Købmand midlertidigt lukket på grund af skadedyr
Det er pt uvist, hvornår butikken er klar til at genåbne.
Opdatering: Butikken har nu meldt ud, at lukningen fortsætter dagen ud og hele dagen i morgen 25. september. Butikken oplyser desuden, at apoteks-varer er sendt retur til Hadsten Apotek, og pakker bliver sendt retur til pakkeselskaberne 25. september for derefter at blive omdirigeret til andre pakke-udleveringssteder.
:::::
»Vi er desværre nødt til at holde midlertidigt lukket grundet skadedyr.«
Det skriver Min Købmand Voldum i et opslag på Facebook torsdag 24. september 2026 kl. 11.58.
Avisen har været i kontakt med købmand Mickie Borch, der oplyser, at det lige er sket, og at han derfor på nuværende tidspunkt ikke kan bidrage med yderligere oplysninger, og ikke ved, hvornår butikken kan genåbne.
»Vi tager situationen meget alvorligt og beklager de gener, det måtte medføre,« lyder det i opslaget.
Købmandsbutikken oplyser, at man vil informere kunderne, når man ved mere om, hvornår butikken igen kan åbne.
Det er heller ikke muligt i øjeblikket at hente pakker i butikken.
læser
lige nu