Fortsæt til indhold

Ubåd med 18 miner og seks torpedoer sænket: 100 år senere siver der stadig giftige kemikalier og sprængstofrester ud

Skibsvrag med udsivende kemikalier fra krigens tid forurener havmiljøet i Nordsøen, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.

Samfund
/ritzau/am

Gamle skibsvrag fra krigsskibe og ubåde fra Første og Anden Verdenskrig forurener havmiljøet i Nordsøen.

Under begge Verdenskrige var der heftige søslag i Nordsøen, og mange skibe sank. Vragene ligger der endnu og lækker giftige kemikalier, som det lokale dyre- og planteliv optager, viser ny forskning.

Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Universitetets forskere har kortlagt 10.127 skibsvrag i danske farvande, hvoraf cirka 1.500 stammer fra tiden omkring de to Verdenskrige.

Et af vragene er den tyske ubåd ”UC-30”, der i 1917 – et år før afslutningen af Første Verdenskrig – forliste ud for Rømøs kyst.

En 3D-scanning af ubåden UC30, der ligger ud for Rømøs kyst og er fyldt med sprængstoffer, som lækker kemikalier ud i vandet. Kathrine Juul Andresen

Ubåden havde 18 miner og seks torpedoer om bord.

Forskerne har taget prøver af vandet omkring vraget, og der er fundet rester af sprængstoffet TNT i både dyrelivet, på havbunden og i vandsøjlen.

»Der sker derfor helt klart en forurening,« siger professor Katrine Juul Andresen, der står bag forskningsprojektet, i meddelelsen.

I april 1917 sejlede den tyske ubåd UC-30 rundt under bølgerne ud for Rømøs kyst. Den havde egentlig været på mission i Irland, men havde fået motorproblemer, var vendt om og var nu næsten hjemme i Tyskland. Med sig ombord havde ubåden 18 miner og seks torpedoer. Den var altså tungt lastet med sprængstof. Ubåden nåede dog aldrig sikkert i havn. Den 19. april stødte den ind i en engelsk mine og sank. 27 mand omkom og vraget forsvandt, indtil det i 2016, knap 100 år senere, blev fundet af den danske dykker Gert Normann Andersen. Nu har Forsvarets dykkere opsamlet prøver fra vraget af ubåden UC30 ud for Rømø. Foto: Kathrine Juul Andresen

Omfanget er uklart

Det er dog ifølge professoren uklart, hvor stor forureningen er, og hvor langt væk fra vraget forureningen påvirker havmiljøet.

»Det er nok en relativt lokal forureningskilde, men den vil blive værre, i takt med at vraget fortsat ruster og blotlægger mere af det eksplosive materiale i minerne,« siger Katrine Juul Andresen fra Institut for Geoscience.

Katrine Juul Andresen deltager i et EU-projekt, hvor målet er at udvikle løsninger til at fjerne gamle vrag og ammunition.

Her undersøger forskerne blandt andet, om man kan udvikle robotter, der kan gå på havbunden og kortlægge, hvor den farlige ammunition helt præcist ligger.

Professor Kathrine Juul Andresen klargør bure, som skal opsamle muslinger på vrag. Foto: Kathrine Juul Andresen

Robotterne vil ifølge professoren i nogle tilfælde også kunne samle ammunition og sprængstof op, så det kan uskadeliggøres.

Det er dog langtfra alle vrag, man behøver at fjerne, understreger hun.

Nogle af vragene er helt eller delvist begravet i sand på havbunden. Når de er dækket af sand, er der ifølge forskeren ikke så stor risiko for, at de forurener havet omkring sig.

»Det handler altså om at få kortlagt, hvor miljøtruslen er størst, og derefter beslutte, hvorvidt ammunitionen på vragene skal fjernes,« siger Katrine Juul Andresen.

Se video: