Her har udviklingshæmmede haft deres hjem i 40 år – nu skal deres bofællesskab vige for en ny målgruppe

Et mangeårigt bofællesskab for udviklingshæmmede på Toftegårdsvej i Hørning står foran en grundlæggende forandring.

Skanderborg Kommune vil nedlægge fem almene boliger på Toftegårdsvej 8-10 i Hørning og på sigt anvende dem som midlertidige botilbud efter servicelovens paragraf 107. Målgruppen skal være unge med udviklingsforstyrrelser som autisme, ADHD og ADD samt indlæringsvanskeligheder, der endnu ikke er klar til at bo i egen bolig.

Sundheds- og Omsorgsudvalget sagde på sit møde 9. september ja til forslaget. Sagen skal nu behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget onsdag 23. september, inden den kommer på byrådets dagsorden onsdag 30. september. Det er byrådet, der træffer den endelige beslutning.

Planen er en del af ”Nyt Perspektiv”, som er kommunens samlede omlægning af det specialiserede voksenområde. Målet er blandt andet at få kommunens botilbud til at passe bedre til forskellige målgrupper og oprette flere midlertidige pladser i egen kommune frem for at købe dem hos andre kommuner eller private tilbud.

På Toftegårdsvej ligger ni boliger. Fire er længerevarende botilbud efter servicelovens paragraf 108, mens fem er almene ældreboliger. Seks udviklingshæmmede borgere udgør det nuværende bofællesskab: Fire bor i paragraf 108-boliger, og to bor i de almene boliger. De øvrige tre almene boliger anvendes til ældre borgere med hjemmepleje.

De fem almene boliger skal ifølge indstillingen omdannes gradvist, efterhånden som de bliver ledige. De nuværende beboere har ret til at blive boende på deres nuværende vilkår, og kommunen understreger, at boligerne kun skal overgå til den nye anvendelse, når beboerne fraflytter frivilligt.

Men modellen vækker bekymring.

Efterlyser en plan for beboerne

Brugerrepræsentanterne i Handicap- og Psykiatrirådet undrer sig i deres høringssvar over, at kommunen er klar til at træffe en overordnet beslutning, uden at der samtidig ligger en socialfaglig plan for de nuværende beboere.

Rådet peger på, at beboernes nedsatte evne til at vurdere deres egen situation kan betyde, at de let kan lade sig overtale til andre livsbetingelser – med risiko for, at deres funktionsniveau bliver dårligere.

Ifølge rådet skyldes ændringen ikke, at de nuværende beboere har behov for et andet tilbud. Den skyldes kommunens behov for boliger til en ny målgruppe. Derfor efterlyser rådet en konkret afklaring af de nuværende beboeres fremtid, boligform, støtte og økonomi.

Rådet fastslår, at beboerne i de almene boliger juridisk har ret til at blive boende. Beboerne i paragraf 108-boligerne betegnes derimod som mere usikkert stillede.

Samtidig advarer rådet om konsekvenserne for hele bofællesskabet, hvis beboersammensætningen gradvist ændres. Det bør ifølge høringssvaret overvejes, om de menneskelige omkostninger står mål med fordelen ved at placere det nye tilbud netop på Toftegårdsvej.

Kun en siger nej

Et flertal i Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler, at de fem almene boliger nedlægges, og at bekymringerne fra Handicap- og Psykiatrirådet tages med i det videre arbejde.

Ole Juhl Jeppesen (SF) kunne som den eneste ikke støtte indstillingen. Han fremhæver i beslutningsreferatet, at Toftegårdsvej er meget velfungerende og derfor ikke bør nedlægges.

Han kan heller ikke støtte den konkrete udmøntning af ”Nyt Perspektiv”, hvor almene boliger nedlægges med de konsekvenser, det kan få for de nuværende beboere og deres pårørende.

Kan miste deres trygge base

Viggo Rasmussen, formand for Handicap- og Psykiatrirådet, peger på, at retten til at blive boende ikke er den samme for alle seks beboere. To bor i almene boliger, mens de fire øvrige bor i længerevarende botilbud efter servicelovens paragraf 108.

»Det betyder, at bofællesskabet kan blive splittet op og dermed opløst.«

Præcis hvordan ændringerne vil påvirke den enkelte beboer, er ifølge Viggo Rasmussen vanskeligt at forudsige.

»Der er så mange ukendte faktorer i fremtiden, at spørgsmålet er svært at svare på. Men der er risiko for, at beboerne gradvist mister deres trygge base.«

Han håber derfor, at betydningen af det eksisterende fællesskab kommer til at veje tungt, når sagen skal behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet.

»Vi håber, at det bliver klart, hvor meget fællesskabet betyder i bofællesskabet for udviklingshæmmede. Herunder hvor stor betydning det har, at de pædagoger, der hører til på stedet, har et indgående og ofte langvarigt kendskab til beboerne. Det har betydning for både deres trivsel og funktionsniveau.«