Fortsæt til indhold

10 grunde til at sige nej til vindmølleprojektet ved Vosnæs

Samfund
Foreningen mod vindmøller ved Vosnæs

Vosnæsprojektet er ikke et almindeligt vindmølleprojekt – det er en proportionalitetssag som er helt skæv.

Vi støtter den grønne omstilling, men de dårligst placerede VE-projekter bør kunne fravælges.

Ved Vosnæs er belastningen for borgere, natur, landskab og retssikkerhed usædvanligt stor, mens klima- og energigevinsten er meget begrænset.

Derfor bør projektet ikke gennemføres. Projektet vil sætte en kedelig danmarksrekord med 28 gange flere salgsoptioner pr. produceret kWh end det næstværste projekt.

Det illustrerer, hvor ude af proportioner belastningen er i forhold til den energi, der produceres.

Natur, landskab og vand

1.

Et enestående kystlandskab industrialiseres

Vosnæs Pynt, Kalø Vig og det omkringliggende herregårdslandskab er blandt Østjyllands mest værdifulde kystlandskaber med store natur-, kulturhistoriske og rekreative kvaliteter. Tre vindmøller på 150 meter vil ændre landskabet permanent og markant.

2.

Usædvanligt mange beskyttelseshensyn samles ét sted

Projektet berører samtidig kystnærhedszonen, skovbyggelinje, bevaringsværdigt landskab, kulturlandskab, fredningsinteresser og kommunegrænsen mellem Aarhus og Syddjurs. Når så mange beskyttelseshensyn er samlet i ét projekt, bør det tale for at vælge en mindre konfliktfyldt placering.

3.

Bilag IV-arter kræver særlig forsigtighed

Området rummer blandt andet flagermus, stor vandsalamander, løvfrø - strengt beskyttede arter. EU’s naturbeskyttelsesregler forbyder at beskadige eller forringe deres yngle- og rasteområder. Derfor bør placeringen vurderes med særlig forsigtighed.

4.

Grundvand, vandhuller og naturpåvirkning er ikke tilstrækkeligt belyst

Projektet placeres tæt på beskyttede vandhuller og i et område med højtstående grundvand. Der bør foreligge fuld klarhed om fundamenter, gravearbejde, afvanding og risiko for påvirkning af natur og drikkevandsinteresser, før der træffes en politisk beslutning.

Retssikkerhed og demokratisk rimelighed

5.

Belastningen rammer beboerne – specielt i nabokommunen

En stor del af de mest berørte borgere bor i Syddjurs Kommune, mens beslutningen træffes af Aarhus Kommune. Det rejser et principielt spørgsmål om demokratisk rimelighed og hensynet til borgere på den anden side af kommunegrænsen.

6.

Syddjurs Kommunes veto viser, at sagen er ekstraordinær

Det er usædvanligt, at en nabokommune nedlægger planveto. At sagen nu afventer ministerens afgørelse understreger, at der ikke er tale om en almindelig lokalplansag, men om et projekt med betydelige konflikter.

7.

Den lokale modstand er usædvanlig omfattende

784 høringssvar, modstand fra alle fem lokalråd på begge sider af kommunegrænsen og stor mobilisering blandt borgere viser, at projektet mangler bred lokal opbakning. En så markant modstand bør tillægges betydelig vægt i den politiske vurdering.

8.

Salgsoptioner og værditab viser projektets konsekvenser

Hvis 51 boliger, som ovenikøbet alle ligger i nabokommunen, omfattes af salgsoptionsordningen, illustrerer det, hvor mange mennesker der forventes at blive væsentligt påvirket af projektet. Det bør indgå som et centralt proportionalitetshensyn.

Sundhed og tryghed

9.

Støjberegninger tæt på grænseværdier bør give anledning til forsigtighed

Når beregninger ligger tæt på de gældende støjgrænser, og mange boliger ligger tæt på møllerne, bør usikkerhed komme borgerne til gode. Grænseværdier bør ikke opfattes som mål, men som absolutte maksimumgrænser. Det påstås, at projektet holder sig indenfor maksimumgrænserne, hvilket det på papiret også gør. Men det er dubiøst, at tætteste hus rammer lige præcis maksimumværdien. Infralyd ligger til gengæld langt over miljøstyrelsens anbefalinger ifølge Ken Mattsons fagfællebedømte beregninger.

10.

Dokumentationen bør være på plads før – ikke efter – en godkendelse

Den konkrete dokumentation for kildestøj, eventuel støjdæmpning, infralyd, lavfrekvent støj og de tekniske forudsætninger bør være fuldt belyst, før politikerne træffer beslutning. Væsentlige usikkerheder bør afklares inden en godkendelse - ikke efter.

Afslutning

Sagen om Vosnæsprojektet handler ikke om at være for eller imod vindmøller. Den handler om at placere den grønne omstilling de rigtige steder.

Når et projekt samtidig giver omfattende konflikter med naboer, en nabokommune, landskab, beskyttet natur, beskyttet dyreliv, grundvand, støj og retssikkerhed, bør politikerne spørge sig selv, om netop dette er det projekt, der skal danne præcedens.

Grøn omstilling kræver opbakning. Opbakning kræver proportionalitet, ordentlig proces og respekt for både mennesker, natur og lokalsamfund.

Se video: