Simon døde som 30-årig – nu samler håndboldklub penge ind til hans søn
Klubmand og far Simon Damsgaard forlod denne verden for et par uger siden. Nu samler Hørning Håndbold ind til hans søn frem til den 1. december.
»Nogle gange rammer livet på den mest ubarmhjertige måde. Vi har mistet Simon Damsgaard kun 30 år – en træner, holdkammerat, ven og et menneske, der betød utrolig meget for mange af os. Men allermest har vi mistet en far.«
Sådan indleder Hørning Håndbold klubbens seneste Facebook-opslag, hvor man begræder tabet af klubmanden, der har en søn - Messias - på 9 år.
»Simon efterlader sig sin søn, Messias, på 9 år. Et barn, der nu skal vokse op uden sin far og uden muligheden for at skabe alle de minder sammen, som en far og søn burde have haft et helt liv til at skabe.«
Derfor har den lokalehåndboldklub igangsat en indsamling, hvor pengene går til Messias.
»Det gør vi fordi, hele familien Damsgaard altid har været en stor del af Hørning Håndbold. Og er det jo stadigvæk. Simons kone Lærke Abelone er træner i klubben, og Simons forældre hjælper jo til på alle mulige måder, både som holdledere og som tidtager ved dommerbordet. Og hans søster og bror har trænet i vores klub i mange år. Så det her er en gestus til hele Simons familie,« forklarer Sanne Ørtenblad, der er formand for Hørning Håndbold og har kendt hele familien Damsgaard i en lang årrække gennem håndbolden.
»Vi samler ind frem til december og håber, der bliver penge nok til, at hele familien kan komme til en Liverpool-kamp. Simon var en rigtig stor Liverpool-fan, og det er hans søn også,« siger formanden og fortsætter:
»Ellers skal penge fra indsamlingen gå til nogle oplevelser, som forhåbentlig kan gøre, at Messias ved, at vi også har tænkt og tænker på hans far.«
Simon Damsgaard gik bort 14. august og blev begravet i Hørning 23. august.
Her ville vi gerne have vist mere indhold
For at vise dette indhold fra Facebook skal vi bruge dit samtykke til at anvende cookies.
Det giver du ved at klikke på knappen nedenfor og derefter vælge “Tillad alle”.
Du kan også gå videre til Facebook.
Her ville vi gerne have vist mere indhold
For at vise dette indhold fra Facebook skal vi bruge dit samtykke til at anvende cookies.
Det giver du ved at klikke på knappen nedenfor og derefter vælge “Tillad alle”.
Du kan også gå videre til Facebook.
læser