Sjelle-Skjørring IF fik nordisk judo-mester
Amira Sadek og Karsten Kaspersen var en tur i Finland
Sjelle-Skjørring IF judo havde to deltager med til de nordiske mesterskaber, der blev afholdt i Rovaniemi, der ligger i Finland ved Polarcirklen efter sigende være der, hvor julemanden bor. Og de to lokale kæmpere gjorde det fremragende.
Der var over 400 deltager fra Island, Færøerne, Norge, Sverige, Finland og Danmark. Danmark havde 12 deltager med.
Første kæmper ilden fra Sjelle-Skjørring IF judo var Amira Sadek. Hun er på cadetlandsholdet og første års U-18 kæmper. Amira kæmper i 57-63 kg.
Amira gjorde det rigtig godt, vandt alle sine kampe i de indledende runder og stod klar til semifinalen. Her kæmpede hun virkelig godt og begik ikke nogen fejl, men desværre havde hun ikke det fornødne held og tabte.
Nu stod hun så i kampen om bronzemedaljen. Igen gjorde hun det rigtig godt, men heldet var der ikke, så hun tabte bronzekampen. Men som førsteårs cadet er Amiras indsats bestemt rigtig flot.
Veteran-guld
Karsten Kaspersen deltog i veteraner over 50 år i vægtklassen 81-90 kg. Han vandt alle sine kampe. Den sidste var meget hård og meget lige.
Der kæmpes kampe af 3 minutter, når kampen er slut og resultatet er lige, kæmpes der videre med golden score. Golden score betyder at man kæmper til en af deltagerne score. I dette tilfælde varede golden score ca. 5 minutter inden Karsten kastede sin modstander Jarmo Hukkanen fra Finland og kunne kalde sig nordisk mester.
cns