To folkeskolers gennemsnit er blandt landets 20 laveste: »Man skal passe på med at gøre karakterer til en endegyldig sandhed«

I gennemsnit fik elever, der gik ud af 9. klasse før sommerferien i Skanderborg Kommune, 7,6 i deres obligatoriske eksamener.

Det er en smule bedre end på landsplan, hvor det tal er 7,4.

Det viser nye tal, som Undervisningsministeriet netop har offentliggjort.

Med til at hive gennemsnittet op var især eleverne på Den Fri Hestehaveskole ved Sjelle, Stilling Skole, Stjærskolen, Virring Skole, Morten Børup Skolen i Skanderborg og Skanderborg Realskole. På alle de skoler fik eleverne i gennemsnit mindst 8,1 i deres obligatoriske eksamener i 9. klasse.

På Stilling Skole ligger gennemsnittet for de obligatoriske eksamener endda på 9,2.

Men det betyder også, at der er nogle skoler, der trækker kommunegennemsnittet den anden vej.

På Gyvelhøjskolen i Galten fik eleverne i gennemsnit 5,4 ved deres obligatoriske eksamener. På Låsby Skole var gennemsnittet 5,3.

Det giver begge skoler en ærgerlig plads blandt de 20 folkeskoler i Danmark, der havde de laveste gennemsnit ved de obligatoriske eksamener i 2026.

Skolechefen i Skanderborg Kommune, Peter Bech Milsgaard, fortæller, at karaktergennemsnittet er noget, som man er opmærksom på, men han afviser, at der skulle være grund til bekymring

»Jeg har kæmpestor tillid til de medarbejdere, der er på de to skoler, og jeg ved, de vil gøre deres bedste for at løse den opgave, vi nu står overfor,« siger han.

Karakterer kan ikke stå alene

Skolechefen understreger, at et karaktergennemsnit ikke kan stå alene, og at der er andre parametre, som også har stor betydning for skolerne.

»Der er mange ting, vi måler på – for eksempel også trivsel – og vi er altid særdeles opmærksomme på en nedadgående udvikling,« siger han.

Han forklarer også, at skolerne har meget forskellige rammer. Nogle har store årgange, nogle har små årgange. På de skoler, der har små årgange og dermed få elever i 9. klasse, skal der ikke så meget til, før skolens samlede gennemsnit bliver påvirket.

»De mindre skoler er bare mere følsomme. Det er ikke det samme som på Mølleskolen i Ry, hvor der er over 100 elever på en årgang,« siger Peter Bech Milsgaard.

På Gyvelhøjskolen gik 22 elever ud af 9. klasse i år. På Låsby Skole var det 15 elever.

Skolerne er et helhedsbillede

Man skal passe på med at gøre et karaktergennemsnit til en »endegyldig sandhed«, mener Peter Bech Milsgaard.

»Det er data, som vi selvfølgelig tager alvorligt. Jeg er ikke bekymret, men det er noget, vi er særdeles opmærksomme på. Jeg ser det mere som en rettesnor,« siger han.

Han har hvert forår skoleudviklingssamtaler med folkeskolerne i Skanderborg Kommune, og her ser man blandt andet på, om der er indsatser, der skal iværksættes.

»I år snakkede vi på Låsby Skole blandt andet om gennemsnittet fra 2025. Dengang var det 6,0, hvilket heller ikke var så godt, men det var faktisk bedre end forventet i forhold til mængden af elever, og hvordan de ellers havde præsteret – så det er også en af de ting, vi kigger på,« forklarer han og fortsætter:

»Vi kigger hele tiden på skolerne som et helhedsbillede og ikke kun på, hvad karaktererne viser. Karaktererne er som regel en reaktion på noget, og for at finde årsagen til den reaktion er vi nødt til at kigge bredt. Nogle gange kan for eksempel en lærerudskiftning have haft betydning.«

Skolechefen fortæller, at medarbejderne på skolerne også er nysgerrige på de data, der er tilgængelige.

»De kigger også på karaktergennemsnittet og tænker ”hvad søren skete der lige der?”. De leder ikke bare efter undskyldninger. De kigger på, hvad der skete på den årgang, og om der er en samlet praksis, vi kan regulere i,« siger han.

Mange tiltag i spil

I Skanderborg Kommune er der flere både faglige og sociale indsatser, som kan sættes i værk, hvis det vurderes at være nødvendigt. Nogle indsatser kan skolerne selv gennemføre, og andre får de støtte til fra forvaltningen. Skolechef Peter Bech Milsgaard nævner blandt andet læse- og matematikvejledning.

»Vi har også nogle ordblindeindsatser, som styrker skolerne og deres medarbejdere i, hvordan de bedre kan understøtte ordblinde elever og de udfordringer, der følger med at være ordblind,« siger han og fortsætter:

»Vi har også et stærkt trivselsvejledernetværk. Hvis der har været meget fravær på en årgang, vil det forventeligt have en effekt på karaktergennemsnittet, og så kigger vi på, hvordan vi kan bringe fraværet ned.«

En af de ting, som man arbejder med i forbindelse med fravær, er, at eleverne skal mærke, at der er nogen, der mangler dem, hvis de ikke er i skole.

Lærernes og pædagogernes kontakt med forældre og børn suppleres nemlig af, at klassekammeraterne også rækker ud og får sagt, at de glæder sig til, at eleven er tilbage på skolen.

»På den måde kan vi hjælpes ad med at fortælle hinanden, at fællesskabet betyder noget, og at fællesskabet mangler netop dig,« siger skolechefen.

Derudover tilbydes skolerne teambuildingforløb, hvor fællesskabet styrkes i både klasser og på hele årgange.