Velstående Skanderborg søger 50 millioner fra pulje til særligt vanskeligt stillede kommuner

»Helt grundlæggende kan man ikke sætte lighedstegn mellem borgernes økonomi og kommunens økonomi.«

Sådan lyder det fra Thomas Astrup Bæk, chef for økonomi, digitalisering og indkøb i Skanderborg Kommune.

Og den skelnen er måske vigtigere end nogensinde.

For Skanderborg bliver ofte betragtet som en velstående kommune. Befolkningen er relativt ressourcestærk, uddannelsesniveauet er højt, og forholdsvis få lever af offentlige overførsler.

Alligevel har kommunen nu søgt staten om 50 millioner kroner fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner.

Umiddelbart lyder det som lidt af et paradoks. Men ifølge Thomas Astrup Bæk er der en helt afgørende forskel på borgernes og kommunens økonomi.

»Vi har i øjeblikket et tilskuds- og udligningssystem, der gør, at Skanderborg Kommune skal aflevere over 400 millioner kroner i udligning om året. Vores beskatningsgrundlag ligger faktisk under gennemsnittet, men ifølge udligningssystemet er vores udgiftsniveau lavt,« siger han.

Når regnestykket er gjort op, står Skanderborg ifølge økonomichefen tilbage som en af de dårligst finansierede kommuner i landet.

»Vi ligger blandt de fem dårligst finansierede kommuner pr. indbygger i Danmark. Og det er alene på grund af udligning.«

Væksten koster

Det er især kommunens mange børn og den kraftige befolkningsvækst, der har sat økonomien under pres.

I sin ansøgning til staten fremhæver Skanderborg Kommune, at den over de seneste ti år har haft landets højeste fertilitetsrate. I dag har kommunen landets højeste andel af 0-17-årige.

Og børn kræver ikke bare plads i statistikken. De kræver daginstitutioner, skoler og medarbejdere.

»Der er en almindelig misforståelse om, at en kommune i vækst har det godt økonomisk. Ingen tvivl om, at det er positivt med vækst, men gevinsterne kommer bare ikke på én gang,« pointerer Thomas Astrup Bæk.

I Skanderborg betyder de mange børnefamilier samtidig store driftsudgifter.

»I de år, hvor væksten har været meget stor, har det lagt et meget stort pres på kommunens økonomi.«

Alene fra 2023 til 2026 har kommunen brugt knap 700 millioner kroner på anlægsinvesteringer på børne- og ungeområdet.

»Vi vidste godt, at vores kassebeholdning var under stort pres,« siger Thomas Astrup Bæk.

Ekstra regning på 50 millioner

Netop som kassen i forvejen er under stort pres, er der landet to nye økonomiske udfordringer.

Den ene er en landsdækkende voldgiftskendelse om overtidsbetaling til deltidsansatte. Skanderborg Kommunes regning ventes at blive omkring 40 millioner kroner.

Den anden regning kommer fra ændringerne på dagtilbudsområdet. Staten kompenserer kommunerne ud fra deres samlede indbyggertal – ikke efter, hvor mange børn der faktisk går i daginstitution.

»Og det rammer os hårdt. Skanderborg har den største andel af 0-5-årige i hele landet,« siger Thomas Astrup Bæk.

Ifølge kommunen mangler der derfor omkring 11,5 millioner kroner.

»De to ting tilsammen er baggrunden for, at vi søger om 50 millioner kroner i tilskud.«

Økonomichefen vurderer, at det er realistisk, at Skanderborg får del i pengene.

»Vi anser det for realistisk, at vi får del i tilskuddet nu. Det er fuldstændig rimeligt. Vi har landets absolut laveste indtægtsgrundlag pr. borger,« understreger han.

Nærmer sig smertegrænsen

Skanderborg Kommunes økonomiske politik siger, at den gennemsnitlige kassebeholdning skal være mindst 3.000 kroner pr. borger.

Med det nuværende budget ventes kommunen at komme under den grænse i 2027.

»Det er min faglige vurdering, at det er ret alvorligt. En kommune har brug for en stødpude til at gå imod uforudsete ting i økonomien – det kan for eksempel være sådan noget som voldgiftskendelsen,« siger Thomas Astrup Bæk.

De 3.000 kroner pr. borger er ifølge økonomichefen ikke en luksusbuffer.

»Det er bestemt ikke noget stort beløb. Det svarer faktisk kun til få dages drift.«

Situationen er dog ikke så alvorlig, at kommunens selvstændighed er truet, understreger han.

»Vi er ikke i en situation, hvor vores kommunale selvstændighed afhænger af det her. Man kan sige det sådan, at vi taler om rettidig omhu for ikke at komme et sted hen, hvor vi ikke ret gerne vil være.«

Byrødder skal finde balancen

Hvad der sker, hvis staten siger nej til de 50 millioner kroner, er endnu ikke afgjort.

Det spørgsmål lander hos politikerne, når budgetforhandlingerne går i gang på budgetseminaret 27.-28. august.

Her skal de forsøge at skabe balance i økonomien. Administrationens omfattende handlekatalog med mulige forandringer og besparelser ligger allerede på politikernes bord.

»Det er ikke os som administration, der afgør, hvad der konkret skal gøres. Det er politiske beslutninger,« understreger Thomas Astrup Bæk.