Politikere vil investere mere i Letbanen: »Det er vores skyld«

Brugerne af Aarhus Letbane er blevet svigtet af Letbanens ejere, Aarhus Kommune og Region Midtjylland.

Det er evident for enhver, der er afhængig af »sikker, stabil og attraktiv kollektiv transport,« som letbanedirektør Michael Borre formulerede det i august. Det var dengang, man troede, at tingene ville blive bedre i uge 33, hvor Letbanen kunne genoptage normal drift efter et år med færre tog og et lukket letbanestop.

Siden uge 33 er det noget overraskende kun gået én vej; endnu flere aflysninger og forsinkelser end før. Hverken letbanedirektør Michael Borre eller bestyrelsen i Aarhus Letbane kan holdes til ansvar for situationen. Det er politikernes skyld. Det siger de selv.

»Det er ejerne der beslutter, hvilke køreplaner man gerne vil have, og hvad rammerne skal være for Letbanen. I sidste ende er det et politisk ansvar, at man ikke har investeret tilstrækkeligt og sikret, at den etape, vi har nu, rent faktisk kan køre. Du kan skifte direktør, bestyrelse og hele byrådet ud. Det får ikke Letbanen til at køre bedre. Det er den triste virkelighed. Man har ikke tilstrækkelig tog eller værkstedskapacitet til den køreplan, vi har i dag,« siger byrådsmedlem og medlem af Region Midtjylland, Jakob Søgaard Clausen (DD).

Han er indædt modstander af en Etape 2 af Letbanen, men i forhold til Etape 1 er der kun én vej frem, mener han.

»Jeg er ikke klar til at køre Letbanen til skrothandleren endnu. Tværtimod synes jeg, at vi skal investere i den, så vi netop får sikret, at den etape, vi har nu, rent faktisk kan fungere og køre til tiden,« siger han.

Kan ende med flere biler

Rådmand for Teknik og Miljø Nicolaj Bang (K) er enig i, at Aarhus Kommune skal investere yderligere i Letbanen.

»Det ville være en utrolig dårlig forretning at rive skinnerne op. I sidste instans er det byrådets ansvar at sikre, at Letbanen har erstatningstog og værkstedskapacitet, og de ting der nu skal til, for at sikre en stabil drift. Vi har investeret et ret stort beløb i at købe nye tog, og vi har vedtaget at hjemtage driften og vedligeholdelsen af Letbanen, og det håber jeg kan gøre, at Letbanen kommer til at køre, som den skal,« siger han.

Aarhus Letbane købte i december 2025 otte Citylink-tog, der skal være klar til at komme på banen i sommeren 2029, om knapt tre år.

At østjyderne ikke kan stole på Letbanens køreplan, kan potentielt have en uønsket effekt i en kommune, hvor byrådets medlemmer fysisk ville skubbe borgerne over i den kollektive transport, hvis det var en mulighed.

»Det er stærkt utilfredsstillende, at vi har kritisk infrastruktur, der ikke fungerer efter planen. Det kan jo ende med, at flere køber biler, fordi de har brug for et alternativ, og det var ikke ligefrem intentionen. Det siger jeg, fordi vi har fremskrivninger, der viser, at der vil være et trafikalt sammenbrud på alle vores indfaldsveje i løbet af 10 år, hvis vi ikke får mere kollektiv transport,« siger Nicolaj Bang.

Ifølge Jakob Søgaard Clausen har Aarhus Kommune og Region Midtjylland strammet buen for hårdt i forhold til de køreplaner, politikerne har stillet aarhusianerne i udsigt. Man har ganske enkelt lovet mere, end man kan holde, lyder det.

»Enhver kan se, at der er nogle overordnede udfordringer med stabiliteten i Letbanen. Man besluttede politisk at lave et meget dyrt projekt, og Letbanen gik også over budget, og så sker der gerne det, at man begynder at se efter, hvor man kan skære henne, og det er derfor, at man fx ikke har tilstrækkelig værkstedskapacitet i dag,« siger han.

Træls i en længere periode

Det har dags dato ikke været muligt at få Aarhus’ borgmester Anders Winnerskjold i tale. Vi har i stedet sendt følgende spørgsmål på skrift:

Synes du, at det er en tilfredsstillende situation over for Letbanens brugere? Er du og Socialdemokratiet villige til at lave yderligere store investeringer i Letbane Etape 1, så aarhusianerne kan få en velfungerende letbane? Hvorfor og hvordan skal aarhusianerne tilvælge offentlig transport i form af Letbanen, når de ikke kan stole på den?

Til de spørgsmål har vi modtaget følgende svar:

»Jeg forstår godt frustrationen blandt letbanens passagerer og er ærgerlig over, at der har været for mange uregelmæssigheder over en for lang periode og de mærkbare konsekvenser, det har haft for brugerne. Det er vi nødt til at tage alvorligt. Det er godt gammeldags træls, at letbanen ikke kører optimalt, selvom nogle af de sidste udfordringer skyldes rent uheld.«

»Letbanen har alt overvejende haft en god punktlighed, og jeg noterer mig med tilfredshed, at bestyrelsesleder Mie Krog pointerer, at der er en plan for at sikre en bedre drift fremadrettet, så letbanen snart igen kan bidrage fuldt ud til vores kollektive trafik. Det har både Aarhus og letbanens passagerer brug for.«

SF vil have Etape 2

Letbanens varmeste fortalere i Aarhus Byråd skal findes i SF. Her er byrådsmedlem og medlem af By- og Planudvalget Albert Rosenkrantz Conradsen klar over, at den aktuelle situation ikke gør noget godt for borgernes tillid til Letbanen.

»Men det seneste år er ikke repræsentativt for de sidste seks år. Letbanen har et stort uforløst potentiale. Den kan transportere rigtig mange mennesker, og busser har ikke samme evne til at trække folk fra bilerne over i offentlig transport. Man snakker om ”skinneeffekten”. Det, man skal huske, er, at den trængsel, vi har, ikke er midlertidig. Vi har brug for langsigtede løsninger, og her ser vi Letbanen som den bedste løsning« siger han.

I maj i år kom det frem, at Aarhus Kommune skal finde 1,7 milliarder kroner for at kunne realisere Letbanens etape to, fordi mobilitetsplanen i Aarhus mangler finansiering. I SF mener man ikke desto mindre, at det giver mening at finansiere Letbane Etape 2.

»Da man startede Letbane Etape 1, var det noget helt nyt, og jeg stoler stærkt på, at man vil tage noget læring med til Etape 2.

Socialdemokratiet i Aarhus har tidligere været for anden etape af Letbanen, men da borgmester Anders Winnerskjold præsenterede nyheden om det store hul i letbanekassen, var det med en noget mere forbeholden melding.

»Når regningen stikker så meget af, så er det alvorligt. Det ser svært ud, det er vi nødt til at være realistiske omkring.«

Både Jakob Søgaard Clausen og Nicolaj Bang er medlem af bestyrelsen i Aarhus Letbane. Det er ikke i den rolle, de udtaler sig i denne artikel.