bent Sølyst skrev fortællingerne ned og koblede dem sammen med gamle billeder, fiskeredskaber og andre genstande.

Efter åbningen begyndte lokale familier selv at henvende sig med ting, som de havde haft liggende derhjemme. Dermed voksede samlingen hurtigt ud af det første udstillingslokale, og museet måtte udvides.

Genstandene fortæller ikke kun om fiskeriet som erhverv, men også om menneskene omkring det.

I dag rummer museet blandt andet gamle arbejdsredskaber, en gigantisk kakkelovn og modeller af bundgarn, og de store udendørs installationer som Kapduen og den gamle tjæreplads. Og så er der de personlige fortællinger om fiskerne og deres familier.

Det er de historier, Bundgarnsmuseet holder i live.
Godt hjulpet af Fjellerups Seje Sild og de mange frivillige, der sommeren igennem har siddet klar med strikketøj og fortællinger.
Og ikke mindst bogen, hvor der igen og igen er blevet sat en ny streg.