88-årige Jørgen troede, han var færdig: Kunne hverken gå, stå eller spise

»Jeg kunne hverken gå, stå eller spise, og jeg tænkte: Nu er du en færdig mand.«

Sådan havde 88-årige Jørgen Bust det, da han i slutningen af marts blev udskrevet efter i alt tre ugers indlæggelse på Aarhus Universitetshospital.

I begyndelsen af marts var han på toilettet tidligt om morgenen og besvimede, da han faldt ind i brusekabinen og brækkede et håndled og fire ribben. Hans kone Grethe troede, han var død, men heldigvis vågnede han op. De brækkede knogler var dog ikke det værste, for ved faldet hamrede Jørgen hovedet ind i væggen og fik en hjernerystelse og en hjerneblødning.

Han blev indlagt på hospitalet og var svag og lammet i ansigtet, havde spisebesvær, mange smerter i øjnene og synsbesvær. Lammelserne i ansigtet tog til, efter Jørgen blev udskrevet, så han blev genindlagt, undersøgt og skannet hele seks gange, fordi man ikke rigtig kunne finde årsagen til lammelsen.

Mange hvil på sofaen

Da han op til påske kom hjem efter sin anden indlæggelse – og efter eget udsagn havde fået god behandling af lægerne og sygeplejerskerne i Skejby – havde han en urglasforbinding om øjet og var stærkt afmagret og i tvivl om, hvorvidt han ville blive et menneske igen.

»Du havde meget lidt energi og brug for mange hvil på sofaen, og du var udfordret på balancen og måtte bruge rollator til det hele,« siger Esser Bartholin, der er fysioterapeut og en del af Favrskov Kommunes hjerneteam.

Hun og ergoterapeut Heidi Lyngberg-Laursen fra hjerneteamet er sammen med avisen inviteret til formiddagskaffe i Grethe og Jørgens hjem i Hinnerup, hvor de for 53 år siden flyttede ind i et nybygget hus. Grethe disker op med hjemmebagte boller, flere slags oste og hjemmelavede marmelader, mens snakken går.

»Min opgave var at få dig i gang igen rent fysisk,« siger Esser Bartholin.

»Og det har jeg dælme fløjtende været glad for,« flyver det ud af Jørgen.

Efter at være kommet hjem fra hospitalet fik han hjælp af kommunens rehabiliteringsteam til at gå i bad, og der kom en diætist på besøg og sørgede for, at han fik det rigtige at spise, efter at have tabt sig meget. Hospitalet havde samtidig besluttet, at Jørgen skulle have hjælp til at komme videre. Favrskov Kommune blev orienteret og satte gang i en indsats via hjerneteamet, der består af fysioterapeuter og ergoterapeuter, en talepædagog, en neuropsykolog, en hjerneskadekoordinator og en hjernerystelseskoordinator. Så kort efter hjemkomsten blev Jørgen kontaktet af ergoterapeuten og fysioterapeuten fra det kommunale hjerneteam.

Som det dog har hjulpet

Han var dog fortsat skeptisk og troede ikke rigtig på det, da Esser Bartholin sagde, at hun med træning kunne hjælpe ham med at genvinde balancen og få kræfterne tilbage.

»Jeg gik med rollator inde for ikke at falde, så det troede jeg ikke helt på, men Esser fik ret. Hun har trænet med mig, og som det dog har hjulpet. I dag går jeg ubesværet rundt uden rollator,« siger Jørgen.

Han er meget taknemlig over for den hjælp, han har fået fra særligt Esser Bartholin og Heidi Lyngberg-Laursen, men også fra de ansatte på hospitalet og de andre hjælpere fra Favrskov Kommune, som han roser for at reagere hurtigt og omsorgsfuldt.

»Heidi har forklaret mig en masse om skader i hjernen og givet mig nogle opgaver på skrift og computer, jeg skal løse. Hun besøger os hver fjortende dag og har været meget omsorgsfuld over for mig og min kone,« siger Jørgen.

Pigerne, som Jørgen kalder dem, roser samtidig deres patient for selv at have været meget ihærdig med genoptræningen og insisteret på at få den nødvendige hjælp. Hvis det ikke var for en stor indsats af ham selv, var han ikke nået så langt i dag, som han er.

»Da du fik lammelse i ansigtet og blev skannet og undersøgt igen, insisterede du på at ville tilses af en øjenlæge, inden du blev sendt hjem. Du er god til at stå op for dig selv,« siger Heidi Lyngberg-Laursen.

Kys og kram

Ægteparret fra Hinnerup har igennem årene holdt sig i form med svømmegymnastik og senioridræt i den lokale idrætsklub HOG, Hinnerup og Omegns Gymnastikforening, og de har nu genoptaget aktiviteterne. Jørgen er æresmedlem i HOG efter mange års frivilligt arbejde, der begyndte, da deres søn Ulrik begyndte at spille fodbold.

Når sundhedsreformen til nytår træder i kraft, troede Jørgen, at regionen ville overtage ansvaret for hans genoptræning. Det kommer ikke til at ske. Regionen overtager kun de allermest specialiserede tilfælde, forklarer hans hjælpere fra hjerneteamet.

Han får stadig besøg i hjemmet og opgaver af Heidi Lyngberg-Laursen, og han træner to gange om ugen med Esser Bartholin på det lokale plejecenter Hinneruplund.

Det varer dog ikke ved, og på et tidspunkt må han sige farvel til sine hjælpere.

»Jeg er blevet så glad for jer, så det bliver svært at sige farvel,« siger Jørgen og tilføjer med et smil:

»Det bliver med både kys og kram.«