Fortsæt til indhold

Søren tog kampen op og vandt: »Det er de bedste penge, jeg nogensinde har givet ud«

Familien Bertelsen har brugt små 100.000 kroner på kampen mod kommunens planer om at tage deres landbrugsjord. Nu beholder de marken, mens kommunen skal finde en ny grund til 60 plejeboliger i Låsby.

Samfund

Søren Bertelsen er ét stort smil oppe på traktoren.

»Det er de bedste penge, jeg nogensinde har givet ud,« griner den 78-årige landmand.

Pengene er de små 100.000 kroner, familien har brugt på konsulenter og advokater i kampen mod Skanderborg Kommunes planer om at ekspropriere en del af deres landbrugsjord til et nyt plejehjem i Låsby.

Nu har Planklagenævnet ophævet kommunens ekspropriationsafgørelse. Familien beholder jorden, og kommunen skal finde en ny placering til de 60 plejeboliger.

Dermed er også tidsplanen for det nye plejehjem væltet. Det skulle åbne i begyndelsen af 2029, men hvornår det nu kan blive klar, ved kommunen ikke.

Det er køerne, der har vundet. Havde vi ikke haft køerne og kun haft planteavl, så havde vi aldrig fået medhold hos Planklagenævnet.
Jørgen Bertelsen

Ti millioner for at komme væk fra byen

På Jørgensminde ved Låsby har familien Bertelsen omkring 100 malkekøer, som går på græs. Søren viser rundt på gården, hvor de små kalve med bløde muler ivrigt forsøger at sutte på alt inden for rækkevidde. Fingre, albuer og ærmer bliver undersøgt, og Søren giver dem et ekstra nus.

Det er ikke bare en mark, familien har kæmpet for. Det er også fremtiden for den virksomhed, Søren og Gerda Bertelsen har bygget op, og som sønnen Jørgen blev medejer af i 2010.

I 2005 flyttede familien mælkeproduktionen fra Elleskovvej i Låsby til nye stalde på Gjernvej uden for byen. Det kostede 10 millioner kroner og skulle sikre mulighed for udvidelse uden at komme i konflikt med naboer om lugtgener.

»Så ville vi igen få byen tæt på – det var jo netop det, vi forsøgte at undgå. Så ville hele formålet med at flytte være forgæves,« siger Søren om udsigten til et plejehjem ved staldene.

Samtidig ville familien miste jord til afgræsning og dyrkning af foder. Ifølge Søren er marken noget af den bedste jord, de har. Og erstatningsjord er ikke til at købe i lokalområdet.

»Men jeg vil gerne understrege, at vi jo ikke kæmper, fordi vi har noget imod plejehjemmet. Vi kæmper for at sikre vores virksomhed, og fordi vi ikke kan undvære den jord.«

Det har føltes mere som et overgreb. En meget træls og frustrerende oplevelse.
Jørgen Bertelsen

»Det er køerne, der har vundet«

47-årige Jørgen Bertelsen har sluttet sig til rundvisningen. For ham handlede kampen også om muligheden for at føre gården videre.

»Var vi blevet eksproprieret, så ville eftermiddagssolen have sænket sig over vores virksomhed. Med et plejehjem så tæt på ville vi få klager, og vi ville miste vores mulighed for at udvikle virksomheden.«

En bedrift uden mulighed for udvidelse ville desuden blive vanskelig at få andre til at overtage, forklarer han.

Planklagenævnet har blandt andet lagt vægt på, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at plejehjemmet ikke kunne opføres på en anden af de undersøgte placeringer i udkanten af Låsby.

Desuden vurderede nævnet, at plejehjemmet ville være et væsentligt indgreb i landbrugets drift og kunne begrænse fremtidige driftsmuligheder på grund af lugtgener fra husdyrholdet.

»Det er køerne, der har vundet,« siger Jørgen.

»Havde vi ikke haft køerne og kun haft planteavl, så havde vi aldrig fået medhold hos Planklagenævnet.«

»Det er køerne, der har vundet,« siger Jørgen Bertelsen. Nu beholder familien den jord, kommunen ville bruge til Låsby Plejehjem. Foto: Grethe Bo Madsen

Tre hårde år

Lettelsen er stor. Men næsten tre års usikkerhed har sat spor.

»Det har da betydet, at vi ikke har investeret yderligere i at udvikle gården. Og så har det kostet oceaner af tid med frustrationer og irritation. For ikke at glemme de penge, det har kostet os i honorar til konsulenter og advokater.«

Familien fortæller, at den måtte læse om ekspropriationsplanerne i avisen, før kommunen havde kontaktet den.

»Vores oplevelse har været, at kommunen på ingen måde har villet høre på os. For os at se har det ikke været en dialog, kun skriverier frem og tilbage. Det har føltes mere som et overgreb. En meget træls og frustrerende oplevelse,« siger Jørgen.

Familien protesterede også mod, at åstedsforretningen – et forberedende trin i ekspropriationen – blev holdt 5. november 2025, før lokalplanen blev vedtaget 17. december.

»Det mener vi altså er ulovligt,« siger Søren.

Statens lokalplanvejledning siger, at sådanne indledende skridt ikke bør finde sted før lokalplanens endelige vedtagelse. Kommunen vurderede dog, at forretningen kunne gennemføres på grundlag af planforslaget, fordi ejerne var orienteret om, at selve ekspropriationen forudsatte en vedtaget plan.

Vi ville jo aldrig gå ud og foretage en ekspropriation, hvis der var andre oplagte muligheder
Lone Rasmussen, direktør, Skanderborg Kommune

Plejehjem på bar mark

Direktør Lone Rasmussen er overrasket, men accepterer nævnets afgørelse. Kommunen havde undersøgt mere end 10 placeringer og vurderet jorden ved Nørregade og Gjernvej som den bedst egnede.

»Vi ville jo aldrig gå ud og foretage en ekspropriation, hvis der var andre oplagte muligheder.«

Nærheden til byen og muligheden for hurtigt at skabe et plangrundlag talte ifølge direktøren for placeringen. Kommunen havde dog ikke været i dialog med alle lodsejere i området.

»Vores største problem er faktisk, at kommunen ikke ejer jord i det område.«

Lone Rasmussen peger på, at kommunen i august fik medhold i klagerne over lokalplanlægningen. Den efterfølgende ekspropriation blev imidlertid underkendt.

Den alternative placering, nævnet peger på, er heller ikke kommunalt ejet. Og direktøren mener, at den ligger uhensigtsmæssigt i forhold til byen.

»Der vil gå en del år, før der vil komme naboer til plejecentret på den placering. Men det, der for alvor har betydning, er, at der ikke lige så hurtigt kan fremskaffes et plangrundlag. Og tiden er virkelig vigtig, for vi mangler de pladser.«

Familien har tidligere foreslået Langvad Bakker. Men her var andre allerede i gang med at bygge, forklarer Lone Rasmussen. Kommunen kunne derfor ikke få en tilstrækkelig stor grund i første etape, og næste etape ville kræve for lang ventetid på plangrundlaget.

Kapløb med tiden

Kommunen søger nu en ny placering. Låsby har fortsat højeste prioritet, men alle mulige placeringer undersøges.

»Det er ret svært at erhverve jord ved Låsby. Der er ikke nogen lodsejere, der er parate til at sælge egnet jord. Det oplevede de også i den gruppe, der tidligere forsøgte at etablere et friplejehjem. De løb ind i samme problem.«

Nu er både kommunens planfolk og jordopkøbere sat på opgaven.

»Vi skal have fundet et sted, hvor plejehjemmet kan opføres. Og det haster.«

Byggeriet har været i udbud, men kommunen er endnu ikke bundet af aftaler. Byggeprogrammet med 60 boliger i ét plan, fællesarealer, produktionskøkken og fire hverdagskøkkener kan genbruges.

En ny åbningsdato kan Lone Rasmussen ikke give.

»Vi ved det simpelthen ikke på nuværende tidspunkt. De kommende uger vil vise det – men vi bliver forsinket.«

Plejehjemmet skal erstatte det utidssvarende Søndervang med 20 pladser. Kommunen har hele tiden planlagt at holde Søndervang i drift indtil 2030 og har foretaget løbende renoveringer.

Om der skal investeres yderligere for at holde det gamle plejehjem åbent længere, afhænger af, hvornår en ny grund er fundet, og byggeriet kan stå klar.

Se video: