Det tog over 700 år, før piger fik adgang til Aarhus Katedralskole

Der findes ikke mange steder i verden, hvor unge mennesker i over 800 år har kunnet modtage undervisning på samme sted. I Aarhus kan vi dog godt prale af sådan et sted; nemlig Aarhus Katedralskole – eller ”Katten”, som den kaldes i folkemunde.

Vognsens bogsamling

Hvornår skolen præcist blev oprettet, fortaber sig lidt i fortidens tåger, men oprettelsen hænger med al sandsynlighed sammen med opførelsen af Aarhus’ nuværende domkirke, som blev påbegyndt et tidspunkt mellem 1180 og 1200.

Indtil dennes indvielse fungerede Vor Frue Kirke som byens domkirke. I 1191 blev Peder Vognsen bisp i Aarhus, og han fik stor indflydelse på både domkirkens og katedralskolens opførelse. Fra hans hånd har vi et gavebrev dateret 1195, nærmere bestemt Thorp, ”femtedagen før februars Idus”, dvs. den 9. februar, hvori han overdrog alle sine bøger ”til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke”. Om Peder Vognsen donerede til en allerede eksisterende katolsk skole, eller om den blev oprettet med hans gavebrev, er uvist, men det antages i dag, at skolen blev etableret omkring 1195.

I 1994-1995 udgravede et hold arkæologer fra Moesgaard Museum områder ved skolen. Her blev der blandt andet fundet rester af den skolebygning, som bisp Vognsen fik opført på grunden i starten af 1200-tallet. Der blev ved udgravningen desuden også fundet levn fra en større bygning, som var placeret langs Skolegyde og kunne dateres til 1300-tallet.

Hvid, gul, rød

Skolens ældste eksisterende bygning er den såkaldte Hvid Bygning, der er tegnet i senbarokstil af arkitekt Christian Mørup og opført med facade ud mod Mejlgade fra 1763-1766, da Jens Worm var rektor. Den er siden blevet ombygget og renoveret – blandt andet i 1840’erne, hvor den fik en ekstra etage af Hans Wilhelm Schrøder, og igen i starten af 1900-tallet af den navnkundige arkitekt Hack Kampmann.

Bygningen indeholder blandt andet skolens to gymnastiksale.

På skolens grund ligger også Gul Bygning, der en overgang fungerede som rektorbolig og blev fredet allerede i 1919. Gul Bygning var oprindelig ikke en del af skolen, men var en købmandsgård, der ad flere omgange er blevet ombygget. I 1808 blev gården forsynet med et nyt, fornemt forhus mod Mejlgade.

Hack Kampmann har også sat sit helt eget aftryk på skolen, da han i starten af 1900-tallet stod bag Rød Bygning. Den store nye bygning med front mod Skolebakken blev taget i brug i 1905, men blev under stor festivitas officielt indviet den 1. september 1906 af kong Frederik den 8.

Endelig er der blandt de gamle bygninger også repræsenteret moderne funkisarkitektur. Det kom med to tilbygninger fra 1956-1957, der blev opført på hver side af skolegården og blev tegnet af Knud Friis, der dengang var ansat på C.F. Møllers Tegnestue.

Tilbygningen ud mod Skolebakken rummede blandt andet en ny stor festsal, hvor et stort vægmaleri udført af Svend Engelund blev indviet i 1959. 27 år senere var vægmaleriet blevet godt medtaget af fugt, som viste sig at trænge igennem betonvæggen. Oprindeligt var maleriet blevet doneret til skolen af Statens Kunstfond, men fonden ønskede ikke at betale for en renovering, da skolen nu var overgået til amtet. Århus Amts Kultur- og Undervisningsudvalg ville gerne hjælpe, men kunne ikke rejse nok midler. Løsningen kom, da Svend Engelund tilbød sin arbejdskraft for et beskedent honorar. Væggen blev dermed isoleret, og Engelund og to hjælpere fik sat det store maleri i stand, som kunne genindvies i 1986.

Fredning og flytteovervejelser

I sagens natur er skolens bygninger gennem de mange århundreder blevet udskiftet og ombygget mange gange. Men modsat katedralskolerne i Ribe, Roskilde og Viborg, der godt nok alle er ældre end Aarhus Katedralskole, ligger skolen i Aarhus stadig på sin oprindelige placering, og det meste af det nuværende skolekompleks blev fredet i 1996.

Gennem årene er det ellers flere gange blevet diskuteret seriøst, hvorvidt skolen skulle flyttes fra sin plads i midtbyen til en ny lokation med bedre udvidelsesmuligheder. I 1902-1903 var det endnu ubebyggede grunde ved Ny Munkegade eller Marselisborgarealet, som var i spil, men i stedet for en flytning blev Kampmanns Røde Bygning opført. I 1930’erne var pladsen på skolens snævre grund endnu engang ved at blive for trang, og en flytning var atter oppe at vende. Endnu engang faldt valget på et nybyggeri ved de eksisterende bygninger, og Knud Friis’ bygninger blev opført. Til gengæld måtte en smuk restaurationsejendom med facade mod Skolebakken fra 1921, tegnet af arkitekt Frühstücks, samt Mejlgade 2-4, der tidligere blandt andet havde rummet diverse kommunal administration, lade livet.

700 års drengevælde

Skolen har gennem årene haft flere prominente elever. Heriblandt har været astronom Ole Rømer, der dimitterede i 1662 og senere blev kendt for at opdage lysets hastighed, samt N.F.S. Grundtvig, der var katedralskoleelev fra 1798-1800. Hans skolegang på katedralskolen var godt nok med til at forme hans tanker om ”den sorte skole” med udenadslære og døde kundskaber, men ikke desto mindre fik han i 1959 sin egen mindeplade på facaden ud mod Mejlgade. I nyere tid har personer som forfatter Ole Lund Kirkegaard, journalist Ulla Terkelsen og filminstruktør Niels Malmros også været elever på Katten.

Det tog over 700 år, før skolen gav adgang til piger. I 1903 blev loven om almenskoler vedtaget, og dette banede vejen for, at Ingeborg Brix og Else Bentzon, døtre af hhv. provst Jørgen Gad Olsen Brix, Skødstrup, og driftsbestyrer Aage Bentzon, Odder, kunne starte på skolen samme år.

Rektor Lund på skolen havde dog allerede ved skoleåret 1881-1882 modtaget en henvendelse fra en nytilflyttet officer, der ønskede, at hans datter skulle fortsætte sin skolegang på skolen. Rektor Lund ønskede ikke selv at tage stilling til dette og sendte henvendelsen videre til Kirke- og Undervisningsministeriet. Kvinder på uddannelsesinstitutioner var ikke et helt fremmed koncept, da Københavns Universitet i 1875 havde åbnet dørene for kvinder, men alligevel var ministeriet usikre på, om dette også skulle gælde landets gymnasiale uddannelser. De lavede en undersøgelse på landets 13 lærde skoler, og svaret fra alle disse var klart. De ønskede ikke piger på deres skoler. Der blev fremført argumenter som, at det ville svække pigernes vigtigste livsfunktioner og skabe udygtighed til at opfylde deres fremtidige bestemmelse, ligesom man mente, at det ville få konsekvenser for undervisningen, da manden besad en større tænkekraft og abstraktionsevne. Konsekvensen blev, at officeren og hans datter, der havde sat gang i hele debatten, fik afslag, og pigerne måtte vente yderligere godt 20 år, før de fik adgang til Aarhus Katedralskole. Sidenhen har pigerne overhalet drengene, så tre ud af fem elever på stx og hf i dag er piger.