Fortsæt til indhold

Fodbold-fans går løs på politiet efter Superligakamp

Politiet er ikke begejstret.

Sport
jro

Fodboldkampen mellem FC Midtjylland og Viborg FF torsdag aften fik en sørgelig afslutning med både vold og ildspåsættelse.

Det skriver TV2.

Kampens resultat - 3-1 til hjemmeholdet Viborg - faldt ikke i god jord hos de tilrejsende FC Midtjylland-fans.

Allerede under kampen forsøgte FC Midtjyllands fans at sætte ild til en bunke affald - noget, som politiet betegner som alvorligt, da det hører ind under kategorien ’ildspåsættelse’.

Branden blev slukket af nogle stadion-kontrollører.

Allerede på tribunerne var der gang i den. Foto: Johnny Pedersen.

I kamp med betjente

På vej ud fra stadion gik det dog igen galt. Her vælger nogle fans at konfrontere det fremmødte politi med flasker, kanonslag og fyrværkeri.

- Det er noget af det mest alvorlige, jeg har set i min tid, og jeg har altså arbejdet med fodboldkampe for politiet i rigtig mange år, siger Henrik Glintborg, operationschef i Midt- og Vestjyllands Politi.

Aftenen mundede ud i 10 sager om vold mod tjenestemand i funktion.

I alt ti sager om vold mod tjenestemand i funktion blev det til torsdag aften, der var dog også sigtelser til Viborgs fans iblandt.