Ole og Irma kigger tilbage: Sådan har specialklasserne på Columbusskolen ændret sig siden starten for 25 år siden

»Det var en hård fødsel,« siger Irma Westberg.

Hun er pædagog, og det, der var en hård fødsel, var at være med til at starte Columbusskolen i Skovby op. Hun var blandt de første medarbejdere på skolen, der teknisk set er det, der kaldes en specialklasserække.

Det er nu 25 år siden, og det betyder, at Columbusskolen lige har haft jubilæum.

Skolen åbnede dengang i nogle pavilloner, som de havde overtaget fra Skovbyskolens sfo – og det var altså ikke den slags pavilloner, som man ser i dag, siger Irma Westberg.

»De var nærmest lavet af pap,« siger hun og fortsætter:

»Den første tid var hård. Vi var tre lærere og tre pædagoger – nogen med erfaring og nogen uden – en leder og en familierådgiver. Vi havde 12 børn. Værsgo at lave en skole.«

Det, der gjorde det til en hård fødsel, var, at de først skulle finde ud af, hvordan skolen egentlig skulle skrues sammen.

»Vi skulle lige finde ind i det. Hvordan deler vi det op, hvad gør vi egentlig med børn på specialområdet, hvordan laver vi struktur, og hvordan laver vi en hverdag?« fortæller hun.

At finde hvert barns perle

Ole Juhl Jeppesen, der er lærer på Columbusskolen, har været ansat på stedet i over 20 år. Han fortæller, at skolens nøgleord ’struktur’ har været en del af dna’et fra starten.

»I hvert klasselokale står programmet for i dag altid på tavlen. Det gjorde det også for 22 år siden,« siger han og fortsætter:

»Mange dage ligner hinanden, og man kan måske godt tænke, at det vil være lidt kedeligt for eleverne, men de har behov for strukturen. De fungerer bedre med det.«

Selvom struktur fylder meget i Columbusskolens hverdag, synes han, at eleverne, der primært har adhd-diagnoser, faktisk har nogle ret frie rammer. Der er mulighed for at lave individuelle aftaler og tiltag for hver enkelt elev.

»Men vi har ikke så mange, der sidder på bolde eller særlige puder. Hvis du har krudt i numsen, er det ikke altid en succes med alle de tiltag. Det kommer til at fylde for meget,« siger Ole Juhl Jeppesen og fortsætter:

»Vi er rigtigt gode til at skabe rammer, som børnene kan trives i. De har noget i sig, der gør, det kan være svært at trives og have succes blandt andre børn. Vi arbejder på at finde hvert barns perle. Alle har en, men de kan være svære at få øje på.«

Han fortæller også, at det er sjældent, at en undervisningstime varer 45 minutter. Typisk er det måske tættere på 20-25 minutter.

»Vi vil hellere have en lille portion, hvor det går godt, så det bliver en positiv oplevelse,« siger han.

To gøglere og et cirkustelt

En tid, som både Ole Juhl Jeppesen og Irma Westberg fremhæver, var de gange, Columbusskolen lavede cirkus.

»I flere år havde vi 14 dage, hvor vi legede cirkus. Vi hyrede to gøglere og slog et cirkustelt op. Der var indimellem lidt kaos, men når forældrene kom og så den endelige forestilling, vidste vi, at det havde været det hele værd,« siger hun.

»Det var genialt,« indskyder Ole Juhl Jeppesen og fortsætter:

»Gøglerne formåede at finde hvert barns talent, og børnene shinede bare. De oplevede at få succes.«

Før i tiden tog skolen også på lejr hvert år.

»Lejr og cirkusprojektet gjorde også meget for os som kollegaer, men vi har ikke været på lejr i mange år, og det er skideærgerligt,« siger Irma Westberg.

Det drømmer de om

Det er flere år siden, eleverne på Columbusskolen sidst var på lejr og legede cirkus.

»Dengang var der mere at gøre med. Vi er heller ikke den samme normering, som vi har været. Men jeg ved godt, at vi jo ikke er det eneste område, der er blevet skåret ned på,« siger Irma Westberg.

Et stort ønske fra både Irma Westberg og Ole Juhl Jeppesen er flere midler til Columbusskolen.

»Det kunne være fantastisk, hvis vi kunne lave cirkus igen,« siger Ole Juhl Jeppesen.

»Det kunne også være virkelig fedt, hvis jeg ikke skulle spørge om lov hver eneste gang, jeg køber så meget som en tøjklemme eller limstifter til krea. Men jeg er holdt op med at drømme, fordi det er der alligevel ikke penge til,« siger Irma Westberg.

Usikkerhed hvert år

Skolerne i Skanderborg Kommune – inklusive skolerne på specialområdet – bliver to gange om året tildelt midler efter, hvor mange elever der går på den enkelte skole. Den fordelingsmodel giver Columbusskolen nogle udfordringer, fortæller Ole Juhl Jeppesen.

Skolen går fra 0. til og med 6. klasse. Når hvert skoleår slutter, og et nyt skal til at begynde, ved Columbusskolen, hvor mange elever de sender videre i 7. klasse på en anden skole. De ved også, hvor mange der starter i 0. klasse direkte fra børnehaven.

Men de ved ikke, hvor mange nye elever der kommer i løbet af skoleåret. Børnene skal nemlig visiteres til at gå på Columbusskolen, og det sker ofte i løbet af året. For nylig har de ansatte for eksempel fået at vide, at der snart starter syv nye elever.

»Det er det samme hvert år. Hver sommer står vi i en situation, hvor vi ikke får lige så mange elever ind, som vi sender afsted. Det betyder, at vi egentlig skal afgive timer og måske skal sige farvel til en kollega. Og pengene for de syv nye elever får vi først i februar, fordi vi er forbi 5. september,« siger Ole Juhl Jeppesen og fortsætter:

»Jeg håber, nogen vil se på den fordelingsmodel.«