Gymnastikinstruktør gennem 71 år: En glad »kommandant« fortsætter lidt endnu

»Nu er der heldigvis kun 363 dage tilbage!«

Det emmede ikke ligefrem af optimisme og entusiasme den dag i 1949, hvor Karen Kampp Nielsen i sin dagbog skulle gøre status på de første to dage som ung pige i huset på Kløvergården i Hårby. Og havde man sagt til den dengang unge sjællænder, at de resterende 363 dage på de kanter skulle blive til 71 år, så havde hun nok grint.

Hvilket hun også gør i dag, da UgeBladet besøger hende i hjemmet i Skanderborg, hvor datteren Åse også sidder med for at snakke med om et langt liv med gymnastikken. Anledningen er, at Karen Kampp Nielsen sidste år - midt under corona - kunne fejre at have været gymnastikinstruktør i Hårby Idrætsforening i 70 år.

Her kunne markeringen af den imponerende bedrift så endelig lade sig gøre for et par uger siden. Nu var det så også et 71-års jubilæum, der kunne blive hyldet og fejret med taler i Borgernes Hus på idrætsforeningens aktivitetsdag.

Og spørger man ind til, hvad hemmeligheden er bag 71 års tro tjeneste som gymnastikinstruktør, så er svaret simpelt.

»Jeg har altid godt kunnet lide at være sammen med andre mennesker, og så kan jeg også godt lide at kommandere med dem,« siger hovedpersonen selv og følger svaret op med et hjerteligt grin.

De mange hold

På bordet i spisestuen står hvide kopper, en nybrygget kande kaffe og vaniljekranse side om side med gamle billeder og avisudklip, der fortæller historierne om et engang 50-års jubilæum og Karen Kampps allerførste hold i Hårby.

Med andre ord ligger et helt liv med gymnastikken spredt ud på bordet - men det sidder også sprællevende i stolen og fortæller, om de mange oplevelser som det, der måske bedst kan betegnes som en livsstil, har kastet af sig.

»Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden gymnastik,« siger Karen Kampp Nielsen, når hun skulle forsøge at svare på, hvordan hun stadig i en alder af 89 kan stå i spidsen for det lokale gymnastikhold. For igen i morgen klokken 10 er det hende, der bestemmer øvelserne i Borgernes Hus.

Ovenover loftbrædderne i huset i Skanderborg ligger der, ifølge Karens datter Åse, gymnastikredskaber til flere hold. Hvilket giver mening, for i mange år var Karen Kampp vitterligt instruktør for flere hold. Ikke nok med at de motionsglade medlemmer i Hårby fik lov at blive kommanderet rundt med, samme fornøjelse havde hold i Stilling, Hørning, Bering, AGF og Højbjerg.

Og i Hårby havde Karen Kampp i en årrække seks forskellige hold i løbet af en sæson. Lige fra børnehold, springhold, til hold for forældre og deres børn, blandet voksenhold -og et damehold. I dag har den rutinerede gymnast et ugentligt hold i Hårby - i foreningen, hvor det hele startede for 71 år siden.

Vejen til Hårby

At sjællænderen endte i Jylland i 1949 kan man også takke gymnastikken for. For dengang var Karen Kampp Nielsen taget med DDGU’s (i dag DGI) opvisningshold til Stockholm, hvor hun var afsted med 500 andre piger fra hele landet til verdensgymnastikfesten ’lingiaden’.

»Jeg var meget glad for at være med. Min far havde været med i 1939, og han sagde, at man dengang godt kunne fornemme på den måde tyskerne kom ind på til stævnet, at noget var i gære. Så han havde sagt til mig, at jeg skulle opleve at være med til Lingiaden, når stemningen ikke var så anspændt, som den var 39’,« fortæller Karen Kampp.

Og ti år efter kom som sagt endelig muligheden for at tage afsted. Og det var her, at en af Karen Kampps veninder på holdet, som kom fra Bering, sagde til sjællænderen, at hun skulle tage at komme til Østjylland.

Mere skulle der nærmest ikke til. For Karen Kampp fik, som nævnt i begyndelsen, kort tid efter en plads som pige i huset på Kløvergården i Hårby. Og det var her, hun begyndte at gå til gymnastik i forsamlingshuset, der lå ved siden af gården. Allerede et år efter, hun var begyndt i foreningen, stod hendes hold og manglede en instruktør, da holdet skulle til opvisning i Åbyhøj.

»Jeg tænkte godt, jeg kunne give det et forsøg, og jeg vidste jo godt, hvad det indebar,« fortæller Karen Kampp, der er vokset op med gymnastikken i Odsherred gennem sin gymnastikengageret far, der selv dyrkede sporten, til han var 92.

Per og gymnastikken

Og ikke nok med, at Karen Kampp blev gymnastikinstruktør, hun blev også gift med ældstesønnen på Kløvergården, landmanden Per, som var otte år ældre end hende. De to blev viet i i 1952, og i 1963 flyttede parret sågar tilbage til gården, hvor de oprindeligt havde mødt hinanden.

De to nåede at fejre diamantbryllup sammen, inden Per gik bort i 2015. Her var gymnastikken der, som den havde været så mange gange før, til at få den mangeårige instruktør ovenpå igen.

»Gennem gymnastikken havde jeg jo nogen, jeg kunne være sammen med og snakke om tingene med,« siger hun.

Fortsætter til jul

Og gymnastikken har hun stadigvæk. Som det er nu fortsætter Karen Kampp med sit ugentlige torsdagshold frem til december. Den halvsæson, som holdet er i gang med, skylder hun dem, som hun selv siger, ovenpå et halvt gymnastik-år, der røg i skraldespanden på grund af corona.

Men en øjensygdom driller synet, noget hun allerede opdagede tilbage i 2008, da hun en aften kørte hjem fra Kulturhuset efter at have modtaget prisen som Årets Idrætsleder i Skanderborg. I dag kan hun se tre til fire procent på det ene øje og er blind på det andet.

Hvilket betyder Karen Kampp for længst har droppet at køre bil, og når hun skal til Hårby fra Skanderborg, er hun afhængig af, at gymnaster fra holdet kører hende. Det logistiske besvær har blandt andet været med til at få hende til at overveje fremtiden som instruktør.

Hvorvidt den garvede instruktør fortsætter efter denne halvsæson, vil tiden vise. At kapitlet som gymnastikinstruktør skulle være overstået, får man dog hende ikke til at sige - for nu tager hun efter jul først og fremmest en velfortjent pause. En pause der blandt andet skal bruges i et sommerhus med børn, børnebørn og oldebørn, når Karen Kampp den 23. januar kan fejre sin 90-års fødselsdag.