Fortsæt til indhold

UV-stråler gav mindst 23 studerende smerter og kløe i øjnene – nu er sag fra universitet afsluttet

»Da der ikke kan placeres et ansvar hos Aarhus Universitet, har universitetet ikke juridisk grundlag for at udbetale erstatning eller dække eventuelle udgifter eller tab,« siger Lisbeth Katborg Bjerre, stabschef i Universitetsledelsens Stab.

Samfund

Østjyllands Politi har indstillet efterforskningen af sagen om det tændte UV-desinficeringsanlæg i Samfundsfaglig Kantine på Aarhus Universitet, fordi videre efterforskning ifølge politiet ikke vil føre til sigtelser, skriver Aarhus Universitet.

Hændelsen fandt sted 21. oktober 2024, hvor et tændt UV-anlæg førte til, at mindst 23 studerende søgte lægehjælp med smertende og kløende øjne. Seks studerende krævede senere erstatning for svie og smerte, men universitetet har afvist kravene, fordi sagen er lukket uden placering af ansvar.

»Da der ikke kan placeres et ansvar hos Aarhus Universitet, har universitetet ikke juridisk grundlag for at udbetale erstatning eller dække eventuelle udgifter eller tab, de studerende har haft som følge af UV-hændelsen,« siger Lisbeth Katborg Bjerre, stabschef i Universitetsledelsens Stab.

Ifølge universitetet tyder det på, at en teknisk fejl var årsag til, at anlægget stod tændt den dag i kantinen. UV-anlægget blev installeret under coronapandemien og blev fjernet i december 2024 efter politiets tekniske undersøgelser.

Se video: