Hørning-pige hev disco-medaljer hjem
Et temmelig godt VM for Kate Godtliebsen
Arkiv
Hørning For duoen Kate Godtliebsen fra Hørning og Katrine Smidt Veirup fra Højbjerg, der til dagligt danser hos VM Dans i Aarhus, blev det nyligt overståede verdensmesterskab i Disco Dance en triumf.
Pigerne vandt bronze i Junior Duo-kategorien, ud af 100 par, og begge piger vandt desuden bronze i Junior Groups-kategorien med gruppen 'Sunshine Girls', ud af 40 grupper. Endelig blev de verdensmestre sammen med Junior Formationsholdet 'Born to be Wild'. Kate opnåede desuden en personlig rekord med en placering som nr 13 ud af 140 i Junior solo.
VM i discodans 2019 blev afholdt 20.-23. juni i Chomutov i Tjekkiet.
csj