Fortsæt til indhold

Niels brændte for at skabe de bedst mulige rammer for alle borgere

Tidligere formand for Lystrup IF er sovet stille ind. Han blev 73 år.

Samfund
Arne FlarupTidligere hovedbestyrelsesmedlem i Lystrup IF

Da der blev brug for stærke kræfter i ledergruppen, trådte Niels til som økonomiansvarlig, og han endte sidenhen som hovedformand for hele Lystrup Idrætsforening. Gennem en lang årrække sad jeg i den daglige ledelse og hovedbestyrelsen sammen med Niels.

Han udmærkede sig ved sin formidable evne til at få de forskellige afdelinger i LIF til at arbejde sammen på tværs. Niels vejledte afdelingerne i regnskabsføring, fik skabt struktur og ryddede op i økonomien, samtidig med at han sikrede livsvigtige sponsor- og annonceindtægter til foreningen.

For Niels handlede foreningsarbejdet aldrig kun om administration og regnskab. Han brændte for at skabe de bedst mulige rammer for alle borgere i Lystrup. Han formåede at kigge fremad – uanset om det gjaldt nye, fleksible idrætstilbud til de unge, aktiviteter til de aktive seniorer, svømmehalsudvidelse, kunstgræsbane eller det store arbejde med idrætscenteret.

Vores tanker og dybeste medfølelse går til Cita og den øvrige familie.

Æret være Niels Havvigs minde.

Se video: