Fortsæt til indhold

Aarhus-klasse har landets bedste karakterer: »Det er ikke raketvidenskab«

Få elever og en kort skoledag er med til at give landets bedste karaktergennemsnit.

Samfund

9.-klasseeleverne på Leonardoskolen i Aarhus har landets højeste karaktergennemsnit i de obligatoriske prøver.

Det viser nyligt offentliggjorte tal fra Uddannelsesministeriet. Statistikken dækker skoleåret 2025/2026, så det er eleverne, der forlod Leonardoskolen 26. juni i år, der har præsteret ud over det sædvanlige.

1418 folke-, privat- og friskoler indgår i Uddannelsesministeriets statistik, og med et karaktergennemsnit på 10,5 ligger Leonardoskolen altså helt i top. Skolen må dog dele pladsen med Atheneskolen i Lyngby.

At eleverne på netop Leonardoskolen og Atheneskolen klarer sig ualmindeligt godt i skoleprøverne, er nok knap så overraskende. Begge skoler er i hvert fald for højt begavede børn. For at komme ind på Leonardoskolen på Nørreport skal et barn have en score på minimum 125 i en såkaldt WISC-test, der er en udbredt intelligenstest for 6-16 årige.

Det er angiveligt kun omkring fem procent af alle børn, der kan opnå en score på 125 eller derover.

Mange højtbegavede børn oplever på traditionelle skoler at kede sig fagligt, og det gør, at de ikke lærer at lære.
  • Ifølge konstitueret skoleleder på Leonardoskolen Jesper Mathiesen er korte skoledage (9-13), en lav klassekvotient og et godt samarbejde mellem skole og forældre med til at give eleverne de bedste vilkår.
  • »Vi har et stort fokus på det faglige, og vi har mulighed for at arbejde intensivt, og så kan de komme hjem og hvile hjernerne bagefter. Vi arbejder samtidig intensivt med trivslen. Der er en sammenhæng mellem at være højt begavet og måske have nogle knapt så udviklede sociale kompetencer, og enkelte elever kan godt have nogle trivselsmæssige udfordringer. Det kan være, de har fået nogle skrammer på en anden skole,« siger Jesper Mathiesen.
  • Han pointerer, at forældrene til Leonardoskolens 9. klasse anno 2025/2026 gjorde en stor indsats for at klassen lykkedes fagligt og socialt.
  • »Uden samarbejdet med forældrene var det ikke gået. De var super gode til at bakke om den linje, vi har lagt. Det er ikke raketvidenskab. Hvis skole, forældre og elever er med på at give den en skalle, så kan man nå langt. Eleverne har været rigtig dygtige til at bakke hinanden op, og det er alt andet lige nemmere, hvis man er 12 i stedet for 24 elever,« lyder det.
  • Ja, der var kun 12 elever i klassen. Er resultatet så overhovedet retvisende for, at I har de dygtigste elever i Danmark?
  • »Ud fra dem, vi har, så ja. Det er baseret på 12 elever, men det ændrer ikke på resultatet. Det fortæller os, at det tilbud, vi giver, fungerer. Vi har nogle elever, der har et potentiale, der bliver udnyttet på den positive måde. Resultatet er super fint, men det vigtigste for os er vejen derhen. Det er den, der er værd at snakke om.«
  • Med SFO koster det 3.100 kroner om måneden at være elev på skolen. Kan man sige, at skolen er for højt begavede børn, der også har økonomisk ressourcestærke forældre?

    • »Det kunne jeg godt svare ja til, men på den anden side kan man også sige, at det er en prioritering for forældre, der gerne vil gøre det maksimale for deres barn. Det er en friskole, og det kræver en forældrebetaling. Man kan også få noget tilskud, så det ikke er så dyrt for dem, der ikke kan betale fra kasse 1.«

    Se video: