Dansk Folkeparti: Derfor er vi ikke med i kommunens budget

Dansk Folkeparti er ikke med i den nuværende budgetskitse for Norddjurs Kommune.

Det skyldes ikke, at vi ikke vil tage ansvar for kommunens økonomi. Tværtimod.

Men ansvar handler også om at stille spørgsmål, når prioriteringerne efter vores opfattelse rammer skævt, når kernevelfærden presses, og når væsentlige sager ikke er færdigbehandlet.

Et eksempel er ældreområdet.

Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget fik i juni forelagt en mængderegulering for 2027-2030. Den nye beregning reducerer budgettet med 20 mio. kr. i 2027, 33 mio. kr. i 2028, 42 mio. kr. i 2029 og 39 mio. kr. i 2030 i forhold til det tidligere indarbejdede budget.

Det er vigtigt at understrege, at dette er en teknisk mængderegulering på baggrund af blandt andet en ny befolkningsprognose og en ny beregningsmodel – ikke en politisk besluttet besparelse i sig selv.

Men oveni kommer budgetskitsens nye rammebesparelser.

Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget skal finde 3,6 mio. kr. i 2027 og 7,1 mio. kr. fra 2028. For 2029 og 2030 er den konkrete fordeling endnu ikke fastlagt.

Det er mange penge på et område, der hver eneste dag leverer helt grundlæggende velfærd til vores ældre og andre borgere med behov for hjælp.

Derfor er det også afgørende, at vi har et retvisende og politisk behandlet grundlag.

I materialet om mængdereguleringen beskriver forvaltningen også den videre politiske proces.
Her fremgår det, at sagen skulle behandles videre politisk i juni og august i Sundheds-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Men den politiske behandling er endnu ikke færdiggjort som beskrevet i forvaltningens indstilling.

Det betyder, at mængdereguleringen og de tilhørende tekniske korrektioner på ældreområdet indgår i grundlaget for budgetforhandlingerne, selv om den beskrevne politiske behandling i juni og august endnu ikke er afsluttet i SPO, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Når vi taler om så store ændringer i budgettet på ældreområdet, mener jeg, at den politiske behandling selvfølgelig skal være afsluttet, før beløbene lægges til grund for de endelige budgetbeslutninger.

Samtidig savner Dansk Folkeparti nogle helt konkrete prioriteringer på sundheds- og ældreområdet.

Den vigtigste er efter min mening kompetenceudvikling for medarbejderne i Sundhed og Omsorg.

Vi har besluttet en større organisationsændring, hvor blandt andet Rehabiliteringsteamets opgaver skal tænkes ind på en ny måde i Helhedsplejen og de faste teams.

Når vi politisk beslutter så stor en forandring, har vi også et ansvar for at sikre medarbejderne de nødvendige kompetencer.

Vi kan ikke først ændre organisationen og bagefter forvente, at medarbejderne bare løber hurtigere og selv finder ud af resten.

Rehabilitering kræver faglighed og specialiserede kompetencer. Hvis medarbejderne skal arbejde anderledes, og flere rehabiliterende opgaver skal løses tættere på borgerne i de faste teams, skal vi investere i uddannelse, efteruddannelse og kompetenceudvikling.

Det handler ikke kun om medarbejdernes arbejdsvilkår.

Det handler først og fremmest om kvaliteten for de borgere, der er afhængige af vores hjælp.

Derfor ønskede jeg, at der blev afsat kompetencemidler til Sundhed og Omsorg i budgettet. Det kan jeg desværre ikke finde i budgetskitsen.

Vi ønskede også at sikre fortsættelsen af Social Sundhed.

Social Sundhed er en selvstændig indsats, hvor frivillige brobyggere hjælper mennesker i sårbare positioner med at finde vej ind i sundhedsvæsenet og støtter dem før, under og efter deres aftaler.

Det er en indsats, der allerede virker i Norddjurs og Randers.

I 2025 blev der gennemført 360 brobygninger i de to kommuner – 179 af dem i Norddjurs – og projektets samlede mål blev nået og overgået før tid.

Derfor vil det efter min mening være helt forkert at lade indsatsen stoppe i Norddjurs ved udgangen af 2026.

Fra 2027 kommer Syddjurs efter planen med, og dermed vil tre af de fire kommuner i Sundhedsråd Kronjylland være en del af indsatsen.

Målet bør være, at Favrskov også kommer med, så Social Sundhed bliver en fælles indsats i hele Kronjylland.

Det giver samtidig mulighed for, at vi fra 2028 kan arbejde for, at Social Sundhed finansieres som en fælles indsats gennem Sundhedsråd Kronjylland.

Men hvis vi vil nå dertil, skal vi sikre broen gennem 2027.

Det vil være meget kortsigtet først at opbygge en indsats, som virker og allerede har overgået sine mål – for derefter at stoppe den ét år, inden den måske kan få en fælles og mere langsigtet finansiering.

For Dansk Folkeparti er det derfor en vigtig prioritet, at Social Sundhed fortsætter i Norddjurs i 2027.

Og så har vi “Sundhed på hjul”.

Det er en mobil sundhedsindsats, som skal bringe forebyggelse ud til borgerne i lokalområder, forsamlingshuse, idrætshaller og arbejdspladser.

Projektet er tænkt som et toårigt forsøg og koster omkring 1 mio. kr. om året i drift.

Men Sundhed og Omsorg kan selv finansiere halvdelen – omkring 0,5 mio. kr. om året – samt engangsudgiften til udstyr.

Det betyder, at der kun mangler cirka 0,5 mio. kr. om året for at få projektet gennemført.

For en landkommune som Norddjurs giver det god mening, at sundhedstilbud ikke altid venter på, at borgeren kommer til os.

Nogle gange skal vi komme til borgeren.

Når vi samtidig ved, at tidlig forebyggelse kan være med til at opdage blandt andet forhøjet blodtryk, KOL og diabetes tidligere, synes jeg, det er en meget beskeden investering i forhold til den mulige gevinst for både borgerne og kommunen.

Kompetenceudvikling, Social Sundhed og Sundhed på hjul er derfor tre helt konkrete områder, jeg gerne havde set prioriteret i budgetskitsen.

Samtidig undrer jeg mig over balancen mellem kernevelfærd og administration.

Mens fagudvalgene skal finde betydelige besparelser på deres egne områder, indeholder budgetmaterialet blandt andet 0,7 mio. kr. i 2027 og 0,125 mio. kr. i 2028 til en programleder, der skal understøtte reduktion af administrationsudgifterne.

Jeg har svært ved at forklare borgerne, hvorfor vi skal bruge nye penge på administration for at finde besparelser i administrationen, samtidig med at medarbejdere tæt på børn, ældre og udsatte skal finde besparelser i deres daglige drift.

Det kræver i hvert fald en meget tydelig dokumentation for, at investeringen hurtigt giver en reel og varig reduktion i bureaukratiet.

Dansk Folkeparti vil gerne tage ansvar for et budget i balance.

Men balance er mere end et tal på bundlinjen.

Det handler også om, hvad vi prioriterer, om beslutningsgrundlaget er i orden, og om vi beskytter den kernevelfærd, som borgerne er afhængige af.

Derfor står vi ikke bare med hatten i hånden og skriver under på en budgetskitse.

Vi vil fortsat arbejde for mindre bureaukrati, mere kernevelfærd, kompetente medarbejdere og for, at ældre og udsatte borgere ikke bliver de første, der betaler regningen.