Naboer klager over stort sommerhus: »Det er jo helt absurd«

Lige der, hvor den grusbelagte Gærdesmuttevej i Ebeltofts grønne pip-kvarter laver et knæk, ligger en tom byggegrund.

Den skråner voldsomt fra vejen og ned og er dækket af skov, krat og mirabelletræer, der netop nu er ved at smide den sidste frugt.

Det er her, et nyt sommerhus skal opføres.

Få meter derfra, under halvtaget på terrassen hos Line Kristoffersen og Rasmus Møller i nummer 17, har naboerne samlet sig flere gange hen over sommeren.

I maj var det for at sende et høringssvar og et bekymringsbrev med 70 underskrifter til kommunen.

De er bekymrede for deres kommende naboskab på Gærdesmuttevej 19. Et hus på i alt 238 kvadratmeter, heraf 73 kvadratmeter kælder, seks værelser og et udendørs område med swimspa.

Selv om der ansøges om et enfamiliehus, frygter de, at det i virkeligheden skal bruges som udlejningssommerhus med dertilhørende lalandia-agtige’ tilstande, det vil sige mange biler, skiftende gæster og nattelarm.

De undrer sig voldsomt over kommunens håndtering af sagen på Gærdesmuttevej, som i starten af august resulterede i, at ejer af grunden, firmaet Byggemand Knudsen ved Jes Winther Knudsen fra Hals, fik de nødvendige dispensationer til at gå videre med projektet.

Derfor har naboerne nu igen været samlet, sat sig ind i bygningsreglementer og lokalplaner, og det har resulteret i en klage til Planklagenævnet.

Naboerne i nummer 17, Line Kristoffersen og Rasmus Møller, forklarer:

»Det er vildt frustrerende. Hvis interesser er det, kommunen skal varetage? En mand fra Nordjylland eller lokalområdets?«

De mener, at kommunen med dispensationerne er kommet for langt væk fra lokalplanens bestemmelser, som de mener, er ret tydelig i sin hensigt om at bevare en særlig naturstemning.

»Det er nærmest, som om de har ignoreret den og alle vores bekymringer og for enhver pris har villet gøre ejeren glad. Vi er faktisk ret rystede over sagsbehandlingen.«

Huset, der voksede

I den første ansøgning fra maj 2025 søgte Jes W. Knudsen om at opføre et enfamiliehus på 204 kvadratmeter med 22 kvadratmeter overdækning og et anneks på 47 kvadratmeter.

Det gav kommunen afslag på.

I afgørelsen henviste kommunen blandt andet til lokalplan 128, hvor den enkelte bolig højst må være 165 kvadratmeter. Kommunen pegede også på bestemmelser om etageantal, bygningshøjde og tagmateriale og skrev, at man ikke var indstillet på at dispensere.

I foråret 2026 kom endnu en ansøgning.

Nu var selve huset angivet til 165 kvadratmeter – præcis den maksimale boligstørrelse i lokalplanen. Men oveni kom en kælder på 73 kvadratmeter.

Det samlede projekt var dermed 38 kvadratmeter større end det hus, der oprindeligt blev søgt om.

Og netop kælderen er blevet et af sagens store stridspunkter.

Da kommunen i juni gav et såkaldt sindet afslag, skrev den, at det skulle gøres tydeligt, at der var tale om kælderrum.

I brevet stod der, at for at kunne lægge til grund, at bebyggelsen opføres i én etage i overensstemmelse med lokalplanen, ”forudsættes det, at kælderen ikke indrettes eller fremstår som opholdsrum eller beboelse”.

I den sidste ansøgning er rummet derfor delt op, så der med en væg er skabt et selvstændigt rum på over 20 kvadratmeter, som på tegningerne kaldes et viktualierum.

For naboerne ved havebordet ligner det en måde at få et langt større hus, uden at kælderen tæller med i boligarealet.

»»Der er da ingen mennesker i et moderne sommerhus, der har brug for så stort et viktualierum? Det er jo helt absurd. Kan du ikke se det? Det er jo helt tydeligt, at kælderen selvfølgelig i praksis bliver en del af beboelsesarealet.«

Naboerne mener ligefrem, at kommunen i praksis har vist ejeren, hvordan projektet kunne ændres, blandt andet ved at regulere terrænet op mod huset, så det kunne godkendes.

En skrånende grund

Grunden skråner cirka otte meter. Det kræver noget at bygge et hus sådan et sted, blandt andet at regulere terrænet, som det hedder på byggesprog.

Også den del har fået naboernes opmærksomhed.

Efter deres forståelse må en terrænregulering som udgangspunkt kun være omkring en halv meter. På de nye tegninger mener de imidlertid at kunne se ændringer på over to meter ved blandt andet kælderindgangen.

De mener derfor, at også terrænet er blevet en del af løsningen på at få et stort byggeri igennem, og at det strider mod lokalplanen, som siger, at huset skal tilpasses terrænet og ikke omvendt.

I det første afslag fra kommunen nævnes netop terrænregulering som en hæmsko, men i afgørelsen fra august er der ikke noget om det.

Her bliver der givet tre dispensationer: til en højere sokkel, til at bruge træ på facaden og sedumtag. Der er altså ikke dispensation til hverken husets størrelsen eller til terrænregulering.

»Det er som om, at kommunen har sagt jaja, så får du lov. At hvis man bare er stædig nok, så får man sin vilje,« lyder det fra naboerne.

Ejeren: Det er gætværk

Jes W. Knudsen er ked af, at naboskabet allerede har fået »så store ridser i lakken«.

»Det er ikke min hensigt at bygge et udlejningshus. Jeg har en stor familie, og vi elsker Ebeltoft. Jeg kan jo ikke udelukke, at vi vil leje det ud en gang imellem, men lige nu er planen, at det skal være et familiesommerhus.«

Han forklarer, at kælderen blandt andet skal erstatte et tidligere ønske om at bygge et anneks til opbevaring og udhus.

»Nu integrerer jeg det i huset. Fordi vi fører terrænet helt op til huset, bliver kælderen og betonsoklerne mindre synlige, så det er faktisk en virkelig god løsning.«

Han afviser, at der er noget odiøst i, at projektet er blevet ændret.

»Vi overholder alle tingene i lokalplanen. Der er ikke noget at komme efter, heller ikke i forhold til terrænregulering.«

Om naboernes frygt for udlejning siger han:

»Det er ren gætværk. De har ikke engang henvendt sig til mig. Jeg kan godt forstå bekymringen for et kæmpe udlejningshus, det ville jeg da nok heller ikke selv synes var fedt. Men måske er de bare mest bekymrede for at skulle fjerne det hønsehus, de har opført, på min grund?«

Bekymrede politikere

Det er normalt administrationen og ikke politikerne, der behandler en konkret byggesag.

Socialdemokraten Camilla Rønde, næstformand i Erhvervs- og Planudvalget, har fulgt sagen hele sommeren og også sendt spørgsmål til forvaltningen. Hun siger:

»Det er svært for mig ikke at læse tegningerne her som om, at det skal blive til et udlejningsferiehus. Jeg har nærlæst sagen og de afgørelser, der er truffet, og jeg undrer mig over, at de justeringer, der er lavet i projektet efter afslaget, kan danne grundlag for en dispensation, men jeg kan selvfølgelig have overset noget som lægmand.«

Hun peger samtidig på en bredere bekymring.

»Jeg har hørt om flere sager, hvor der er givet dispensationer, som ved første øjekast strider mod lokalplaner eller hensigten med dem. Jeg kan blive bekymret for, om der er en udvikling i gang i afdelingen, hvor dispensationerne modarbejder den politiske retning, vi gerne vil sætte for et område.«

Formanden for Erhvervs- og Planudvalget, Kasper Kolstrup Møller, er enig.

Han mener, at sagen giver anledning til et »sundhedstjek« af, om forvaltningens afgørelser stemmer overens med de politiske hensigter.

»Vi undersøger i udvalget lige nu, hvad vi kan gøre politisk for at sikre os, at der ikke bygges store sommerhuse i områder, som slet ikke egner sig til det. Altså måske endda nedlægge forbud i enkelte sager.«

Han overvejer også, om flere sager fremover skal forbi politikerne, før de afgøres.

»Det er jo ellers et princip, at det skal de kun i særlige tilfælde, men måske kan vi finde en form, hvor det sker oftere. Jeg ved det faktisk ikke, men det er det, vi er i gang med at undersøge.«

Kommune: Er behandlet korrekt

I afgørelsen fra august vurderer Syddjurs Kommune, at projektet samlet set ikke strider mod lokalplanens principper, jf. planlovens § 19, stk. 1.

Forvaltningen har dog forståelse for naboernes bekymringer og understreger, at deres indsigelser og høringssvar er indgået i behandlingen.

Det skriver Lars Høeberg, chef for Kultur og Plan i Syddjurs Kommune, i en mail til Din Avis.

Han fastholder, at sagen er behandlet korrekt ud fra det konkrete projekt og de gældende regler.

Ifølge Lars Høeberg er den væsentligste forskel fra de tidligere ansøgninger, at de blev vurderet som byggeri i to etager. Det nuværende projekt er ændret væsentligt, og derfor vurderer kommunen, at hverken byggeriet eller dispensationerne strider mod lokalplanens principper.

Han anerkender, at sagen kan give anledning til en bredere diskussion om praksis for dispensationer og understreger, at hver sag skal vurderes konkret ud fra lovgivningen, plangrundlaget og forholdene på stedet.

Samtidig afviser han, at man kan give afslag ud fra en formodning om, at huset senere måske vil blive brugt til ferieudlejning.

»Hvis politikerne ønsker strengere regler for store sommerhuse eller ferieudlejning, kræver det som udgangspunkt et planmæssigt grundlag – eksempelvis en lokalplan eller temalokalplan.«

Klagen til Planklagenævnet ændrer ifølge Høeberg ikke kommunens vurdering på nuværende tidspunkt.