Vandflydirektør langer ud efter København: »Det er sjofelt«

Opdatering: En endelig beslutning om vandflyverens fremtid er udskudt til et møde i Borgerrepræsentationen til november. Det skriver Ritzau.

Lasse Rungholm er vred.

Direktøren og medejeren af det aarhusianske vandflyselskab Nordic Seaplanes mener, at Københavns politikere og forvaltning er på vej til at lukke hans virksomhed på et forkert grundlag.

»Jeg synes, det er sjofelt,« siger han.

Mandag 5. oktober behandler kommunens klima-, miljø- og teknikudvalg selskabets ansøgning om en permanent miljøgodkendelse til at lægge til ved Nordre Toldbod.

Den københavnske forvaltning anbefaler et afslag, men De Konservative har varslet, at de vil bringe sagen videre til Borgerrepræsentationen, hvis udvalget siger nej. Dermed vil et afslag i udvalget ikke være den sidste politiske behandling.

Nordic Seaplanes har siden 2016 fløjet mellem Aarhus og København.

Offer for symbolpolitik

Ifølge Rungholm kan et endeligt nej betyde, at selskabet må lukke og afskedige sine 36 ansatte.

Han mener, at ønsket om at slippe af med vandflyveren har fået større betydning end reglerne for at behandle selskabets ansøgning.

»I sidste ende stemmer politikerne med hjertet,« siger han.

Han fremhæver blandt andet ønsket om en fossilfri havn. Det er efter hans opfattelse et politisk mål, som ikke i sig selv kan begrunde et afslag på en miljøgodkendelse.

»Det er et politisk synspunkt, og alt ære og respekt for det. Det vil vi også gerne medvirke til. Det er derfor, vi arbejder på elfly,« siger Rungholm.

Han mener, at selskabet er på vej til at blive offer for symbolpolitik.

»Helt og aldeles,« siger han og peger på, at havnebusser, krydstogtskibe og mange andre ting i Københavns Havn sviner og larmer mere end Nordic Seaplanes.

Alternativets Karoline Lindgaard har tidligere forklaret til TV 2 Kosmopol, at partiet ønsker en havn med plads til badning og andre aktiviteter, hvor københavnerne kan færdes uden luft- og støjforurening.

Men det giver ikke mening, lyder det fra Lasse Rungholm.

»Altså to krydstogtskibe alene sviner mere på at manøvrere ind og ud af havnen, end vi gør på et helt år.«

Ingen anden placering

Men hvorfor finder selskabet ikke blot en anden plads i Københavns Havn?

Til TV 2 Kosmopol har socialdemokrat og medlem af klima-, miljø- og teknikudvalget Niels E. Bjerrum sagt, at partiet har søgt at indgå i dialog med Nordic Seaplanes om en anden placering, men at selskabet har afvist og har mødt ønsket »med en retssag og stævning af kommunen, samt en kompromisløs ”alt eller intet”-tilgang«.

Lasse Rungholm afviser, at Nordic Seaplanes har nægtet at undersøge alternativer. Ifølge ham gennemgik selskabet mulighederne sammen med By & Havn i januar.

»Det er ikke, fordi vi ikke vil. Vi har kigget det hele igennem,« siger han.

Nogle steder er for udsatte for vind og bølger. Andre ligger tæt på boliger, kommende boligbyggeri eller områder, hvor store skibe skal manøvrere, forklarer han.

»Jeg kan ikke se, at der er andre realistiske muligheder end Nordre Toldbod, sådan som havnen er indrettet.«

»Det er jo nemt nok at sidde på en politikerstol inde på rådhuset og sige, at vi bare kan finde et andet sted, men vi har altså været den øvelse igennem med kommunens eget selskab.«

Ifølge direktøren er den nuværende placering også den, som kommunen hele tiden har peget på som den bedste.

I har myndighedstilladelse til at lande og lette, men har altså problemer med at lægge til kaj på grund af Københavns Kommune. Kan I ikke bare sejle passagererne fra flyet og ind til land?

»Det er jo grotesk, men jo, og det har da også været oppe at vende som en plan B. Men det er en dårlig og dyr løsning.«

Varsler krav på 100 millioner

Kommunen mener, at driften ved Nordre Toldbod strider mod kommuneplanen. En længere flydebro vil ifølge forvaltningen ikke løse den konflikt, selv om den beregnede støjgrænse på land kan overholdes.

Nordic Seaplanes’ juridiske rådgivere mener derimod, at kommunen anvender reglerne forkert.

Forvaltningen har afvist at kommentere selskabets juridiske vurderinger med henvisning til, at den skal indgå i selskabets eksisterende retssag mod kommunen. Det kalder Lasse Rungholm usagligt.

Hvis virksomheden må lukke, agter Nordic Seaplanes ifølge direktøren at rejse et erstatningskrav på 100 millioner kroner mod kommunen.

»Det er cirka, hvad vi har investeret,« forklarer han.

Rungholm henviser blandt andet til virksomhedens indtjening, en ny hangar i Aarhus til 10 millioner kroner, afskedigelse af 36 medarbejdere og et elflyprojekt, der falder til jorden, som begrundelse for det store krav.

Men en senere juridisk sejr kan komme for sent, forklarer vandfly-direktøren og understreger, at han ville acceptere et lovligt afslag, der er foretaget på et sagligt grundlag.

»Hvis reglerne er sådan, så må vi bare tage konsekvenserne og lukke ned. Farvel elfly, farvel ansatte, farvel investering. Men jeg siger bare: Det er de ikke. Jeg er sikker på, at vi kommer til at vinde den her sag. Problemet er bare, at når den er afgjort om to år, så er selskabet lukket ned, og så vinder kommunen alligevel – selv om skatteborgerne kommer til at tabe.«

Med Det Konservative Folkepartis krav om, at sagen med Nordic Seaplanes skal løftes op til Borgerrepræsentationen, hvis udvalget følger forvaltningens indstilling om et afslag, bliver affæren ikke politisk afgjort mandag under udvalgsbehandlingen.

Lasse Rungholm, der har en erhvervskarriere som advokat bag sig, sætter sin lid til, at den ekstra tid kan ændre kursen.

»Vi prøver nu at få ministre og ministerier på banen. Og vores håb er jo, at der går en måned, indtil sagen kommer op i Borgerrepræsentationen. Så kan vi få belyst det retlige grundlag og måske få det hele tilbage på det juridiske spor frem for politikernes følelser,« siger han.