Se listen: Så gode er skolerne i Skanderborg Kommune til at løfte sine elever - en er blandt de bedste i landet

Hvert år bliver landets skoler målt på, hvor gode de er til at løfte eleverne.

Det gør man ved at se på, hvordan eleverne i 9. klasse klarede sig til deres obligatoriske eksamener, og sammenligne det med, hvordan man forventede eleverne ville klare sig ud fra deres såkaldte socioøkonomiske baggrund. Det betyder, at man tager højde for blandt andet elevernes køn, herkomst og forældres uddannelses- og indkomstniveau – altså faktorer, som skolerne ikke har indflydelse på.

I Skanderborg Kommune klarede eleverne på langt de fleste skoler sig som forventet. Det viser tal fra Undervisningsministeriet.

Tre skoler stikker dog ud.

På den positive side klarede eleverne fra Stilling Skole sig bedre end forventet. Eleverne her fik et gennemsnit på 1,2 mere end forventet. Det er faktisk højt nok til at gøre Stilling Skole til den folkeskole i Danmark – sammen med Stillinge Skole på Sjælland og Carl Nielsen-Skolen på Fyn, hvor eleverne også fik et gennemsnit på 1,2 mere end forventet – der i år var bedst til at løfte sine elever.

»Jeg ved ikke, om vi gør noget, som andre ikke gør. Men jeg ved, at det kræver nogle elever, der har lyst til at lære, og det havde vi på den her årgang,« siger Mona Langballe, der er skoleleder på Stilling Skole.

Hun har et par bud på, hvad succesen med at løfte elevernes karakterer skyldes.

»Siden 2024 har vi prioriteret at have to voksne i op mod ti lektioner om ugen i hver klasse fra børnehaveklassen til 9. årgang,« fortæller hun.

Samtidig var Stilling Skole blandt de fem folkeskoler, der på landsplan fik det højeste karaktergennemsnit.

Lavt men »på niveau«

I den mere ærgerlige ende af skalaen ligger Niels Ebbesen Skolen i Skanderborg og Skovbyskolen. Ifølge Undervisningsministeriet var de to skoler de eneste i Skanderborg Kommune, hvor eleverne klarede sig dårligere end forventet.

Her fik eleverne henholdsvis et gennemsnit, der var 0,5 og 0,7 lavere, end man kunne forvente ud fra elevsammensætningen.

Det betyder samtidig, at selvom Låsby Skole og Gyvelhøjskolen i Galten lå blandt de 20 laveste folkeskoler i Danmark, når man udelukkende kigger på karaktergennemsnit, klarede eleverne sig faktisk i høj grad, som man kunne forvente ud fra deres socioøkonomiske baggrund.

På trods af, at begge skoler fik et karaktergennemsnit, der var 0,6 lavere end forventet, skriver Undervisningsministeriet, at det er »på niveau« med det forventede.

På landsplan

Tænketanken Cepos har lavet en analyse på baggrund af skolernes løfteevne. Ifølge dem løfter 64 procent af de frie grundskoler deres elevers karaktergennemsnit til et niveau, der er højere end forventet. Det samme gælder 40 procent af folkeskolerne og 13 procent af efterskolerne.

»Det er paradoksalt, at man i den danske skoleforskning har interesseret sig så lidt for den gruppe af skoler, der leverer bedre resultater. Når vi står med en folkeskole, der har store faglige udfordringer, bør vi være meget mere optagede af at undersøge, hvad de skoler, der lykkes, gør anderledes,« siger Karsten Bo Larsen, der er forskningschef i Cepos.

Tidligere Cepos-analyser tyder ifølge tænketanken på, at en mulig forklaring kan være forskelle i lærernes faglige niveau og skolernes ledelse.

»Det er interessant, fordi det kan være, at de frie grundskoler kan noget særligt i forhold til, hvordan de håndterer medarbejderne. Det bør vi undersøge nærmere,« siger Karsten Bo Larsen.