Her får elever gratis mad hver dag: »Jeg sætter skeptikerne sammen med madørerne«

»Må jeg gerne få en portion mere?« spørger Kasper fra 4.c, så snart han er færdig med at skrabe sin tallerken ren.

»Det her er nok det bedste, vi har fået,« siger Asbjørn fra 4.b.

De sidder i hvert sit klasselokale på Gyvelhøjskolen i Galten, hvor de får dagens ret serveret: blomkålskarry. Og det er et hit. I hvert fald blandt nogle af eleverne.

»Det lød dårligt, men det smager fint nok,« siger Storm fra 4.b.

Gyvelhøjskolen er en af de skoler, der er udtrukket til at være med i en national forsøgsordning med skolemad. Næsten 200 skoler fra hele landet er med i et forsøg, hvor de hver dag serverer et måltid mad for nogle af deres elever. Skolerne afprøver forskellige ordninger - blandt andet med og uden forældrebetaling og madproduktion i skolernes egen kantine eller fra en ekstern leverandør.

»Det gør en forskel«

På Gyvelhøjskolen er det eleverne på mellemtrinnet - altså i 4. til 6. klasse - der hver dag får mad. Der er ingen forældrebetaling, og skolens kantine står selv for at lave maden.

To andre skoler i Skanderborg Kommune er også med i forsøget. Det drejer sig om Højboskolen i Hørning, hvor indskolingen (0. til 3. klasse) tester en ordning, hvor der er en forældrebetaling på 15 kroner, og Skanderborg Realskole, hvor mellemtrinnet får mad fra en ekstern leverandør, som forældrene betaler 15 kroner pr. måltid for.

Forsøgsordningerne handler om at få erfaringer med forskellige måder at organisere skolemadsordninger på og at få mere viden om skolemads betydning for elevernes sundhed, læring og trivsel.

»Vi kan se, at det gør en forskel for elevernes læring og trivsel, så det håber vi også, andre kan se. Vi ville elske at kunne tilbyde et måltid mad til alle vores elever hver dag, når forsøget slutter,« siger Laura Schou, der er pædagogisk administrativ leder på Gyvelhøjskolen.

I forbindelse med forsøgsordningen har skolen fået lidt mere end 4,5 millioner kroner, som skal finansiere frokost til mellemtrinnet frem til 2028.

Knytter dem sammen

På Gyvelhøjskolen startede de med madordningen efter efterårsferien. Først to gange om ugen. Så tre. Og her efter juleferien får mellemtrinnet frokost på skolen hver dag.

6. klasserne spiser i kantinen, hvor de efterfølgende hjælper med oprydning og opvask. 4. og 5. årgang spiser i deres klasselokaler.

»Mange klasser skubber bordene sammen, sætter en dug på og pynter med lys, og så snakker de om madkultur. De snakker om, hvordan vi spiser, hvad det er for noget mad, hvor det er dyrket henne - alt hvad man kan kalde madkultur. De voksne sidder og spiser med børnene,« siger skoleleder Pia Weedfald Hansen.

4.b og 4.c er to af de klasser, der skubber bordene sammen og sætter dug på. Nogle af eleverne henter maden i kantinen - den står klar i en varmeboks - mens nogle af klassekammeraterne gør klar oppe i klassen.

»Når børnene spiser det samme sammen, er det lidt hyggeligere. Her bliver de ved bordet. Der er ikke nogen, der sluger sin mad, fordi de vil ud at lege. Det med at spise sammen og at spise det samme kan virkelig noget. Det giver eleverne noget af det, vi er kommet væk fra nogle steder. Det knytter børnene sammen, og det er smadderhyggeligt,« siger skolelederen og fortsætter:

»Det ville ikke give det samme, hvis vi skubbede bordene sammen i alle klasser, hvis børnene spiser forskellige madpakker.«

Madoplevelser

Tilbage i 4.c går snakken livligt om det dækkede bord.

»Hvor mange af jer har prøvet noget mad, som I ikke har prøvet før?« spørger deres klasselærer Mathilde med henvisning til den gratis skolemad.

Alle rækker hånden op.

»Hvor mange af jer har prøvet noget, som I ikke kendte, men som I fandt ud af, I godt kunne lide?«

Alle rækker hånden op igen.

Da klasselæreren spørger, om der er nogen, der har fundet ud af, at de godt kunne lide noget, som de troede, de ikke kunne lide, er der også en del, der rækker hånden op.

»Hvis der er nogen, der siger, at der er noget, de ikke vil have, så giver jeg dem altid en lille portion, så de kan lugte, se og rode lidt rundt i maden. Når de først har gjort det lidt, så smager de også på det. Men det er ikke sådan, jeg vrider armen rundt på dem,« siger hun og fortsætter:

»Jeg tænker også over, hvor jeg sætter dem henne ved bordet. De skeptiske skal ikke sidde sammen med for mange andre, der også er skeptiske. Så kan de hurtigt blive enige om, at maden er noget, de ikke kan lide. Så dem sætter jeg ved madørerne.«

Overraskende mad

Sander fra 4.c er en af de elever, der har prøvet noget, som han troede, han ikke kunne lide.

»Jeg tænkte, at falafler ikke var noget for mig, og at det nok smagte mærkeligt, men det var megalækkert. Det er nok det bedste, vi har fået,« siger han.

Men indimellem er der noget, som man ikke kan lide.

»Vi fik en vegetarburger. Den smagte af sennep, og det kunne jeg ikke lide. Men jeg spiste den alligevel,« siger Storm fra 4.b.

Hans klassekammerat Asbjørn var heller ikke vild med vegetarburgeren.

»Men så spiste jeg bare brødet,« fortæller han.

Skoleleder Pia Weedfald Hansen fortæller, at hun oplever, børnene generelt er gode til at ”bytte” med hinanden, hvis der er noget i maden, de ikke kan lide.

»Jeg har en enkelt gang haft en pige, der har sagt, at hun nok skulle smage på maden, men hun kunne virkelig ikke spise det. Så var vi nede at smøre en bolle til hende. Men det har jeg kun hørt om en gang,« siger hun.

Forældrene har mulighed for at melde deres børn fra madordningen, men det har ingen gjort på Gyvelhøjskolen.

De af skolens andre elever, der ikke er med i madordningen, kan fortsat købe mad i kantinen eller selv tage en madpakke med.