Lærere og pædagoger: »Vi skal turde være nysgerrige på vores egen praksis«

»Det der går igen i skoleverdenen, er at elevperspektivet er udfordret. Det kan være udfordrende i en travl hverdag, og sårbart at se på egen praksis.. Det skal vi turde - at se indad.«

Julie Rytter Hoijer har udviklet et spil, Mentalizer, der kan give de voksne et mere nuanceret billede af børnene og den diagnose, der er hæftet på dem.

»Eleven er måske ikke doven. Måske er der en grund til hans passivitet. Vi er nødt til at se et barn i mange forskellige farver og perspektiver for at de lykkes, vi skal se bagom generaliseringer og de hurtige kasser, man nemt putter børnene i.«

En af hensigterne med spillet er således, at de professionelle fagpersoner rundt om barnet slipper de hurtige vane-reaktioner, der kan være med til at fastholde barnet i et uheldigt mønster.

Elev viste hende vejen

Julie Rytter Hoijer blev uddannet lærer i 2014, hun har været lærer på Pindstrupskolen i 12 år og står snart med en PD i psykologi. Hun startede 1. september som specialvejleder hos trivsel og læring hos PPR i Norddjurs kommune. Hun har selv to sønner, den ene med ADHD og den anden med ADHD og autisme, og er således både forældre og lærer for børn med særlige behov.

Under sin uddannelse arbejdede hun på Kolind Skole, og her gav en af eleverne hende pejlingen til den retning, hun følger i dag. Eleven havde indlæringsvanskeligheder, og Julie Rytter Hoijer manglede en måde, der kunne hjælpe eleven. Hun fandt selv en vej, så eleven omsider fik en følelse af at kunne lykkes.

»Da han endelig fik det glimt i øjet, havde jeg ingen tvivl om, at jeg skulle arbejde med elever i udsatte positioner.«

Studierne til hendes PD i psykologi gjorde det neuropsykologiske og mentaliserende perspektiv endnu tydeligere for hende.

»For hvordan er det, vi ser børn i vanskeligheder, sårbare børn.«

Julie Rytter Hoijer peger på, at vi kan komme til at lave mentaliseringssvigt i vores daglige praksis, hvor de voksne omkring barnet bliver udfordret i at se bag om barnets adfærd, men hurtigt generaliserer og forklarer barnets opførsel med en selvfølgelighed eller en diagnose, hvor vi glemmer at være nysgerrige.

Eleven som problem

Dette mentaliseringssvigt ser hun et klart bevis på i tal, hun stødte på i forbindelse med sine studier. De fortæller, at 80 procent af de møder, der afholdes i skoleregi om vanskeligheder, vælger at se eleven som problembærende, 13 procent ser familien som problembærende, og kun 7 procent kigger på læringsmiljø og læringspraksis.

Men det går ikke, mener Julie Rytter Hoijer.

»Vi må væk fra at se eleven som problemet, vi skal turde se på vores egen praksis.«

Samtidig med at hun fandt disse tal i 2025, udkom en stor trivselsrapport, der appellerede til, at de voksne bør have et fælles sprog, hvor eleverne mødes med positive forventninger.

Udviklede sin egen model

Ideen til Mentalizer-spillet opstod, da hun skulle til eksamen i neuropsykologi og skulle lave et praktisk produkt. Her kom hun til den erkendelse, at hun ikke kunne bruge de eksisterende modeller. Derfor udviklede hun sin egen: Balancebrættet, hvor deltagerne igennem spillet kommer til at se situationen både fra elevens perspektiv og deres eget.

Fra sin hverdag som lærer kender Julie Rytter Hoijer alt til den travlhed, der kan være på en skole. Gentagne gange oplever man måske den samme ærgerlige situation med en elev, og der er ikke tid til at få fat i en pædagogisk konsulent. Her vil Mentalizer være en hjælp, der via den samtale, der kommer i gang, giver et helt nyt perspektiv og nye handlemuligheder, siger hun.

Det kan spilles af et team omkring barnet, og mindst af to personer.

»Jeg har endnu ikke været ude for at der ikke er opstået en ide til nye handlemuligheder,« konstaterer Julie Rytter Hoijer.

»Smitter hinanden«

»Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd«. Filosoffen og teologen K. E. Løgstrups ord er Julie Rytter Hoijers yndlingscitat i denne sammenhæng.

»Det er så rigtigt. Vi har et kæmpe ansvar for børn i udsatte situationer.«

Hun taler indtrængende om, at de voksne ’smitter hinanden’ med deres syn på barnet, hvis de kun anvender diagnoser til at beskrive en situation eller et sind.

»Vi er nødt til at se et barn i mange forskellige farver og perspektiver, for at barnet lykkes. Man kan være syg og sund på samme tid. Selv om man har en diagnose, er man et menneske med følelser, tanker, håb og drømme. Det er kun en lille del af mennesket, der er en diagnose.«

Det er Julie Rytter Hoijers overbevisning, at Mentalizer som værktøj vil få pædagogen eller læreren til at se betydningen af sproget og hvilke muligheder, vi tilbyder barnet.

»En beskrivelse af et barn blot som udadreagerende er for entydigt til at beskrive en ellers megaskøn dreng, der er ked af ikke at lykkes. Det er et ord, der farver de professionelle omkring barnets tilgang til drengen. Vi ser det, vi leder efter, og hvis vi ser efter det, at han laver ballade, er det det, vi ser. Men hvis i stedet ser en usikker dreng, så kan man hellere tænke over, hvordan jeg kan skabe tryghed for ham.«

Starter i PPR Norddjurs

Spillet Mentalizer blev udgivet i 2025, og Julie Rytter Hoijer har fortalt om det ved workshops rundt om på Djursland. Hun har desuden i en artikel i magasinet »Liv i Skolen«, der udkom 1. september, skrevet om sprogets betydning for elevernes identitet og deltagelse.

1. september begyndte hun selv på et helt nyt kapitel, nemlig som specialvejleder i PPR Norddjurs, hvor hun vil være tæt på både praksis og vejledning. Det glæder hun sig til.

»Jeg vil ud med alt det her. Jeg har virkelig fundet ud af, at nogle gange oplever vi problemer som kæmpestore, men det er ikke altid kæmpe ting, der skal til. Jeg vil virkelig gerne få flere børn til at lykkes og få glimtet tilbage i øjnene.«