Flere danske universiteter ramt af hackere: »Et kapløb med AI på begge sider«

Hackere har inden for få uger forsøgt at få adgang til it-systemer på både Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Angrebene har haft forskelligt omfang.

Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

På Aarhus Universitet fik en hacker adgang til en server og forsøgte at få adgang til og ændre adgangskoder for omkring 1.700 brugere. Ifølge universitetets foreløbige oplysninger lykkedes det universitetets it-afdeling at få stoppet angrebet i tide.

På DTU kan oplysninger om op mod 200.000 nuværende og tidligere brugere være berørt af et hackerangreb, mens hackere på Københavns Universitet fik adgang til et testmiljø med personoplysninger om cirka 525.000 mennesker.

Der er ikke dokumenteret nogen sammenhæng mellem de tre angreb.

Kriminelle og fremmede stater

Ifølge Jens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed ved Aarhus Universitet, er universiteter attraktive mål for flere forskellige typer hackere.

»Universiteterne er interessante for mange forskellige typer angribere. Vi ligger inde med store mængder persondata og forskningsdata, og samtidig er vi meget synlige institutioner. Det gør os til potentielle mål for både cyberkriminelle, fremmede stater og aktivistiske grupper,« siger han.

For nogle hackere handler angrebene om økonomisk gevinst gennem tyveri af personoplysninger eller afpresning, men der kan også være andre mål.

Universiteter udvikler viden inden for eksempelvis medicin og nye teknologier. Den viden kan have stor økonomisk og strategisk værdi – også for fremmede stater.

Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderede allerede i april 2025, at truslen fra både cyberspionage og cyberkriminalitet mod danske universiteter var meget høj.

Gamle it-systemer øger risikoen

En særlig udfordring for universiteterne er deres mange forskellige it-systemer og brugere.

Tusindvis af studerende, forskere, undervisere og eksterne samarbejdspartnere skal have adgang til digitale værktøjer. Samtidig benytter forskningsmiljøerne ofte specialiserede systemer, som kan være udviklet for mange år siden.

»Universiteterne har rigtig mange forskellige systemer, og en del af dem er gamle og lever måske ikke op til de sikkerhedskrav, vi ville stille i dag. Samtidig har vi tradition for stor åbenhed og mange forskellige typer brugere med forskellige adgange,« siger Jens Myrup Pedersen.

Et vellykket angreb kan få alvorlige konsekvenser. Ud over tyveri af personoplysninger og forskningsresultater risikerer universiteterne, at undervisning, eksaminer og forskningsprojekter bliver sat i stå.

Kunstig intelligens gør kampen sværere

Ifølge professoren er der behov for bedre samarbejde mellem universiteterne og en styrket indsats for at opdage cyberangreb tidligt.

På Aarhus Universitet forsker Jens Myrup Pedersen og hans kolleger blandt andet i at identificere skadelig aktivitet i computernetværk, så angreb kan standses, før hackerne når deres mål.

Samtidig betyder udviklingen inden for kunstig intelligens, at kampen mellem hackere og it-sikkerhedsfolk bliver stadig mere intens.

»Det er et kapløb, der kun kommer til at gå hurtigere med AI på begge sider. Derfor er det vigtigt, at vi bliver bedre til at opdage angreb tidligt. Og her er det en styrke, at vi på AU kan samarbejde på tværs af fagmiljøer og udvikle løsninger, der både tager højde for teknologi, mennesker og organisationer,« siger professoren.