Fortsæt til indhold

Aarhus Fremad sikkert videre i pokalen

Riisvangens helte gav Fremad Amager jyske bank i pokalturneringens ottendelsfinale. Kvartfinalens modstander findes i morgen efter lodtrækning.

Sport

For første gang i Aarhus Fremads historie har klubben kvalificeret sig til kvartfinalen i pokalturneringen.

Det skete efter en sikker 3-1-sejr over 1. divisionsholdet fra Fremad Amager.

Pokalkampen var reelt afgjort efter en forrygende første halvleg med fire mål på ti minutter, hvor hjemmeholdet hurtigt kom foran mod et modstanderhold, der var helt på hælene på en efterårstung bane, som har set bedre dage.

Topscorer Søren Andreasen scorer til 3-1. Foto: FotoTrine, vildmedfoto.dk

Aarhus Fremads målscorere var Mathias Kubel og Søren Andreasen, mens det første mål var et Fremad Amager-selvmål.

Med en mand i undertal havde Fremad Amager svært ved at komme tilbage i kampen, og Aarhus Fremad kunne køre sejren sikkert i hus.

Mange tilskuere havde fundet vej til Riisvangen Stadion på trods af det tidlige spilletidspunkt. Foto: FotoTrine, vildmedfoto.dk

Genlæs vores liveblog fra kampen her.

Lodtrækningen til kvartfinalerne sker i morgen, og her bliver det spændende, hvilket hold Aarhus Fremad trækker.

Kvartfinalen skal spilles over to kampe i marts og april.

Aarhus Fremad. Foto: FotoTrine, vildmedfoto.dk