Viby Bibliotek fylder rundt

For 70 år siden, den 30. august 1956, blev et nyt bibliotek indviet i Viby. Det var et moderne bibliotek med både læsesal, børneafdeling og foredragssal, og det blev hurtigt et samlingspunkt for byens borgere. Men selvom bygningen fylder 70 år, er historien om læselyst og biblioteker i Viby langt ældre.

Religiøs læsning

Historisk set har bøger været en luksusgenstand, som primært var at finde i private samlinger, og langt størstedelen af landets befolkning havde hverken evner eller behov for at kunne læse. Dette ændrede sig efter 1736, hvor Christian 6. indførte en konfirmationsforordning, der gjorde konfirmation obligatorisk, og i 1739 blev den fulgt op af en skoleforordning. Forordningerne indeholdt krav om undervisningsforløb i kristendommens rette lære, og selvom det var religiøst motiverede forordninger i en puritansk tid, kom de til at få stor indflydelse på det danske skolesystem. For at kunne blive hørt i de religiøse tekster måtte børnene nemlig først lære at læse dem. Undervisning i skrivning og regning stod dog stadig for egen regning. Dette ændrede sig med skoleloven fra 1814, og op gennem 1800-tallet blev læsning som en fritidsinteresse udbredt til også almindelige danskere. Vejen var dermed også banet for en bredere adgang til bogsamlinger.

Den første i Viby kom formodentlig i 1822, hvor pastor Mehl grundlagde en lille lånebogsamling. I en ansøgning fra 1824 om støtte til sin bogsamling skrev pastor Mehl til landhusholdningsselskabet: ”Læselysten er nu tilstrækkeligen vakt og mangen Aften, som før tilbragtes i Uvirksomhed eller i skadelige Forlystelser, anvendes nu til Læsning i Familiekredsen.” Mehls udlånssamling fik dog en kort levetid og ophørte formodentlig i 1829, da Mehl forlod sit embede.

I 1846 behandlede Viby Sogneråd ønsket om at oprette et decideret sognebibliotek. Dette blev dog ikke til noget i første omgang. Til gengæld grundlagde Lars Bjørnbak i 1857 Viby højere Landboskole, hvor der også blev oprettet et mindre udlånsbibliotek. Skolen blev nedlagt i 1899, og dermed forsvandt også dette udlånsbibliotek.

Afholdsforening drev bibliotek

De læselystne vibygensere var dog ikke ladt helt i stikken, da afholdsforeningen også drev et bibliotek under navnet ”Viby Folkebibliotek”. I oktober 1906 blev der desuden oprettet en sognebogsamling, der begyndte med en bogbestand på 150 bind. I 1910 blev ”Viby Folkebibliotek” og ”Viby Sognebogsamling” slået sammen under navnet ”Viby Sogns Folkebogsamling”.

Bogsamlingen befandt sig på Afholdshjemmet og havde en bogbestand på 400 bind og et udlån på omkring 1.000 bind om året. I 1916 flyttede biblioteket ind i den gamle skole, og da denne blev revet ned i 1917, blev biblioteket flyttet over i den hvide skolebygning. Kommunen gav et tilskud på 50 kr. årligt, men pengene var stadig små, og bibliotekets langsomme vækst blev afspejlet i dette. I 1928 flyttede biblioteket over i Gymnastiksalsbygningen i det lokale, der hidtil havde været kæmnerkontor. Herefter kunne Vibys borgere låne bøger gratis fra biblioteket, hvilket hidtil havde været forbeholdt foreningens medlemmer. Tilskuddet fra kommunen steg i 1930 til 400 kroner og hvert år gik det fremad herefter. I 1938 var biblioteket kendt under navnet ”Viby Folkebibliotek”, og det overtog udlånet til børn, der hidtil var sket gennem skoleklasserne. Efterspørgslen var stigende fra byens borgere, og biblioteket efterspurgte derfor forgæves et tilstrækkeligt stort udlånslokale og en læsestue.

Ved slutningen af 1930’erne var bibliotekssamlingen ved at løbe tør for plads. En kommunal administrationsbygning, der også skulle rumme et nyt bibliotek, blev diskuteret, men ikke realiseret. I 1951 blev samlingen flyttet fra skolen til en midlertidig placering i kælderen i den nyopførte ejendom på Øster Allé 41.

Boligforening byggede biblioteket

I sidste ende blev det Arbejdernes Andelsboligforening, som hjalp med at sikre biblioteket en mere permanent og selvstændig bygning. Boligforeningen havde en ny, stor afdeling, der skulle placeres langs Stenkildevej mellem Ormslevvej og Kongevej (nuværende Skanderborgvej) på tegnebrættet. Viby Sogneråd indgik i den forbindelse en aftale med boligforeningen om, at boligforeningen skulle opføre en selvstændig bygning, som kommunen kunne leje, til blandt andet at huse et bibliotek. Arkitekt bag hele Stenkildeparken og det nye bibliotek var den lokalfødte Charles K. Gjerrild, der tegnede nogle hvide, stramme og funktionalistiske bygninger.

Til formålet fik boligforeningen i april 1954 bevilget et statslån på 664.200 kr. til opførelse af biblioteksbygningen, som man på daværende tidspunkt vurderede ville koste 1.325.000 kr. i alt at opføre.

Det nye biblioteks første overbibliotekar blev Erik Svendsen, der tiltrådte embedet den 1. oktober 1955. Hans første opgave blev at planlægge indretningen af det kommende bibliotek. Også Erik Svendsens hustru, Marie Svendsen, blev ansat på biblioteket som børnebibliotekar.

Indvielse og vokseværk

Den 30. august 1956 stod biblioteket klar til indvielse under navnet Viby Kulturhus med taler fra blandt andre direktør for Statens Bibliotekstilsyn Robert L. Hansen og sognerådsformand Gunnar Clausen. Sidstnævnte indrømmede, at sognerådet havde været betænkeligt ved at bruge så mange penge på projektet, men ved indvielsen erkendte han, at pengene var givet godt ud.

Og hvad havde vibygenserne så fået for pengene? Jo, de havde fået et moderne bibliotek, der rummede blandt andet et stort udlånslokale, læsesal, avislæsesal og en selvstændig børneafdeling. Den hvide farve fra bygningens facade gik igen i store hvide bærepiller, mens gulvet var et blåt linoleumsgulv, endevæggene var gule, og loftet bestod af et mørkt træloft. I bygningens kælder fandtes studierum samt en stor, smuk foredragssal med træpaneler på væggene, en okseblodsfarvet endevæg og et mørkeblåt scenetæppe. Ud over biblioteket husede bygningen desuden en sygekasse.

Rundt om i bygningen fandtes stole i teaktræ, mens huset ved indvielsen var udsmykket med kunst af de lokale kunstnere Erik Heide, Henning Persson, J. Brochstedt, Chr. Knudsen, Asger Muchitsch og Aage Bruun Jespersen.

Biblioteket blev et samlingspunkt i Viby, og ved den store kommunesammenlægning i 1970, hvor Viby blev en del af Aarhus Kommune, var bogsamlingen vokset til 63.825 bøger. Vibys befolkningstal var siden bibliotekets indvielse i 1956 vokset til det dobbelte, og selvom huset i sin tid var blevet rost for sin størrelse, var pladsen nu ved at være trang. Pladsproblemerne blev delvist løst i 1971, da sygekassen forlod bygningen, og dens lokaler blev nu overtaget af biblioteket. På trods af nedskæringer og omrokeringer er Viby Bibliotek still going strong her 70 år efter indvielsen.